Hvis du har lidt erfaring, kan du selv lægge det svømmende trægulv.
Hvis du har lidt erfaring, kan du selv lægge det svømmende trægulv. Foto: Mikael Mortensen

Et svømmende trægulv er et gulv, du selv kan lægge

Trægulve findes i flere typer – de bærende og de ikke-bærende. Blandt de ikke-bærende findes det svømmende trægulv. Det er et gulv, en erfaren gør det selv-person selv kan lægge. Du skal bare vide lidt om undergulv, luftfugtighed og gulvvarme.

Af: Mikael Mortensen, 1301, 11. januar 2013
Foto: Timberman
Foto: Timberman

Bærende og ikke-bærende trægulve

Trægulve kan inddeles efter deres konstruktive opbygning i to typer: bærende og ikke-bærende gulve.

Et bærende trægulv – som også kaldes et strøgulv – er kendetegnet ved, at gulvbrædderne er tykke nok til at kunne bære møblerne og personerne mellem to bjælker eller strøer. Det kræver sædvanligvis, at bræddernes tykkelse er mindst 20 mm.

Tre typer af ikke-bærende trægulv

Ikke-bærende trægulve kan opdeles i tre typer: svømmende, limede og sømmede gulve. Alle tre slags kræver, at gulvbrædderne eller stavene kan lægges ud på et fast, plant og stabilt undergulv af træplader eller spartlet beton – altså fuldt understøttet. Dermed kan tykkelsen af trægulvet reduceres betragteligt.

Læg det svømmende
trægulv selv

Foto: Tarkett
Foto: Tarkett

En erfaren gør det selv-hus­ejer kan godt selv lægge et nyt svømmende trægulv. Parketstave og lamelbræddegulve produceres i dag med så stor præcision, at tilpasningsarbejdet ved lægningen er minimalt. Desuden udføres samlingerne mellem brædderne sædvanligvis med låsende fer og not-systemer – de såkaldte kliksystemer – så behovet for limning er begrænset.

Lægningsvejledningen skal følges nøje

Gulvleverandørens lægningsvejledning skal altid følges omhyggeligt, så det sikres, at gulvet fungerer korrekt i hele dets forventede levetid. Derfor skal du sikre dig, at gulvet leveres med en detaljeret lægningsvejledning.

Gulvbelægning - få overblik over de mange muligheder, der findes

Underlag til svømmende trægulv

Et svømmende trægulv skal lægges på et undergulv, som overholder visse krav til planhed og styrke. Et gammelt bræddegulv på strøer kan godt være et tilstrækkeligt underlag, men hvis det er meget slidt og har været afhøvlet mange gange, kan brædderne være så tynde, at de ikke har styrke nok til at give en tilfredsstillende bæreevne til det nye gulv.

Gulvet skal understøttes korrekt

Det gamle bræddegulv skal i nogle tilfælde udskiftes med nye træplader af krydsfinér eller spånplade. Desuden skal du sikre dig, at undergulvet er tilstrækkeligt plant. Hvis der er større lunker eller buler i undergulvet risikerer du, at det nye gulv ikke understøttes korrekt. Det kan blandt andet medvirke til, at gulvet knirker, når du går på det.

Mal inden du lægger gulv

Hvis du skal have nyt gulv i forbindelse med en større renovering af huset, så vil det ofte være en fordel at male loft og væg, inden du lægger gulvet. Malingen giver en høj luftfugtighed, indtil det er tørt, og der er luftet godt ud.

Luftfugtigheden skal være rigtig

Et svømmende trægulv må du ikke lægge i en luftfugtighed, der er højere end 65 %. Når luftfugtigheden bliver høj, så bliver gulvfladen også større – og omvendt når luften er tør. Derfor skal gulvet lægges, så der fra gulvfladens afgrænsning og ud til vægge er en afstand på normalt 12 mm. Det sikres ved at bruge afstandsklodser, når gulvet lægges.

