Claus Dalby: Sådan folder du de fineste gaveindpakninger
Der er intet bedre end at få en personlig julegave hvor ikke kun indholdet, men også udseendet har fået et unikt twist. Kom med i Claus Dalbys juleværksted og få inspiration til 3 måder hvorpå, du kan folde den flotteste gaveindpakning.
For mange er juletiden fyldt med gaver i forskellige afskygninger. Hvad end det drejer sig om kalendergaver, adventsgaver, værtindegaver eller julegaver, kan du begive dig ud i at folde den flotteste gaveindpakning kun ved hjælp af få redskaber.
Med Claus Dalbys ideer til kreativ gaveindpakning vil du med garanti imponere den heldige modtager af din gave i julen.
Se Claus Dalbys andre fine juledekorationer på Instagram @clausdalby og Facebook @clausdalby.dk
Sådan gør du: Gaveindpakning med foldet top
Det er noget helt særligt at modtage en gave, der er smukt pakket ind. Her får du tips til, hvordan du kan pakke en gave ind med foldet top og dermed skabe et kunststykke ud af indpakningen af din gave.
Det skal du bruge:
-
Gavepapir
-
Dobbeltklæbende tape
-
Saks
Sådan gør du:
-
Fold papiret ud og læg gaveæsken midt på papiret
-
Fold papiret ind og sør for, at der er et overlap på ca. 3 centimeter
-
Mærk det overskydende papir af, fold det, og klip det af
-
På den modsatte side af papiret, fold kanten ca. 1 centimeter ind og glat efter
-
Fold siderne ind over gaven - Først den side, hvor kanten er blevet klippet af og derefter siden med den foldede kant
-
Sørg for, at papiret ligger helt stramt omkring gaven
-
Markér kanterne i forhold til, hvor der skal foldes
-
Fold papiret ud igen og fold derefter langs markeringerne - Her er det vigtigt, at folderne er helt vinkelrette på kanterne af papiret
-
Placer gaveæsken, så den flugter fuldstændigt med folderne
-
Fold papiret ind over gaven
-
Sæt dobbeltklæbende tape på den side af papiret, der har en foldet kant, og fold det op på den anden ende af papiret og tryk enderne sammen
-
Fold enden på papiret i 45 grader og sæt papiret fast med dobbeltklæbende tape
-
Nu skal toppen foldes
-
Tag fat i de fire hjørner på papiret og fold dem ind ad og ned ved at samle dem to og to, så det ligner folden på en mælkekarton
-
Glat efter og fold ned skiftevis til den ene side og den anden side
-
Klip det overskydende papir væk langs kanten på æsken
-
Tag folderne op og åben dem
-
Fold siderne som i step 14, som en mælkekarton
-
Glat efter og sørg for, at folderne er helt lige
-
Fold papiret ned ved at dreje det hele en kvart omgang og glat efter
-
Klip den udstikkende spids af papiret af
-
Fold de tre første hjørner ind mod midten
-
Den fjerde fold stikkes ind under den første
Sådan gør du: Gaveindpakning med skrå folder
Her får du en anden metode til gaveindpakning med folder, der ligeledes med garanti vil skabe glæde hos modtageren af din gave.
Det skal du bruge:
-
Gavepapir
-
Lineal
-
Dobbeltklæbende tape
-
Saks
Sådan gør du:
-
Placer gaven i det øverste venstre hjørne
-
Fold den øverste kant op og sørg for, at der er ca. 1 centimeter ekstra over gaven
-
Fold den nederste kant op over gaven, sjus dig frem til midten af gaven og markér dette
-
Fold papiret skarpt, der hvor markeringen er, glat efter og klip så dette stykke papir væk
-
Fold den venstre side op langs gaven og sørg for, at der er ca. 1 centimeter ekstra over gaven
-
Fold den højre side ind over gaven og markér på papiret, hvortil gaven går
-
Åben papiret op igen og fold papiret langs markeringen
-
Klip det overskydende papir væk
-
Placer gaven ved bunden af papiret
-
Fold den nederste kant op og sørg for, at papiret går et stykke op over midten af gaven
-
Mål med en lineal til venstre og højre side for gaven, så du er sikker på, at den ligger præcis midt på papiret
-
Fold den øverste kant ned og hold fast på papiret, mens du folder midten af den højre side ind til gaven og glat efter - Her er det vigtigt, at vinklen er 45 grader
-
Gentag step 12 i den venstre side
-
Fold den venstre side ind og derefter den højre side
-
Fold op langs kanten (udad), fold papiret ud igen, og fold kanten til den anden side (indad)
-
Sæt dobbeltklæbende tape på den lille fold
-
Fold papiret ind om enden af gaven og pak bunden ind på vanlig vis
-
Brug dobbeltklæbende tape til at fæstne papiret, så der ikke er synlig tape
-
Til slut kan du afslutte med at binde et bånd eller en tråd rundt om gaven
Sådan gør du: Gaveindpakning med foldet papir
Du kan også folde papiret inden, du pakker din gave ind for at give gaven et fint udtryk.
