Pep din rislampe op med engangsbægre

Store lamper er trendy men ofte dyre. Forsyn dig med "en stang" engangsbægre, og følg trinnene, så har du din egen designer-lampe. Følg upcycling-trenden, og lav en trendy tredimensionel lampe ud af en almindelig rislampe og nogle papirbægre. Det er en sjov og hurtig opgave, når du bruger en limpistol.   


Det skal du bruge

Ca. 180 engangsbægre 

Rislampe, ca.30.5 cm i diameter 

Limpistol, fx Dremel, og 7 mm klare limstifter

Sådan gør du

Foto: Dremel1. Saml din rislampe ved at følge instruktionen. Mål op med et bæger hvor mange, der er plads til rundt langs den nederste kant, og vurder samtidig, om der skal være lidt mellemrum mellem dem.

2. Indstil din limpistol til lav temperatur, og påfør lim langs kanten af engangsbægerets bund. Start ved rislampens bund, og tryk bægeret fast på lampens overflade, så bægerets kant er på linje med lampens nederste kant. Lad tørre.

3. Færdiggør den første række hele vejen rundt på samme måde. Denne rislampe har et hul på 7 cm i bunden, og der skal 9 bægre til for at nå hele vejen rundt.

Foto: Dremel

4. Lav den næste række, idet du limer bægrene fast i mellemrummene mellem bægrene i den første række. Lad tørre.

Foto: Dremel5. Fortsæt med række tre og fire ved at lime bægrene fast i mellemrummene mellem bægrene i den foregående række, så bægrene kommer til at sidde forskudt.

6. Efter række fire skal du begynde at lime bægrene fast i lodrette linjer, så de sidder lige over bægrene i den foregående række i stedet for i mellemrummet. Da rislampens diameter bliver større, efterhånden som du arbejder dig op mod midten, bliver mellemrummet mellem bægrene også større.

Foto: Dremel7. Når du nærmer dig lampens øverste kant, bliver diameteren mindre igen, og linjerne af bægre når sammen igen. Slut af med at lime den sidste række bægre fast langs lampens øverste hul. Hæng din nye lampe op.

Foto: Dremel8. Det færdige resultat!

Mest læste artikler