Sne, tophue og juletræer - så bliver fæld selv turen ikke meget bedre.
Sne, tophue og juletræer - så bliver fæld selv turen ikke meget bedre. Foto: iStock

Fæld selv juletræer - find en juletræsplantage nær dig

Leder du efter en hyggelig juletræsplantage, hvor du og familien kan fælde jeres eget juletræ? Så finder du her en liste med nogle af de bedste juletræsplantager i Danmark med adresser, links og åbningstider.

Af: Mikkel Hede & Ditte Marie Bro Pedersen, 25. januar 2020

Fæld selv juletræer med hele familien

Er der noget mere hyggeligt end selv at fælde sit eget juletræ? Det giver bare en ekstra god julefornemmelse, når man tager på en vinterlig skovtur ud i det fri med hele familien og fremfor alt - med børnene.

Juletræsskovtur - et byfænomen?

Der er efterhånden mange juletræsplantager i Danmark med fæld selv juletræer. De fleste ligger i ret kort afstand til de større byer. Traditionen med at drage ud i skoven med økse, sav og juleopstemt familie lader til at være et storbysfænomen.

Måske skyldes det, at det ude på landet ikke efterlader den samme stemning af håndholdt jul at fælde juletræer, hvis man til daglig er omkranset af juletræsplantager til alle sider. Og det er der mange, der er blevet, fordi Danmark i løbet af de seneste årtier er blevet storeksportør af juletræer.

Vores guide til fæld selv juletræer fokuserer af samme grund på juletræsplantager i nærheden af de større danske byer. Vi er desuden blevet særligt charmeret, når plantagerne har andre muntre juleindslag som nissestald, kanetur eller en otte meter høj, oppustelig julemand.

Her kan du finde årets hyggelige juletræsplantager med fæld selv juletræer:

Fæld selv juletræer på Sjælland

En familie fælder selv juletræer.  
Hele familien er sammen ude for selv at fælde deres juletræ.  

Find dit juletræ med hestevogn

På Ryegaard og Trudsholm Godser mellem Roskilde og Holbæk kan du få den helt store julehyggeoplevelse. Her kan du tage en hestevogn ud i skoven, når du selv skal fælde dit eget juletræ Som et nyt initiativ i år, kan du også selv køre ud i plantagen i din bil for at fælde dit eget juletræ.

Der er åbent hver weekend, lørdag og søndag, frem til jul, fra den 5. december til den 20. december. Der holdes åbent klokken 10-16.

Læs mere om fæld selv juletræer på de to godser her.

Jul i Nissestalden på Tonebjerggaard

På Torpmaglevejen 21 ved Hundested kan du købe juletræsfødder og pyntegrønt i Nissestalden og få et glas gratis gløgg, inden du drager med familien ud i skoven for at finde jer det perfekte juletræ.

I år åbner portene i weekenden den 20-21-22 november klokken 10-16. Derefter er der åbent alle weekender op til jul. Der er også åbent den 21-22-23 december fra klokken 10-16.

Læs mere om Nissestalden på Tonebjerggaard her.

Fæld juletræer og rid på æsler ved Dyssegaarden

I Dyssegaardens juletræsplantage ved Jyllinge i Nordsjælland er der mulighed for selv at fælde sit eget juletræ. I kan også køre med hestevogn og ride på æsler. Julemaden - såsom juleænder og julegæs - kan også bestilles og afhentes på gården ved samme lejlighed.

Få tips til, hvordan du laver den perfekte andesovs her.

Der er weekendåbent, lørdag og søndag, fra den 14. november - 20. december klokken 9-16. Der er også åbent i hverdagene, mandag-torsdag, fra den 23. november - 23. december klokken 10-16, og fredagsåbent fra den 27. november klokken 10-17. Juleaftensdag er der åbent klokken 10-13. Adressen er Frederiksborgvej 570, 4000 Roskilde.

Læs mere om åbningstiderne og de forskellige julearrangementer på gården her.

Selvskovning og juletræer i Karlslunde

Hos O-Green i Karlslunde er der hvert år igennem de sidste 25 år kommet mange familier for at fælde deres juletræ selv. De fleste juletræer på plantagen er nordmansgranner, som det i øvrigt er tilfældet på alle de øvrige fæld selv plantager.

Der holdes åbent for både selvskovning og salg af juletræer i de fire sidste weekender inden juleaften fra klokken 10-16.

Find fæld selv juletræer i Karlslunde på Sognevejen 10 eller tjek plantagens hjemmeside ud her.

Juletræer i Vestsjælland

I Skælskør Juletræsplantage kan du komme og få en oplevelse for hele familien med masser af julestemning.

I julen 2020 er der åbent for selvskovning af juletræer fra mandag den 16. november til og med onsdag den 23. december klokken 10-16. Den 24. december er der åbent klokken 9-12. Læs mere om julen på Skælskør Juletræsplantage her

Fæld selv juletræer på Fyn

 
Netmaskine til juletræer (foto: Funvadgaard)  

Højfyns Juletræer ved Odense

Få minutters kørsel uden for Odense finder du Højfyns Juletræer ved Tommerup. Her er der fæld selv juletræer fra højfyn til 160 kroner. Du kan også købe allerede skovede juletræer på pladsen fra 80 kroner. Højfyns juletræer byder også på pyntegran, besøg af julemanden samt pebernødder og brunkager til børnene.

