Det skal du bruge til julekagen
(1 springform)
- 150 g smør
- 200 g rørsukker
- 3 æg str. m/m
- 150 g marcipan
- 1 tsk. stødt kardemomme
- 1 spsk. vaniljesukker
- 250 g hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 75 g rosiner
- 125 g ananas, melon og papaya i tern
- 50 g hele smuttede mandler
Sådan gør du
Rør smør og sukker blødt. Pisk æg i et ad gangen. Riv marcipanen, og rør den i massen. Bland hvedemel, kardemomme, vaniljesukker, bagepulver, rosiner, ananas, melon, papaya og mandler. Rør det sammen med æggemassen, og kom dejen i en smurt form.
Bag julekagen ved 150° i ca. 1 time. Mærk med en strikkepind undervejs, om kagen er færdig, så der ikke hænger dej ved. Drys den med flormelis.