Nordmannsgran – det ukrainske juletræ
Nordmannsgran har vokset på dansk jord siden 1850. Det er opkaldt efter en finne, som opdagede træet i Ukraine i 1836. De første 125 år levede nordmannsgrantræet en skyggetilværelse i Danmark. Det var rødgranen, der i mere end et århundrede var danskernes foretrukne juletræ.
Inden for de sidste 30 år har dette dog ændret sig radikalt, og i dag er nordmannsgranen blevet det altdominerende juletræ i hjemmehandlen og på eksportmarkedet.
Fordele ved nordmannsgranen
Nordmannsgranen er et fantastisk juletræ:
- Det varer meget længe, før nålene begynder at drysse af sammenlignet med de andre danske juletræer, der tidligere dominerende markedet.
- Nordmannsgranens nåle stikker stort set ikke.
- Grenene har et glansfuldt udseende med en smuk, næsten voksagtig overflade.
Det er altså, hverken udseendet eller funktionen, som er problemet.
Miljøproblemer ved nordmannsgranen
En af udfordringene ved nordmannsgranen er, at den er dyr for miljøet. Der bruges nemlig meget sprøjtegift og kunstgødning for at få træet til at trives. Der anvendes for eksempel glyphosat, aktivstoffet i round-up-midlerne, i produktionen af juletræer. Glyphosat er mistænkt for at udøve skade på miljøet.
Plantegift mod ukrudt og insektgift mod lus
 |
|
| Dansk plantage med nordmannsgraner med harmonisk vækst. |
Der er efterhånden mange røster, der advarer mod den omfattende dyrkning af nordmannsgraner i Danmark, hvor 6 procent af vores samlede skovareal i dag er dækket af det ukrainske juletræ.
I et debatindlæg i Politiken giver for eksempel en tidligere juletræsproducent med 25 års erfaring mellem nåletræerne udtryk for betænkeligheder over for skadesvirkningerne ved dyrkningen af nordmannsgraner:
– Nordmannsgranen er stærkt miljøbelastende, da den i de fleste tilfælde kræver både gødning og gift: Gødning for at få den smukke grønne farve, plantegift for at holde uønsket ukrudt væk og insektgift for at bekæmpe luseangreb, skriver den omvendte juletræsproducent i sit debatindlæg.
Økologiske juletræer
Ex-juletræsproducenten opfordrer derfor forbrugerne til at se bort fra de sprøjtede juletræer og i stedet vælge et økologisk. Han anbefaler mere specifikt en rødgran, som, indtil nordmannsgranen tog over, var det altdominerende juletræ i den danske juletræshandel.
Sådan får du rødgranen til at holde længere
Der findes også et par tips til, hvordan man kan afbøde de ulemper, som rødgranen forbindes med, såsom for tidlig fældning af nåle:
1) Lad rødgranen stå udendørs eller i et køligt rum så længe som muligt, inden den bringes ind i stuen.
2) Placér rødgranen i en juletræsfod med vand i.
Er der ikke et økologisk juletræ hos din juletræsforhandler, så spørg alligevel. Den stigende efterspørgsmål, som du er med til at skabe, vil være medvirkende til, at der vil være flere økologiske rødgran på juletræstorvene til næste år.
En anden fordel ved rødgranen er også, at man bare kan smide det økologiske juletræ, der aldrig har været giftsprøjtet, ud i haven efter brug og lade dyrene i haven få glæde af det.
Forurening af miljøet – for tyskernes skyld
Ex-juletræsavleren har en anden vinkel på det uhensigtsmæssige i at dyrke nordmannsgraner i det nuværende store omfang:
– Jeg finder det kortsigtet og uholdbart, at vi, for at tyskerne og østrigerne kan få et pænt juletræ, må acceptere en omfattende forurening af vore søer og vandløb og i sidste instans af vort grundvand.
Læs debatindlægget om nordmannsgrannen på Politiken.
Find desuden Danmarks Naturfredningsforenings anbefalinger til bæredygtige juletræer her.
