Føl dig sikker i din bolig – Sådan undgår du indbrud

Det er en meget ubehagelig oplevelse at komme hjem til en bolig, hvor der har været indbrud. Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at undgå en sådan situation. Her får du de gode råd til, hvordan du sikrer din bolig mod indbrud.

At gardere sig mod indbrud er desværre en realitet, når man er boligejer. Heldigvis er antallet af indbrud i de seneste år faldet, men derfor er det stadig vigtigt at finde din boligs svagheder og reagere på dem.

  Indbrud 2018 og 2019

Gode råd til hvordan du siker din bolig mod indbrud

For at forebygge indbrud skal du finde de svage steder på din bolig. Det gør du ved at tage tyvens briller på og finkæmme din bolig udefra for at se om du har et vindue eller en dør der er lette at brække op. På den måde kan du udbedre de åbenlyse muligheder for tyven at komme ind i din bolig. Derudover kan automatisk lys på grunden bidrage til at tyven tager benene på nakken, da dette er en kilde til genkendelse – hvilket tyven sandsynligvis ikke er komfortabel med.

Derudover kan det være en god ide at foretage mindre forbedringer som udskiftning af lås, hasper på vinduer og sætte glaslister fast med sikkerhedsskruer. På den måde sørger du yderligere for at besværliggøre tyvens arbejde hvis uheldet er ude, og han skulle komme på besøg. Jo mere besværligt du kan gøre hans arbejde i forhold til at tvinge sig ind i boligen, jo større chance er der for at han giver op. Hvis dette er tilfældet har du opnået det ønskede resultat ved dit arbejde.

Dog kan tyvens næste skridt være at gå videre til nabo boligen og forsøge at begå indbrud. Derfor er det vigtigt at alle i nabolaget har foretaget udbedringer og lavet forebyggende arbejde så ingen skal opleve den grimme situation, som indbrud stiller en familie i. 

For at undgå dette kan dit nabolag indgå i et samarbejde om nabohjælp. Her kan alle i boboerne i området være med til at sikre det. 

På den måde holder alle øje med hinandens boliger og sørger for at skræmme eventuelle tyve væk. Hils på fremmede og kig over hækken. Det skræmmer tyven væk!

Bliv nabohjælper

Alle kan blive nabohjælpere ved at downloade appen Nabohjælp. Den er lavet af Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden. 
I appen kan du organiserer grupper af betroede naboer, og holde øje med hinandens boliger. Der er også mulighed for at dele og modtage beskeder fra andre nabohjælpere i et større område, så du bliver orienteret, hvis der er set mistænkelige personer i kvarteret, eller der har været indbrud i nærheden.

Nabohjælp-appen kan downloades gratis i App Store eller i Google Play.

Kilde: Botrygt!

Mest læste artikler