Smart udstyr, der kører på solceller

Solceller er blevet mere og mere integreret i hjemmet - lamper, opladere, tastaturet til computeren og legetøj til ungerne. Vi har fundet syv nyheder til det hjem, som alle er drevet af solceller.

Japansk solcelletårn
Til den japansk inspirerede have (og alle andre haver, såmænd), har vi fundet dette fine lystårn, som genererer lys ved hjælp af solceller. 299 kr. Fra Ligo.dk.

Brug solen til at oplade din mobil
Oplad dine bærbare apparater med solenergi! Sæt solcelleopladeren i lys. Så bliver det indbyggede batteri opladet, og du kan der efter bruge opladeren til at oplade fx mobiltelefon, tablet, mp3-afspiller og meget mere. Fås til 249 kr. Fra Coolstuff.dk

Oplad din mobil med solenergi

Mekanisk kuglebane
Også børnene kan få gavn af solen. Når kuglebanen står i solen, bliver de små kugler ført op ad den lille ‘trappe’ og får der efter en tur ned af rutsjebanen. Og op igen og igen og igen. Fås til 145 kr. Fra Coolstuff.dk

Når kuglebanen står i solen, bliver de små kugler ført op ad den lille trappe

Tastaturet er opladet af solceller
En af de store fordele ved et trådløst tastatur er, at man slipper for et ekstra kabel på skrivebordet – og at du kan sidde i sofaen og bruge tastaturet til tv’et. Med et solcelle opladet tastatur slipper du endda også for bøvlet med batterier, og hvis solen lader vente på sig, lover Logitech, at tastaturet også fungerer i kunstig belysning. 699 kr. Fra Logitech.

Læs også: Solceller – alt du skal vide om solenergi til boligen

Med et solcelle opladet tastatur slipper du for bøvlet med batterier

Uret er drevet af solceller
Et helt enkelt ur der både kan bruges som bord- og vægur. Der medfølger både et sæt lange og korte viser. Og til de solfattige nattetimer er der desuden et genopladeligt batteri i uret. 249 kr. Fra gadgets.dk

Et enkelt ur der både kan bruges som vægur

Husnummer med solcelle
I de mørke, lange vintermåneder er det rart for både gæster, postbud og andre besøgende, stadig at kunne finde frem til det rigtige hus. Husnummer lavet af rustfrit stål. Fås til 200 kr. Fra silvan.dk

Husnummer lavet af rustfrit stål

Solventilation til udestuen
Solcellepanel med tilhørende ventilator. Perfekt til ventilering af lokaler med høj varme og store glaspartier – som fx udestuer og drivhuse. Fås til 1.805 kr. Fra billigvvs.dk

Solcellepanel med tilhørende ventilator

Mest læste artikler