Foto: istockphoto

Red din familie for under 100 kroner

Langt de fleste dødsfald som følge af brand sker hos familier uden røgalarmer. Og 3 ud af 10 danske hjem har ikke en alarm. Gør noget ved det nu!

Menneskelige fejl kan koste liv

2014 var i følge Beredskabsstyrelsen det værste år siden 2008. 84 personer omkom i 81 brande, og de fleste skete i hjem uden en røgalarm. Det var altså menneskelige fejl, og ikke tekniske, der kostede de fleste liv.

De simpleste modeller af røgalarmer er billige, nemme at sætte op og fuldt ud effektive i tilfælde af brand. Alligevel mangler der stadig røgalarmer i ca. 3 ud af 10 danske hjem. En statistik, der undrer og bekymrer eksperterne, især fordi det er så såre simpelt at installere en alarm.

Med en røgalarm får man i tilfælde af en brand mulighed for at reagere hurtigere, så man enten selv kan slukke ilden eller redde sig ud og tilkalde hjælp. Røgalarmer er med til at redde både liv og værdier.

Alarmen skal monteres rigtigt

Men det er vigtigt, at røgalarmen er sat korrekt op, så den virker optimalt. Det hjælper ikke, at den bare ligger i en skuffe. Formålet med røgalarmen er, at den hurtigst muligt registrerer røg, så derfor skal den monteres i loftet, hvor den varme røg søger op. Har du loft til kip, skal røgalarmen monteres på det højeste punkt. Der bør ikke være mere end 10 meter mellem hver røgalarm, og har dit hus flere etager, skal der selvfølgelig være alarm på alle etager.

Tæt ved soveværelser

Dine røgalarmer skal også helst monteres mindst en halv meter fra væggen og mindst en meter fra vinduer eller ventilationskanaler, hvor røgen kan blive ledt væk fra alarmen. Til gengæld skal du heller ikke montere alarmen for tæt ved køkkenet, brændeovnen eller badeværelset, da os, røg og damp vil kunne give generende falske alarmer. Brande med dødelig udgang sker oftest om natten, så det er vigtigt, at der er monteret alarmer tæt ved de rum, hvor familien sover.

Batteri eller lysnet

Du kan få røgalarmer, der drives af batteri og nogle, der tilsluttes lysnettet og har backup-batteri. Sidstnævnte er selvfølgelig de sikreste, da de ikke stiller samme krav til udskiftning af batteri, til gengæld er de lidt dyrere, da de skal monteres af en autoriseret elektriker. Har du et større hus evt. i flere etager, så er det en rigtig god idé at investere i serieforbundne røgalarmer. At de er serieforbundne betyder, at hvis én alarm går i gang, aktiveres de andre med det samme.

Nemme at montere

Alarmerne er meget nemme at montere. De fleste skal bare have to skruer skruet fast i loftet, og så er de klar til at advare i tilfælde af brand. Det er også muligt at montere røgalarmer med dobbeltklæbende tape, som er endnu nemmere. Men vær opmærksom på, at tapen kan misfarve loftet, der hvor alarmen sidder.

Hjælp hinanden

Det er især unge mennesker, der lige er flyttet hjemmefra, og ældre mennesker, der ikke har røgalarmer i hjemmet, selvom de både er billige og nemme at montere. Så ser du, at venner, familie eller bekendte ikke har installeret en røgalarm, så giv lige en hånd med og få det gjort. På tilbud er de set til 80 kr. for to stk.

Sådan vedligeholder du alarmen

Røgalarmerne giver en række korte advarsels-lyde, når batteriet trænger til at blive skiftet ud. Men da det kan ske, mens du er ude af huset, så du ikke opdager det, så bør du tjekke alarmerne en gang om måneden. Det gør du ved at trykke på den testknap, der sidder på alarmen, og giver den lyd, så er der stadig strøm på batteriet, og alarmen virker. Gør det til en vane at skifte batteriet mindst en gang om året, og så kan du samtidigt forsigtigt støvsuge alarmen, så støv ikke kommer til at blokere for alarmens sensorer. For en sikkerheds skyld bør du skifte dine røgalarmer ud en gang hvert 10. år.

