Sådan udskifter du det ødelagte nedløbsrør

Et gammelt nedløbsrør af plastik kan blive ødelagt ved nærkontakt med en tungt lastet trillebør o.lign. Mindre skader i tagrende eller tagnedløb kan reddes med et ekstra stykke tagrende eller nedløb, der limes fast og lukker hullet.


Foto: Lars HansenFjern det ødelagte rør
Begynd udskiftningen med at fjerne det ødelagte rør og de gamle rørholdere. De sidder normalt med en lille split, der nemt kan presses eller slås ud med en lille, spids skruetrækker.

Stabil rør
For at opnå størst mulig stabilitet bør den øverste rørholder anbringes umiddelbart under de øverste bøjninger. Hvis du også skifter bøjningerne, skal denne bøjning limes fast til tudstykket med tagrendelim.

Sav røret i den rigtige længde
Brug en nedstryger, når du skal save røret til i den rigtige længde. Fjern grater efter saven ind- og udvendig i nedløbsrøret med et stykke groft slibepapir. Det øger gennemstrømningen.
Foto: Lars HansenNye rørholdere pynter
Kasserer de gamle rørholdere og monterer nye og pæne af plast. Skru rørholderne fast i muren med de medfølgende skruer. Det er meget vigtigt, at holderen vender rigtigt – se på pilen på holderen.

Foto: Lars HansenSpænd fast
Spænd bøjlerne med en skruetrækker. Den øverste bøjle skal spænde om røret – den nederste skal blot støtte det. Det splintrede nedløbsrør er skiftet ud. Opgaven tog under en time.

Pas på miljøet

Husk at nedløbsrør og tagrender af plastik ofte er lavet af pvc, som skal afleveres på den kommunale genbrugsplads. Det hårde pvc kan som regel genbruges til gavn for miljøet.

Mest læste artikler