Hvis du selv vil kaste dig ud i at lave årets julekonfekt, får du her tips til fremstilling og opbevaring af julekonfekt.

I julen 2020 holdes der åbent i weekenderne fra den 28. november og frem til jul. Der holdes også åbent den 21-22-23. december klokken 10-16.

Adressen er Skelhuse 5. Læs mere her.

Billige nordmannsgran juletræer til 100 kroner på Juelsbjerggaard

I Rønninge mellem Nyborg og Odense ligger Juelsbjerggaard. Her kan du selv fælde nordmannsgranner i forskellige størrelser for 100 kroner - uanset højden. Du kan også selv nette dit juletræ efter fældning.

I julen 2020 er der åbent alle weekender, lørdag og søndag, fra den 21. november til og med den 20. december. Alle dage er der åbent klokken 9-16. Læs mere på Juelbjerggaards hjemmeside her.

Fæld selv juletræer i Jylland

 
Snedækkede juletræer ved Funvadgaard mellem Kolding og Vejle.  

Fæld selv juletræer mellem Kolding og Vejle

Bor du i nærheden af Kolding eller Vejle, kan du finde dit juletræ i Funvadgaards juletræsplantage. Juletræerne gror med udsigt over den naturskønne Almind Ådal, så du er også sikret nogle smukke naturskuer her, som det er tilfældet på mange juletræsplantager. Du kan også vælge et nyskovet juletræ. I weekenden kan du nyde et glass gløgg i julestuen, hvor børnene også bydes på lidt sødt.

I julen 2020 holdes der åbent hver weekend, lørdag og søndag, fra den 28. november og frem til jul fra klokken 10-16. Der holdes også åbent den 21-22-23. december klokken 10-16.

Læs mere om Funvadgaards juletræer her

Juletræer i nærheden af Skanderborg

I Stjær bakker i nærheden af Skanderborg kan du selv finde og fælde et juletræ, der passer perfekt til dit hjem. Træerne findes i alle størrelser fra 75 centimeter til flere meters højde, og udover fæld selv juletræer er der også et mindre udvalg af fældede træer, bundter af Noblis gran, forskelligt grønt til dekorationer, kogler, færdigbundne kranse, kirkegårdspynt og meget andet.

Efter en tur rundt i den cirka fem hektar store Normann juletræsbeplantning kan du varme dig på et godt glas gløgg, saft og en lille slikpose til børnene - dette er inkluderet i prisen for juletræet, der starter fra 150 kroner.

Der holdes åbent første gang søndag den 22. november fra klokken 10-16 og alle efterfølgende lørdage og søndage til jul klokken 10-16. Læs mere her.

Fæld dit eget juletræ ved Århus

i Topkær julestue er der æbleskiver og gløgg i Den gamle Stald og en otte meter høj (oppustelig) julemand ude under åben himmel. Der er også tændt op i bålhuset, hvor I kan poppe popcorn og riste skumfiduser. I julestuen kan du finde diverse julepynt såsom engle, nisser, juledekorationer, lys og lanterner. Der er også mulighed for at købe forskellige juleøl. Måske er du også heldig at finde årets mandelgave.

Hvis du ønsker selv at fælde et juletræ, er der også rig mulighed for det. Du kan låne både en sav og en vogn til at køre træet på i plantagen. Plantagen ligger otte kilometer uden for Århus centrum og har både nordmannsgran, nobilis og rødgran.

I julen 2020 er der åbent alle dage fra den 15. november til den 23. december fra klokken 10-18. Læs mere her.

Juletræer ved Sommersminde ved Århus

Bor du ved Århus, kan du og familien tage på juletræsjagt i den fire hektar store juletræsplantage i Skæring nær Århus. Her kan du låne en sav og finde det perfekte juletræ sammen med familien, eller I kan købe et afskovet juletræ. Alle juletræerne koster 160 kroner uanset størrelse og inklusiv netning.

I julen 2020 er der åbent fra lørdag den 28. november og alle efterfølgende lørdage og søndage indtil jul fra klokken 10-16. Der holdes ligeledes åbent den 17, 18, 21, 22 og 23 december klokken 10-16. Læs mere om plantagen her.

Fæld dit eget juletræ hos Baskær ved Århus

Hos Baskær ved Galten i nærhenden af Århus kan du og familien fælde jeres eget juletræ. Hos Baskær kan du selv fælde nordmannsgran juletræer i alle størrelser, eller vælge et af de allerede fældede juletræer på gårdspladsen. Børnene kan også deltage i traktorløb og nisseløb med forskellige poster i haven.

I julen 2020 holdes der åbent hver weekend, lørdag og søndag, fra den 28. november og frem til jul klokken 10-16. Der holdes også åbent den 21-22-23. december klokken 10-16. Læs mere om om juletræsplantagen her.

