Vedligehold taget og undgå slemme skader

Tag

Taget er husets vigtigste værn mod regn og anden nedbør. Derfor er det vigtigt at holde øje med tagets tilstand jævnligt. For et utæt tag medfører altid større eller mindre skader.

Hold øje med taget hele året. Når skaden først er sket, kan det være for sent.
Hold øje med taget hele året. Når skaden først er sket, kan det være for sent. Foto: istockphoto

Pas på overgangen mellem tagflade og rygning

Der, hvor taget typisk har sine skader og svagheder, er i de forskellige overgange. Det kan være i overgangen mellem tagfladen og rygningen, de enkelte tagsten imellem, i overgangen mellem tag og skorsten eller mellem ovenlysvindue og tag.

Tjek taget en gang om året

Det er vigtigt, at man hvert år ser sit tag efter ved både at tage en tur på loftet for at tjekke indvendigt og en tur rundt om sit hus udenfor, og der skal kigges grundigt efter. Der skal ses efter, om der er rygningspuds, der er faldet ud, om der er understrygning, der er faldet ned, om der er begyndende afskallinger på bølgeeternitpladerne, eller om der er revnede tagsten.

Udvendigt undersøges taget bedst fra en stige eller ved at kigge ud af et tagvindue. Et alternativ kunne være at benytte en kikkert, som er god til at give et overblik over de vanskeligt tilgængelige områder.

Vandet skal væk

De vigtigste ting ud over selve tagfladen, der skal tjekkes, er tagrenderne, nedløb og brønd. Svigter dette system, kommer der typisk fugt i udhæng, ned ad facader eller ind i selve murkonstruktionen.
Derfor skal tagrenderne hvert halve år tjekkes for, om de er rene og frie for blade og sten, og selvfølgelig renses, hvis der er behov for det.

Du skal udbedre skaderne inden vinteren sætter ind

Tagrenderne skal have det rigtige fald hen mod nedløbet. Og nedløb og brønde skal tømmes for blade og grene. Svigtes denne opgave et par år i træk, kan det medføre betydelige fugtskader, som det i værste fald koster store beløb at udbedre. Opdager du revner, eller overflader, som er begyndt at sprække unaturligt, er det vigtigt at få disse udbedret inden vinteren. Ses der deciderede huller, skal skaden udbedres straks.

Kan håndværkeren ikke komme med det samme, er det nødvendigt, at man selv finder fugepistolen frem og med den første og den bedste fugemasse får fyldt hullet op. Så stoppes skaden, regnen kan ikke længere komme ind, og man har forhåbentlig vundet så meget tid, at håndværkeren har mulighed for at udføre en varig udbedring.

Kontakt en ekspert

Om taget skulle være i så dårlig stand, at det helt skal udskiftes kræver en nøjere analyse. Dette er en opgave, der bør overlades til en arkitekt, en rådgivende ingeniør eller en erfaren håndværker. Disse vil også kunne rådgive om det i forbindelse med tagudskiftningen vil være andre profitable tiltag som bør gøres, evt. efterisolering m.v.

Levetid for tagmaterialer

  • Naturskiffer 30-60 år
  • Teglsten 45-60 år
  • Fibercement (med asbest) 45-55år
  • Cementtagsten 35-45 år
  • Tagpap 15-20 år
  • Stråtag 25-35 år
Der skelnes mellem produktgaranti og udførelsesgaranti. De fleste fabrikanter giver omkring 15 års garanti på produktet. Garantien forudsætter, at tagdækningen er korrekt lavet. Går du til en håndværker, der er medlem af BYG, vil du være omfattet af BYG’s garantiordning.
14. marts 2015
Mere om Tag

Derfor får varmen dit tag til at larme

Tag 2018 har foreløbig budt på rekordmange solskinstimer og høje temperaturer, og det får nogle hustage til at larme i form af knagen og deciderede smæld. Det skyldes, at tagpladerne udvider sig i varmen for efterfølgende at trække sig sammen, når temperaturen falder. Fænomenet er særligt udpræget ved sorte tage. Læs hvordan du som husejer skal forholde dig til fænomenet.

Højesteret: Sortglaseret tegl må ikke genere naboen

Tag For nylig faldt der dom i en nabostrid, der har stået på i 13 år. Et husejer-par skal mindske genskinnet fra deres tag, så det ikke længere...

Rens taget miljørigtigt

Tag Algemidler skal altid være godkendte, både når du selv renser tag, og når du får et firma til det.

Tjek tagets svage punkter

Tag Har du ikke tid til det store tidskrævende eftersyn af taget, så lav et målrettet tjek af de steder på taget, hvor der oftest opstår problemer. Og forebyg større skader med midlertidige reparationer. Se her en række genveje til et sundere tag.

Sådan kan du fjerne mos på taget

Tag Mos på taget er som regel kun et problem af æstetisk karakter. Ofte tager taget ikke skade af mosbegroning, men det fylder i tagrenden, og...

Få lys gennem taget

Tag I dag isolerer vinduer lige så godt som andre bygningselementer – de kan ligefrem tilføre huset varme. Så er der plads på taget, er det...

Hvilket tag lever længst?

Tag Et nyt tag løfter boligen op i en særlig klasse - og så har du glæden i mange år.

Pas godt på dit tag

Tag Uanset dit valg af tagbelægning, så holder dit tag længere, hvis du tjekker det regelmæssigt.

Vejret kan skade dit hus - sådan forebygger du

Tag Kraftige storme, skybrud, metervis af sne i mange uger og derefter vand, når det begynder at tø. Alt sammen faktorer, der sætter vores...

Sørg for at pleje tegltaget

Tag Et tegltag er langtidsholdbart, og med den rigtige vedligeholdelse holder det endnu længere. Få et par gode råd til, hvordan du giver dit tegltag optimale vilkår. 

Skal du have nyt tag, så slå til nu, mens prisen er i bund

Tag Lav rente, ledige håndværkere, billige byggematerialer og håndværkerfradrag er en cocktail, der gør det attraktivt at lægge nyt tag lige...

Læg et grønt tag, som mindsker risikoen for oversvømmelse

Tag Et grønt tag mindsker risikoen for oversvømmelse. Her er plads til planter og insekter til gavn for miljøet, og det aflaster presset på...

Tegl er holdbart og har økonomiske fordele

Tag Tegl har været brugt i Danmark siden 1100-tallet. Tegl er stadig en rigtig god idé, og tegltag og murstenshuse er meget populære. Det er et naturligt produkt, og du skal stort set ikke vedligeholde det. Faktisk bliver det tit flottere med årene. Det giver også et godt indeklima og har økonomiske fordele. Du kan også bruge det til gulv og terrasse.

Zinktaget kræver ikke vedligeholdelse

Tag Skal toppen af huset fornys, og er du i øjeblikket i gang med at indhente tilbud og kigge på priser, er det en god idé at overveje et altern...

Tjek på kvisten

Tag Kviste på taget ser vi som regel kun fra jorden af, men sjældent på tæt hold. Kontroller, at zinkinddækningerne er hele – uden tæringer,...

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.