Hop med på trenden med at lave dine egne snoede lys og gør det til en hyggelig indendørs aktivitet i de koldere tider, der lurer forude.
Hop med på trenden med at lave dine egne snoede lys og gør det til en hyggelig indendørs aktivitet i de koldere tider, der lurer forude. Foto: Madelene Sjøstrøm Gullach

Snoede lys: Sådan laver du selv de trendy lys, der hitter lige nu

Du har måske allerede stødt på de dekorative, snoede lys i butikker eller på websider. De er blevet så populære, at mange er begyndt at lave dem selv. Vi har også været igang i støberiet og her guider vi dig til at lave dine egne snoede lys.

Af: Madelene Sjøstrøm Gullach, 9. november 2020

De snoede lys kom for alvor frem i sommeren 2020 i diverse fysiske butikker og online. Siden har trenden udviklet sig til et gør-det-selv projekt, som er nemt at give sig i kast med. Det er også en oplagt søndagsaktivitet, du kan lave med børn, børnebørn eller veninder. Projektet er meget enkelt og der følger ikke en masse oprydning og rengøring med. Derfor kan du også sagtens sno et par lys på en helt almindelig hverdagsaften, hvis du har brug for lidt kreativitet. Det behøver ikke at tage mere end en halv time.

Hvis du hører til dem, der synes, at 30 kr. er for meget at give for et enkelt funky stagelys, så er denne guide helt sikkert også noget for dig. Med almindelige stagelys, kan du lave helt op til syv af dine egne snoede lys for samme pris. Hvis du vil lave det hele fra bunden eller gøre aktiviteten til et heldagsprojekt, kan du også støbe dine egne lys.

Følg vores guide og tryl dine kedelige stagelys om til flotte, snoede lys.


Vælg lys i dine yndlingsfarver eller nogle som passer til årstiden.

Det skal du bruge

  • En vase eller lignende, der kan rumme dine lys i højden.

  • Varmt vand fra hanen på cirka 40 grader.

  • Eventuelt en tallerken, der kan lægges over vasen, så varmen holdes inde.

  • Et fad med iskoldt vand.

  • Stagelys af paraffin (Bemærk! Du kan ikke bruge lys af 100% stearin). Vi har brugt Søstrene Grenes stagelys.

  • Eventuelt viskestykker eller andet underlag - det er op til dig, hvad der fungerer bedst.

Sådan gør du

  • Fyld vasen med det varme vand fra hanen på cirka 40 grader. Det kan måske godt være lidt  varmere, men du skal kunne stikke en finger ned uden at brænde dig.

  • Kom et par lys i vasen. Læg eventuelt en tallerken over vasen, så varmen ikke slipper ud og så lysene holdes nede.

    Lad lysene stå i 15 minutter eller til de virker bløde på midten.

 
Der ligger en tallerken over åbningen på den klare vase, så varmen ikke siver ud.

  • Tag et lys op ad gangen og form det inden du tager det næste. Lad hellere lyset stå lidt længere i det varme vand end at lægge det på bordet. Så stivner det nemlig og så skal du varme det op en gang til.

 

  • Læg lyset på bordet, måske på et viskestykke eller et andet underlag, og tryk midten flad. De nederste to centimeter af lyset skal du ikke trykke fladt, da det stadig skal kunne stå i en stage. Der skal bruges rimelig mange kræfter her, så det er bedst at stå op, når der trykkes.

    Bliver lyset for hårdt undervejs, kan du altid sætte det ned i vandet i et par minutter ekstra, så det bliver blødere og derefter kan du trykke videre. Det er vigtigt at trykke stille og roligt, da farven på lyset ellers kan krakelere.

    Du kan selv bestemme, hvor langt fra vægen, du vil have din snoning til at starte og altså, hvor langt op du skal trykke fladt.


Lyset trykkes fladt cirka to centimeter fra bunden.

  • Tag nu det flade lys i begge ender med et fast greb og drej forsigtigt hver sin vej. Nu begynder snoningerne at vise sig. Når det bliver hårdere at sno, er det tid til at stoppe, så lyset ikke knækker eller krakelerer.

 
Lysene holdes fast i de første sekunder i det kolde vand, så de forbliver så lige som muligt.

