Huskelisten krydses af efterhånden som godterne er sat ind i "juleskabet"
Huskelisten krydses af efterhånden som godterne er sat ind i "juleskabet"

Gør juleindkøbene i god tid – så sparer du tid og penge

Forbered middage, frokoster og julebagning i god tid, og undgå julestress. Indret et skab til alle de ekstra varer, du får brug for i julemåneden, og køb dem med hjem, når du falder over dem i supermarkedet på tilbud. Hæng en afkrydsningsliste op på døren – så bliver du hurtigt klar til jul.

 

 

 

Udnyt tilbuddene

Julesmåkager, ekstra knas, rødkål, masser af rejer, lækkert pålæg og marcipan. Julen kræver mange indkøb, og det er både nemmest og billigst at gå i gang i god tid, hvor du kan udnytte de tilbud, du lige falder over.

Og så er du klar og har alle ingredienser i hus, når du (og børnene) en dag får lyst til at bage, lave julepynt eller knas.

Skriv lister

Det nemmeste er lave flere forskellige lister. En, der dækker alt det søde. En, der dækker de ekstra frokoster. En der dækker julemiddagen.

Forbered bagningen

Julebagningen forbereder du ved, at du først kigger opskrifterne på småkager igennem og skriver indkøbslisten til familiens favoritsmåkager.

Husk det jule-nødvendige knas

Husk også at få alt det andet jule-nødvendige knas – nødder, chokolade, marcipan, nougat, osv. – med på den søde liste.

Få styr på måltiderne

Der går rigtig mange madvarer og drikkevarer til selve julemiddagen, til julefrokosterne og til diverse andre selskabeligheder i julen. Her er det også en god idé at få indkøbt alle de varer, der kan holde sig, i god tid inden julemåneden.

Skriv en "festliste"

Skriv en liste over de arrangementer, du ved, du vil holde, og lav en foreløbig menu til hvert enkelt arrangement. Så kan du hurtigt skrive en liste med de madvarer, du under alle omstændigheder ved, at du får brug for. Så kan du gå i gang med at købe de af dem, der enten kan holde sig i køkkenskabet eller som kan fryses ned.

Lav et juleskab

For at ’holde hus’ med de mange varer, der er indkøbt til jul, er det en god idé at indrette et særligt juleskab, hvor du sætter julevarerne ind, efterhånden som du køber dem.

Pynt skabet

Hvis du lægger julepapir på hylderne og hænger lidt julepynt på skabslågen, kan det blive en hyggelig juletradition, at der er knas og godter i juleskabet. Men husk: Ingen adgang for lækkersultne – før december!

Ryd også en kurv eller skuffe i fryseren, så julevarerne kan ligge for sig selv.

Køb ind, og vær forberedt til julen

Bage-indkøb
mel
sukker
farin
sirup
margarine/smør
bagepapir
tvekulsurt natron
hjortetakssalt
nelliker
kanel
allehånde
kardemomme
vanilje
kakao
stødt melis
kartoffelmel
flormelis
Diverse poser groft mel

Madvarer
rødkål
tyttebærsyltetøj
ribsgele
alle former for ’surt’ i glas
grødris
mandler
kirsebærsovs
madolie
svesker

Drikke
vin
øl (evt. specialøl på tilbud)
snaps
saftevand
sodavand
dessertvin

Frost
frosne rejer
andre frosne fisk
kød
frosne grøntsager
rå leverpostej
diverse pølser

Knas
marcipan
chokolade
nougat
mandler
hasselnødder
valnødder
frugtfarve
diverse poser knas
nødder til at knække
figner
dadler
tørrede abrikoser

Julepynt

glanspapir
karton
glimmer
limstift
gode sakse
silkepapir
strimler til stjerner

Småkagedejen kan holde flere uger

Det meste småkagedej har godt af at ligge og hvile i køleskabet, før du bager det – og det kan sagtens ligge der et par uger, til du har tid og lyst til at bage. Så det er en rigtig god idé at blande alt dej på forhånd og lægge den i køleskabet/fryseren i plastikposer. Del den evt. i mindre portioner, hvis du kan lide at bage en enkelt plade småkager til aftenkaffen, når ovnen alligevel er varm.

Når dejen ligger klar til brug, kan du og evt. børnene kaste jer ’spontant’ ud i at bage småkager, lige når I har tid og lyst.

Husk at skaffe kagedåser!

18. november 2009
Mere om Jul

Danske juletræer ramt af frygtet sygdom

Vil du danse om et juletræ med misfarvede og bare grene? Nordmannsgranen har i mange år været danskernes favoritjuletræ, men nu er træsorten blevet ramt af en sygdom, der årligt koster de danske juletræsproducenter op til 50 millioner kroner. 

Sådan skaber du den smukkeste julepynt med løgblomster

I vinterhalvåret bliver løgblomster ofte plantet i krukker og potter til udendørs pynt. Men blomsterne og deres løg kan bruges til meget...

Sådan laver du den smukkeste julepynt med ting fra efterårshaven

Køber du normalt adventskrans og juledekorationer i dyre domme hos blomsterbutikkerne? Gå i stedet en tur i haven og find unik julepynt til...

Hvis du interesserer dig for miljøet, skal du ikke købe dette...

Eksport og salg af juletræer er en stor industri i Danmark. Både Naturstyrelsen og ex-juletræsproducent peger nu på, at succesen er opnået på bekostning af miljøet. Storforureneren er én bestemt sort af juletræer - det allermest populære.

De 20 følelser vi alle gennemgår juleaftensdag

Julens traditioner er forskellige fra familie til familie. Men uanset hvordan du fejrer jul, så kan du garanteret genkende flere af disse...

12 apps der gør julen bedre og lettere

Kom i julestemning og få overblik over julens gøremål med disse 12 apps.

10 ideer til julens gaveindpakninger

De bedste julegaver er de personligt udvalgte gaver. Men den rigtige indpakning sætter lige prikket over i’et, og så pynter det tilmed så flot under juletræet.

8 skønne julegave-idéer til hunden

Har du husket at købe en julegave til hunden? Den slags kan godt være vanskeligt. For hvad ønsker en hund sig egentlig til jul? Her er 8...

Derfor bliver du mere lykkelig af at pynte op til jul tidligt

Hvis du synes, at julepynt kun hører december til, så er der god grund til at læse med her. Ifølge eksperter kan du nemlig blive gladere,...

And eller flæskesteg - hvad er mest dansk?

Krigen mellem anden og flæskestegen raser op til jul, men hvilken af de to julespiser er egentlig den meste danske? Svaret er faktisk ret entydigt. 

7 råd til hvordan du skåner miljøet gennem julen

Hver jul smides utallige juletræer og tonsvis af gavepapir ud efter kun kort af være blevet brugt – for ikke at nævne det enorme madspild,...

Dansk julemusik - de 10 største hits

Der er mange danske sangere og musikere, der har forsøgt sig med julesange. Ikke alle er blevet hits, men det blev disse 10 danske julesange...

5 fantastiske julekranse du selv kan lave

En julekrans sætter den helt rigtige julestemning, lige fra du går ind ad hoveddøren. Se disse 5 forskellige julekranse, du selv kan lave.

2 overraskende metoder til at lave kunstig sne

Det er ikke rigtig jul uden sne. Når det danske vejr, ikke altid kan leve op til dette, må vi jo bare sørge for det selv. Her er 2 måder,...

Det geniale kogekone-trick: Risengrød skal koges i sengen

I gamle dage brugte husmødrene en høkasse til at koge risengrøden færdig. I dag lægger vi den i seng. Her er opskriften på risengrøden, der...