10 tips til at undgå rod i køkkenet

Er rodet i dit køkken ved at tage overhånd? Og ved du ikke hvad du skal stille op for at få det ryddeligt igen? Så læs med her hvor vi giver dig 10 tips til et køkken uden rod.


Sådan undgår du rod i køkkenet

I mange hjem kan ophobning af hverdagens ting og sager betyde, at køkkenet mister sine mest basale funktioner, fordi du simpelthen ikke kan komme til. 

Hvis køkkenbordet er fyldt med rod, kan det for eksempel være svært at skære grøntsager ud til madlavningen og generelt anrette diverse måltider. Og er køkkenskabe og skuffer fyldt med ting og sager, kan det være svært at finde de ting, du skal bruge. 

Her får du 10 gode råd til, hvordan du får orden på sagerne i køkkenet igen.

1. Fjern flere af de samme ting

Start med at gennemgå tingene i dit køkken. Har du for eksempel flere dørslag, skrællere eller lignende, bør du overveje, om du overhovet behøver mere end en.

Det lyder måske ikke som om at dette vil frigive synderligt meget plads i dit køkken, men mange bække små gør en stor å. 

Sådan finder du de rette gryder og pander til dit induktionskomfur.

2. Brug kasser

Et andet tip er organisering. Kom flere små ting i kasser, som du eventuelt altid bruger på samme tid. Det giver en praktisk overskuelighed i køkkenet, samtidig med at det ser pænere ud.

3. Fjern ting der ikke hører til i køkkenet

Skal opladeren til computeren absolut ligge og flyde i køkkenet? Og er der måske en bedre plads til rengøringsmidlerne end i køkkenskabene? Fjern så meget du kan så der skabes luft og plads i køkkenet. 

4. Afskaf dig unødvendige køkkenredskaber

Behøver æggekogeren at tage plads i køkkenet, eller kan du bare bruge en gryde, når du koger æg? Og bruger du nogensinde salatslyngen? 

Gør op med dig selv, hvilke ting du bruger, og hvilke ting du ikke bruger. Afskaf dig så de unødvendige køkkenredskaber. 

5. Fjern ødelagte køkkenting

Gå en runde i køkkenet og fjern alle de ting, der er i stykker, men som du tænke at du ville fikse en eller anden dag. Gør noget ved det eller smid disse ting ud.  

6. Stabl ting ovenpå hinanden

Skab rydelighed ved at sable ting ovenpå hinanden. Her taler vi specielt om skåle, fade, pander og gryder. Hvis ikke du tager dig tid til at finde et godt stablingssystem, så mister du meget plads i skuffer og skabe. 

Få styr på luftfugtigheden i dit hus.

7. Ryd op i rodeskuffen

Er du en af de mennesker, der har en rodeskuffe med en masse småting, så er det nu tid til at få ryddet op. Tag eventuelt skuffen ud og gennemgå hver enkelt ting. 

Det kan hjælpe at lave små bunker, hvis der er mange af de samme småting.  

8. Sortér dine kogebøger og opskrifter

Stakke med opskrifter og bunkevis af kogebøger skaber rod i et køkken. Hvis du bruger dine opskrifter jævnligt, bør du lave et system, f.eks. ved at komme løse opskrifter i mapper.

Hvis du sjældent bruger dine opskrifter, bør du endnu en gang gøre op med dig selv, hvad du kan skille dig af med. 

9. Ryd køkkenmaskiner væk 

Mange køkkenmaskiner, som står fremme på køkkenbordet, skaber ligeledes unødvendig rod i køkkenet. Spørg dig selv, hvilke køkkenmaskiner du benytter dagligt, og hvilke du næsten aldrig bruger og gem sidstnævnte væk. 

10. Gør rent i dit køkken

Sidst, men ikke mindst, kan en god, gammeldags rengøring gøre underværker i dit køkken. Sidder der madrester på væggene og er bordpladen ru af snavs, så vil en omgang rengøring bidrage til at få dit køkken til at se mere ryddeligt ud. 

Mest læste artikler