To typer alarmer

Der er to typer af røgalarmer - ioniske og optiske. De ioniske er især effektive ved såkaldt flammebrande, hvor åbne flammer giver en meget varm og næsten usynlig røg. De optiske er mere effektive ved ulmende brande, hvor røgen er synlig og ikke så varm.

De optiske røgalarmer er efterhånden blevet dominerende på det private marked, da de reagerer hurtigst på ulmende brande og ikke meget langsommere på åbne brande, og så er de mindre følsomme overfor damp fra badeværelset og mados fra køkkenet.

Vidste du...

... At det siden 2004 har været lovpligtigt at montere røgalarm i nybyggeri - også ved tilbygninger?

Kilde: Beredskabsstyrelsen

2. marts 2015
Mere om Sikkerhed

Efter rekordvåd vinter: Sådan undgår du oversvømmelser

De danske vintermåneders ekstreme nedbørsmængder har været hårde for mange husejere, der nu søger råd for at undgå fremtidige oversvømmelser. Få kloakekspertens tips til at undgå katastrofen i hjemmet.

Stor utryghed: Derfor sikrer vi hjemmene som aldrig før

Antallet af indbrud er faldet markant de seneste år. Alligevel køber danskerne avancerede alarmer som aldrig før. Det er der en rigtig god...

Pas på! Her opstår flest decemberbrande

Juledekorationer og nytårskrudt er hvert år skyld i et utal af brande, men nye tal viser, at noget helt andet er den største årsag til...

Sådan undgår du at blive snydt, når du køber julegaver på nettet

Mange danskere køber deres julegaver på nettet. Men der er mange falske webbutikker, der lokker med fristende tilbud, så tænk dig godt om, inden du trykker ’køb’. Her er fire gode råd til, hvordan du undgår at blive snydt.

Pas på! Livsfarligt julepynt tilbagekaldes

Har du købt dette julepynt i år, skal du straks returnere det hos din forhandler. Det kan nemlig sætte en brat stopper for julefreden.

Flest skybrud i august: Sådan forebygger du oversvømmelser

Skybrudssæsonen i Danmark topper i august. Samtidigt bliver det kraftige nedbør voldsommere med årene, og det volder problemer for flere...

Derfor må du ikke forlade huset, når opvaskemaskinen er i gang

Vaskemaskinen, opvaskemaskinen og tørretumbleren er nogle af de elektriske apparater, der har størst risiko for at gå i brand i vores hjem. Se, hvilke råd du bør følge, for at undgå brandulykker her. 

Derfor bør du tjekke dit tag for asbest

På over en million danske huse ligger gamle eternittage med asbest, og nu advarer eksperter om, at tagpladerne kan være farlige for vores...

Så mange var udsat for indbrud i julen

Julen har endnu engang vist sig at være indbrudstyvenes højtid. Men alt tyder på, at boligejeres foranstaltninger mod tyveri virker. For...

Sikkerhedsstyrelsen advarer mod støvsugere: Kan bryde i brand

Har du én af disse to støvsugere i dit hjem, skal du returnere produktet hos din forhandler - der er nemlig risiko for, at de overopheder og bryder i brand. 

Hedebølge: Så stor er brandfaren nær dit hjem

Hedebølger skaber alvorlig brandfare i store dele af landet. Se her, hvor stor risikoen er i dit lokalområde

IKEA tilbagekalder farlig vare

IKEA beder alle kunder om at stoppe brugen af produktet TROLIGTVIS krus i alle farver, da produktet sandsynligvis udskiller kemikalier.

Beskyt dig selv mod bakterier og virus - sådan laver du din egen...

På grund af smittefaren ved udbruddet af coronavirus er det utrolig vigtigt at have en god håndhygiejne. Det kan du sørge for ved at spritte hænderne af med jævne mellemrum. Men i øjeblikket er det svært at få fat i håndsprit. Du får derfor en opskrift på, hvordan du laver din egen.

Genialt trick: Sådan sikrer du dig mod indbrudstyve i hjemmet

Brændemærkning, etiketter med superlim eller højteknologisk, usynlig sporingsvæske. Midlet er mærkning, og mulighederne er mange, hvis du...

10 råd: Sådan beskytter du effektivt dit hjem mod skybrud og storm

Har du tjek på alle de ting, du bør have styr på, for at sikre dit hjem mod skybrud og storm? Her giver vi dig en udførlig tjekliste, der...