Det skal du bruge:
-
Gavepapir
-
Saks
-
Almindelig tape
-
Dobbeltklæbende tape
Sådan gør du:
-
Læg papiret på et bord med bagsiden opad
-
Fold en smal fold af den ene ende af papiret
-
Fold en bredere fold bagefter af samme ende af papiret
-
Vend papiret og fold en dobbelt fold
-
Vend papiret og fold en bred fold
-
Vend papiret og fold en dobbelt fold
-
Fortsæt sådan til du synes, at der er nok folder - Du bestemmer selv hvor mange folder, du ønsker
-
Hold folderne fast med et almindeligt stykke tape på bagsiden af papiret
-
Vend papiret med bagsiden nedad og læg gaven på papiret
-
Fold papiret op og indover gaven
-
Markér på den anden ende af papiret, uden folder, med et overlap på et par centimeter i forhold til enden med folder
-
Klip det overskydende papir væk
-
Sæt et stykke dobbeltklæbende tape på oversiden af enden af papiret uden folder
-
Fold enderne som du normalt pakker ind - når du folder enden ind, så sæt et stykke dobbeltklæbende tape på
Sådan folder du en æske af papir
Hvis du gerne vil pakke en gave ind uden brug af almindeligt gavepapir, kan du folde din egen origami-æske.
Du skal kun bruge to stykker origami-papir til henholdsvis bund- og topstykke på æsken. Disse kan købes i diverse hobbyforretninger.
Sådan gør du:
-
Fold papiret langs midten, drej papiret en kvart omgang og fold det igen på midten
-
Fold to sider ind til midten
-
Åben papiret og fold ind til midten igen, så der bliver i alt 16 små felter
-
Fold de fire hjørner ind til midten
-
Åben to modsatte hjørner op og fold ind til midten fra de to andre sider
-
Fold enderne ind under de to sider, der lige er foldet ind til midten - Her skal der dannes to trekanter på indersiden ved at folde op og ned
-
Gentag trin 6 i den anden side af papiret
-
Bundstykket foldes nu på nøjagtig samme måde - Her er det en fordel, at papiret er 5 mm mindre på hvert led, så æsken nemmere kan samles
Claus Dalby: Sådan binder du en smuk julebuket med tulipaner
En stor og farvestrålende julebuket kan skabe glæde i hjemmet i de kolde måneder, hvor træerne står nøgne udenfor. Kom med i juleværkstedet og lær at binde en smuk, rød buket.
Claus Dalby: Sådan laver du sund julekonfekt af dadler og mandler
Den søde juletid kan gå hen og blive utrolig usund. Den er fyldt med julemad og søde julegodter, der er årsag til mange nytårsforsæt, der...
Claus Dalby: Smukke hængende amaryllis
Juletiden er fyldt med fine blomster, gær og grene, som du sagtens kan dekorere med indenfor. Kom med ind i Claus Dalbys juleværksted og...
Claus Dalby: Sådan binder du let en stor og smuk julekrans
Julekranse findes i utallige former og størrelser, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan din personlige krans skal udformes. Kom med i Claus Dalbys juleværksted og få inspiration til, hvordan du kan binde en stor og fin julekrans.
Claus Dalby: Sådan laver du en smuk og naturlig juledekoration
Ingen sløjfer og ingen guld og glimmer. Denne juledekoration lavet på en bund af ler er næsten helt naturlig med grønt fra haven og et par...
Lysende julepynt tilbagekaldt af sikkerhedsstyrelsen
Julen er hjerternes og lysenes fest. Mange pynter op i haver og garager så børn og voksne kan komme forbi og nyde synet. Det er dog slut...
Julehygge giver brandfare: Sådan sikrer du dit hjem
Vi er trådt ind i december måned og det betyder, at der tændes op for julehyggen i de danske hjem. Hyggen indebærer ofte levende lys, hvilket giver stor risiko for brand i boligen. Forbered dig inden uheldet er ude med disse 10 gode råd.
Video: Sådan laver du en smuk adventskrans med Claus Dalby
Juletiden står for døren og når vi ikke længere kan nyde haven udenfor, må vi tage den med ind i stuerne. Kom med ind i Claus Dalbys virtuel...
Stor guide til Europas bedste julemarkeder
Vil du kombinere juleindkøbene med en forlænget storbyweekend uden for landets grænser? Få den komplette guide over de bedste europæiske...
7 ideer til de smukkeste dekorationer med julestjerner
Den røde julestjerne er en fast del af julens dekorationer, men vidste du, at den findes i flere smukke farver? Se med her, hvor vi giver dig 7 bud på, hvordan du let kan skabe farverige dekorationer med den alsidige julestjerne.
Sådan genbruger du dit juletræ
Mens juletræer i potter og plastik vinder frem, er afskårne grantræer stadig de mest populære i de danske hjem. Det behøver dog ikke være...
Eksperterne har talt: Her er årets julegave
Den bedste julegave i 2019 er blevet kåret - og den kan ændre vores vaner og få os til at bruge mere tid sammen.
Julepynt er blevet samlerobjekter: Her er det mest populære
Interessen for julepynt er stigende blandt danskerne, der gerne betaler lidt mere for den rigtige udsmykning. Især ét motiv er blevet samlerobjekt. Se, om det gemmer sig i din julekasse her.
Overraskende: SÅ mange køber kunstige juletræer
Vi køber juletræer af plastik som aldrig før - og det overrasker trendforsker. Der er dog en rigtig god grund til at investere i de kunstige...
Danske juletræer ramt af frygtet sygdom
Vil du danse om et juletræ med misfarvede og bare grene? Nordmannsgranen har i mange år været danskernes favoritjuletræ, men nu er træsorten...