Af Maria Kristensen, idényt nr. 3, 2004
Er det nødvendigt?
Allerførst skal du tjekke, om du nu også har brug for nye vinduer. Stik i trærammen med en syl eller en lommekniv – forsvinder spidsen mere end 2 mm ned i træet, er det et tegn på, at vinduerne skal skiftes. Tjek også, om ruden er ridset, og evt. kit er intakt, og om hængslerne stadig fungerer. Har du termoruder, så tjek også dem – punkterede termoruder er ofte årsagen til vinduesudskiftning.
Er forsatsruder nok? Har huset smukke, gamle vinduer, der stadig er til at sætte i stand, kan forsatsruder være et alternativ til nye vinduer. Energimæssigt er gamle vinduer og forsatsruder næsten lige så godt som nye. Til gengæld er der andre ulemper. Har du forsatsruder, skal du pudse fire sider i stedet for to. Og samtidig bliver det mere besværligt at åbne vinduerne, fx for at lufte ud.
I dag kan du få alle former for vinduer i enten træ, plast, aluminium eller træ/aluminium – og det er værd at sætte sig ind i de forskellige materialers fordele og ulemper, før du vælger.
Kort fortalt er træ et naturligt og behageligt materiale og giver en pænere profilering. Til gengæld kræver det regelmæssig vedligeholdelse. Plast og aluminium skal ikke vedligeholdes – blot vaskes en gang imellem. Derfor er materialerne rigtig gode til vinduer på udsatte steder eller til vinduer, der er svære at komme til at male. Plastvinduer kan males, hvis de forbehandles først, mens det er lidt sværere at skifte farve på aluminiumsvinduer, hvis du på et tidspunkt skulle få lyst til det.
Vinduer, der er af både træ og aluminium, forener fordelene fra de to materialer: Indendørs har du træet, der er naturligt og behageligt. Udendørs er vinduet pakket ind i aluminium, der er stærkt og vedligeholdelsesfrit.
Sparer jeg penge?
Skifter du gamle termoruder ud med nye energiruder, er det som regel en god forretning, viser beregninger fra Teknologisk Institut. Hvis du fx bor i et traditionelt parcelhus fra begyndelsen af 1960’erne med 2-lags termoruder, vil du typisk spare 3.000-3.500 kr. om året på varmeregningen ved at sætte energiruder i hele huset – og investeringen vil således være tjent hjem i løbet af ca. 5 år.
Tidligere var termoruder det oplagte valg. Men i dag er der flere og flere, der vælger energiruder. Termoruder består groft sagt af to stykker almindeligt glas med almindelig luft i hulrummet. En energirude er derimod en termorude, hvor hulrummet er fyldt med en isolerende gas, og hvor det ene lag glas er belagt med en ultratynd metalfilm, der holder på varmen indendørs. Energiruder er lidt dyrere end almindelige termoruder, men merprisen er hurtigt tjent hjem.
Hvis du vælger energiruder, så vær opmærksom på, at ruderne er energimærket nøjagtig som fx køleskabe. Overvej også at få vinduer, der har såkaldt varme kanter. Det er en ret ny konstruktion, der kort fortalt giver mindre varmetab langs vinduets kanter.
Hvilken stilart?
Der kommer sjældent noget godt ud af at sætte småsprossede vinduer i et hus, der er født med store ruder. Og omvendt. Er du loyal mod husets originale arkitektur, bliver resultatet som regel smukkest – og mest langtidshold bart. Er udgangspunktet sprossevinduer med tynde sprosser, er det en god idé at vælge koblede vinduer med tynde sprosser og så montere et lag lavenergiglas i den indvendige ramme – det giver en rigtig god isolering.
Vil du se alternative løsninger, så tag et billede af huset, og få det forstørret. Læg så madpapir over billedet, og tegn andre inddelinger af vinduerne op.
|
Hvilken farve?
En markant farve på vinduerne kan give huset karakter, men husk: Nye vinduer holder længere end de fleste modefarver. Vælg derfor farve efter husets stil, men prøv også at ramme en nuance, der harmonerer med husets omgivelser. Hvide og lysegrå nuancer er ofte de sikreste valg. Lad helst fabrikken male vinduerne for dig – du kan sagtens få forskellige farver på yder- og indersiden.
Hvad med kvaliteten?
Når det gælder vinduer, kan du generelt regne med, at pris og kvalitet følges ad.
Vælger du trævinduer, så sørg for, at de er produceret af kernefyr eller et andet træmateriale, der ikke nedbrydes af råd og svamp – det kan sikres ved at vælge vinduer, der er DVCproduceret. DVC betyder, at producenten er med i Dansk Vindues Certificering – en ordning, der sikrer dig den lovede kvalitet. Der findes dog også udmærkede vinduer, som ikke er DVC-mærkede.
Valg af håndværker?
Vælg en håndværker, du har tillid til – og gerne en, der er medlem af en garantiordning, fx BYG’s garantiordning. Få god rådgivning om forskellige materialer og udformninger, og skriv evt. dine ønsker om fx materialer, ventilationsriste, støjreduktion o.l. ned.
Sørg for at have en skriftlig aftale om alle detaljer, inden I går i gang. Hvem skal fx betale for et evt. stillads? Og hvem skal tapetsere og male indenfor, når vinduerne er monteret?
