Fang musen inden den gør skade på dit hus

Umiddelbart kan mus synes uskadelige, men de gnaver elektriske installationer over og kan sprede salmonella og andre smitsomme sygdomme. Her er otte gode råd til at få bugt med de ubudne gæster.


Det er de færreste, der ønsker at have mus huset, men har de først fundet vej ind i varmen, er der heldigvis måder at undgå de ubudbne gæster på.

Her giver vi otte gode råd til, hvordan du slipper af med de ubudne gæster.  

1. Tjek huset for huller

Luk husets smuthuller og sæt fælder op, hvis musene er kommet indenfor. En mus behøver kun 7 mm for at presse sig ind i huset.

2. Gem mad og affald

Mus går efter madaffald og rester. Opbevar mad i lukkede glas eller metalbeholdere, og afskærm dit køkkenaffald.

3. Vælg rigtig fælde

En smækfælde til fx en husmus vil ofte være for lille til en halsbåndmus. Brug derfor store (rotte)fælder til halsbåndmus.

4. Placer fælden rigtigt

Sæt fælder ud fra paneler, vægge m.v. med udløseren vendt ind mod væggen.

5. Lok musen med leverpostej eller pølse

Til husmusen kan lokkemaden være leverpostej eller pølse, mens halsbåndmusen bedre kan lide nødder eller mandler. Begge mus kan lokkes med rosiner eller et stykke frisk æble. Ost er ikke velegnet, da det hurtigt tørrer ud og taber lugten.

6. Benyt handsker, når du rører ved mus

Brug altid engangshandsker, når du har med mus eller fælder at gøre. Pak den døde mus ind i et stykke avispapir eller en plastpose og smid den i skraldespanden.

7. Gift er sidste udvej

Brug gift som sidste udvej. Giften kan sprede sig til andre dyr udenfor. Og du kan stå med et nyt problem indendøre – stanken af rådden mus. Søg mere info, før du vælger denne metode.

8. Fjern døde mus

Bruger du gift, kan du på etiketten se, hvordan du skiller dig af med forgiftede døde mus.

Undgå mus og rotter i din bolig 

Hvis man som husejer vil undgå selskab af de smittebærende dyr, er der nogle nemme forholdsregler, man kan tage for, at de ikke kommer ind i huset til at starte med. Få 5 enkle tips til, hvordan du gør det meget sværere for mus og rotter at trænge ind i hus her

Læs også: Mosegrise – sådan bekæmper du dem

Mest læste artikler