Juletræsplantage ved Herning
Juletræsplantage ved Herning.

Øster Skovgaard Julehandel ved Herning

Fire kilometer uden for Herning på Snerlundvej 7 ligger Øster Skovgaard Julehandel. Her kan du følge en nissesti ud i en syv hektar stor juletræsplantage for at fælde dit eget juletræ med familien. Nissestien byder på julehygge, juleaktiviteter, julekonkurrencer og juleoplevelser for store og små. Juletræsplantagen ved Herning råder også over en 500 kvadratmeter stor butik samt egen julecafé.

Der er åbent fra den 1. september til og med 23. december fra klokken 09.00-18.00. 

Find Øster Skovgaard Julehandel her.

Billige fæld selv juletræer ved Frederikshavn

I Gærum i nærheden af Frederikshavn på Lindetvej 35 ligger Juletræer Nordjylland. Her kan du tage familien ud for at fælde jeres eget juletræ med priser fra 100 kroner. Du kan også få to kilo nordmannsgran eller nobilis-pyntegran til 20 kroner.

Der holdes åbent hver dag klokken 09.30-17.00. Læs mere om åbningstider og priser her.

Mangler vi et fæld-selv sted?

Mangler vi nogle hyggelige steder med fæld selv juletræer? Skriv endelig til os på idenyts facebookside, hvis du har et tip til en hyggelig og stemningsfuld juletræsplantage.

Når du har fundet årets juletræ, kan du også bruge december måned på at besøge årets julemarkeder.

Tilbage til oversigten over juletræsplantager her.

25. januar 2020 Mikkel Hede & Ditte Marie Bro Pedersen
Mere om Jul

Svævende hjerte over København: Tivoli lyser himlen op til jul

Fredag den 13. november åbner Tivoli for julesæsonen og det sker med intet mindre end et svævende lyshjerte over hovedstaden.

Stor guide til Europas bedste julemarkeder

Vil du kombinere juleindkøbene med en forlænget storbyweekend uden for landets grænser? Få den komplette guide over de bedste europæiske...

7 ideer til de smukkeste dekorationer med julestjerner

Den røde julestjerne er en fast del af julens dekorationer, men vidste du, at den findes i flere smukke farver? Se med her, hvor vi giver...

Sådan genbruger du dit juletræ

Mens juletræer i potter og plastik vinder frem, er afskårne grantræer stadig de mest populære i de danske hjem. Det behøver dog ikke være spild, når julen er slut. Vi giver dig fire gode råd til genbrug.

Eksperterne har talt: Her er årets julegave

Den bedste julegave i 2019 er blevet kåret - og den kan ændre vores vaner og få os til at bruge mere tid sammen.

Julepynt er blevet samlerobjekter: Her er det mest populære

Interessen for julepynt er stigende blandt danskerne, der gerne betaler lidt mere for den rigtige udsmykning. Især ét motiv er blevet samler...

Overraskende: SÅ mange køber kunstige juletræer

Vi køber juletræer af plastik som aldrig før - og det overrasker trendforsker. Der er dog en rigtig god grund til at investere i de kunstige, grønne grene. Se hvorfor her. 

Danske juletræer ramt af frygtet sygdom

Vil du danse om et juletræ med misfarvede og bare grene? Nordmannsgranen har i mange år været danskernes favoritjuletræ, men nu er træsorten...

Overraskende: I år skal du tale med dine julelys

Mange danskere gør en dyd ud af at pynte op med lyskæder i haven eller i hjemmet, når vinteren og julen banker på døren. Samtidig er sortime...

Video: Sådan laver du en smuk adventskrans med Claus Dalby

Juletiden står for døren og når vi ikke længere kan nyde haven udenfor, må vi tage den med ind i stuerne. Kom med ind i Claus Dalbys virtuelle juleværksted, hvor han lærer dig at binde en smuk adventskrans.

Brunkage, vaniljekrans og klejne: Sådan får du let succes med de...

Den søde juletid er på vej. Vil du kaste dig ud i at bage nogle af de klassiske julesmåkager, får du her nogle tips til, hvordan du laver...

8 skønne julegave-idéer til hunden

Har du husket at købe en julegave til hunden? Den slags kan godt være vanskeligt. For hvad ønsker en hund sig egentlig til jul? Her er 8...

Julebelysning: Alt du skal vide om julelys til huset og haven

Når julen banker på døren, pynter mange danskere op med julebelysning i hjemmet og i haven for at skabe hygge og varme. Bliv klogere på alt fra, hvordan du vælger den rigtige julebelysning, til hvordan du hænger lyskæder op.

10 smukke opdækninger til julebordet

Gør julebordet ekstra magisk med en flot bordopdækning. Lad dig inspirere af disse 10 juleopdækninger.

Sådan bruger du vinterhaven til at lave den smukkeste julekrans

Skab en julekrans til døren med ting, du alligevel allerede har i haven eller let kan finde i naturen. Se nogle af de bedste bud på en...