  • Når lyset har det ønskede antal snoninger og du har sørget for at lyset er lige, så det ikke drypper, når du tænder det, så læg det i fadet med iskoldt vand.

    Hold lyset i begge ender når du lægger det ned i fadet, så kan du rette til undervejs, hvis det bliver skævt.

    Er dit lys blevet skævt, kan du altid sætte det tilbage i det varme vand i et par minutter og rette til, når det er blevet blødere.

Vær opmærksom på, at vægerne skal tørre i et par timer før de tændes.


De fine, snoede lys står klar i stagerne og spreder hyggelys over rummet.

Sådan laver du snoede lys

I denne video kan du se, hvordan vi trykker lysene flade og snor dem efter de er blevet opvarmet.

9. november 2020 Madelene Sjøstrøm Gullach
Mere om Indretning

Planter til badeværelset: Til det mørke, det fugtige, det lille og...

Planter i hjemmet er godt for såvel humøret som indeklimaet, og det er ikke kun i stuen eller soveværelset, de kan gøre gavn. Også på badeværelset kan lidt grønt gøre hele forskellen. Her får du en liste over planter, der egner sig til det fugtigere og mørkere liv på badeværelset.

Se den smukke løsning på dårlig akustik

Der er flere måder at forbedre akustikken i et rum, og mange af dem er faktisk utroligt smukke. Læs med her og se et udvalg af løsninger.

Nu kommer fortællingen om dansk lampedesign

I Danmark er belysning og hygge tæt forbundet, og netop derfor er dansk lampedesign en succeshistorie for sig. Nu kan du for første gang...

Her er årets farve 2020

Der skal farve på boligen i det nye årti. Det er i hvert fald, hvad branchen spår. Se årets farve 2020 her.

5 simple greb til at få naturen ind i hjemmet

Hvis du savner at føle dig i et med naturen til daglig, kan det være god idé at tænke naturen med, når du indretter dit hjem. Selv om du...

Sådan rydder du op med succes

Den japanske oprydningsguru Marie Kondo er blevet kult – men helt ærligt behøver du hende ikke. Trænger du til at få lidt mere plads og...

Det skal du være opmærksom på før du køber møbler på nettet

Du kan slippe for meget besvær ved at handle møbler på nettet, men der er også ting, du er nødt til at være ekstra opmærksom på før du bestiller. Læs fem gode råd til at købe møbler online her.

Nu kan du købe kunst der dæmper støjen i dit hjem

Kunst kan sagtens være smukt og funktionelt på samme tid. Med disse lydabsorberende billeder kan du give dit hjem en god og sund akustik...

Denne artikel er sponsoreret

Sådan får du mere dagslys i dit hjem

Naturligt lys er ikke kun godt for din sundhed og dit energiniveau. Det får også dit hjem til at virke større og luftigere. Få 7 tips til,...

6 tips til at indrette dit hjem personligt

Det kan være svært at indrette sit hjem personligt samtidig med at følge tidens nyeste trends. Vi har derfor samlet 6 gode råd til, hvordan du kan gøre dit hjem mere personligt.

Få en behagelig gulvvarme

Gulvvarme giver en behagelig varme, der føles lunere, og især i højisolerede huse er det den bedste løsning. Du kan vælge mellem flere...

Sådan opnår du den allerbedste nattesøvn

Du bruger en stor del af dit liv i sengen, og en god nats søvn er guld for dig om dagen. Men hvordan sikrer du dig en god nats søvn? Vi har...

Gulvvask - guide til vask af forskellige gulvtyper

Gulve i boligen er mere hygiejniske og lettere at holde end gulvtæpper, men gulve skal vaskes. Få en guide til gulvvask - uanset om dit gulv er af træ, laminat, klinker, linoleum, eller om gæsternes sko har sat sorte streger.

Nyt gulv i køkkenet

Køkkenet er et rum med meget aktivitet. Gulvet skal både være slidstærkt, nemt at vedligeholde og lydabsorberende. Og frem for alt må det...

Få et blankt epoxy gulv, der er nemt at gøre rent

Polyurethan og epoxy gulve vinder frem, når gulvet derhjemme skal være fugefrit, i pangfarver, glansfuldt og ikke til at komme udenom....