Montér isoleringsbåndet korrekt, og slip for træk

Vindueslister skal tjekkes jævnligt, og korrekt monterede isoleringsbånd holder varmen inden døre. Vi viser dig den rigtige fremgangsmåde, når du skal sætte dem op.


Vindueslister fås i mange udgaver

Vindueslister ældes, bliver tørre og ufleksible, så de mister evnen til at holde kulden ude. Derfor bør du jævnligt tjekke listerne. Listerne fås i mange udgaver; selvhæftende lister, lister der skal fæstnes med hæfteklammer eller lister, der skal limes på. Her har vi brugt strimler af den selvklæbende slags.

Tag et stykke med ved køb

Tætningslister af silikonegummi eller polypropylen er relativt dyre, men de holder også i lang tid. Er du usikker på, hvad du skal vælge, så tag et stykke med af de gamle, når de skal indkøbes.

Sådan monterer du isoleringsbåndet

Foto: Anders Utsten1. Begynd med at afmontere de gamle lister. Rengør fladerne grundigt, så de nye lister kan fæstne optimalt. Vi anvender selvklæbende lister, så det er vigtigt at fladerne er både rene, glatte og tørre. Hæfter du selv listerne på, er dette ikke så afgørende.

Foto: Anders Utsten2. Er du usikker på, hvilken bredde listerne skal have, tager du en bid voks, vindueskit el. lign. og lægger mellem karm og vindue. Luk vinduet med hasper. Åbn igen, løsn voksen og mål den præcise bredde på listen. Nu kan du vælge lister i den optimale bredde.

Foto: Anders Utsten3. Mål også længden på listen. Træk ikke i listen. Lad den falde naturligt, så den dækker det område, du ønsker. Klip ønsket længde af og fortsæt hele vinduet rundt. Montér listerne på karmens plane kant. Klip ikke tætningslisterne i smig. Lad dem støde sammen i hjørnerne, som vist på fotoet.

Foto: Anders Utsten4. På hængselsiden sætter du listen på karmens plane yderside. Det gør du for at undgå, at listen vrider sig løs. Det er vigtigt, at alle listerne møder hinanden uden “huller”, hvis trækken skal holdes væk.

Mest læste artikler