Få tjek på fugten indendørs

Luftfugtigheden må hverken være for høj eller lav indendørs. Overvej at købe en fugtighedsmåler – et såkaldt hygrometer – som du jævnligt kan holde øje med. Fugtigheden bør ligge på 35-65 %. Indendørs tøjtørring kan give en høj luftfugtighed, især hvis du samtidig glemmer at lufte ud dagligt.

Om vinteren kan luftfugtigheden omvendt blive meget lav, hvilket ofte sker ved brug af brændeovn, varmegenvindingsanlæg og gulvvarme.

Gulvvarme og
knirkende trægulve

Foto: Timberman
Foto: Timberman

Ved gulvvarme i huset, er kravet i forhold til trægulvet, at overfladetemperaturen ikke må blive højere end 27-28 grader, heller ikke inde under løse tæpper på gulvet. Ellers kan der komme store revner og opstå mere knirkeri end normalt. Der findes ingen standarder eller andre regler for, hvor meget et trægulv må knirke, men det bør aldrig forventes, at et trægulv er lydløst ved normal brug.

Farveændringer i gulvet

Gulvets farve vil ændre sig med tiden på grund af lysets påvirkning. Da der er tale om en langtidspåvirkning, bemærkes farveændringer måske først, når skjulte gulvflader under tæpper eller lignende afdækkes, og hvor træet til dels har beholdt sin oprindelige farve. Farveforskellene vil blive mindre over tid, og der findes ikke noget mirakelmiddel til at ændre på det.

11. januar 2013 Mikael Mortensen, 1301
Mere om Indretning

Sådan ved du, om tiden er inde til nye døre

Vinteren har meldt sin ankomst, men er din bolig klar til den kolde tid? Bliv klogere på, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vurdere, om din hoveddør trænger til en udskiftning her.

Møbelgigant vil købe kundernes brugte møbler

Har du flere brugte møbler, som du gerne vil udskifte, men som du ikke nænner at smide ud? Så kan du nu sælge dem tilbage til denne møbelkæd...

Planter til badeværelset: Til det mørke, det fugtige, det lille og...

Planter i hjemmet er godt for såvel humøret som indeklimaet, og det er ikke kun i stuen eller soveværelset, de kan gøre gavn. Også på badevæ...

Snoede lys: Sådan laver du selv de trendy lys, der hitter lige nu

Du har måske allerede stødt på de dekorative, snoede lys i butikker eller på websider. De er blevet så populære, at mange er begyndt at lave dem selv. Vi har også været igang i støberiet og her guider vi dig til at lave dine egne snoede lys.

Se den smukke løsning på dårlig akustik

Der er flere måder at forbedre akustikken i et rum, og mange af dem er faktisk utroligt smukke. Læs med her og se et udvalg af løsninger.

Nu kommer fortællingen om dansk lampedesign

I Danmark er belysning og hygge tæt forbundet, og netop derfor er dansk lampedesign en succeshistorie for sig. Nu kan du for første gang...

Her er årets farve 2020

Der skal farve på boligen i det nye årti. Det er i hvert fald, hvad branchen spår. Se årets farve 2020 her.

5 simple greb til at få naturen ind i hjemmet

Hvis du savner at føle dig i et med naturen til daglig, kan det være god idé at tænke naturen med, når du indretter dit hjem. Selv om du...

Sådan rydder du op med succes

Den japanske oprydningsguru Marie Kondo er blevet kult – men helt ærligt behøver du hende ikke. Trænger du til at få lidt mere plads og...

Det skal du være opmærksom på før du køber møbler på nettet

Du kan slippe for meget besvær ved at handle møbler på nettet, men der er også ting, du er nødt til at være ekstra opmærksom på før du bestiller. Læs fem gode råd til at købe møbler online her.

Nu kan du købe kunst der dæmper støjen i dit hjem

Kunst kan sagtens være smukt og funktionelt på samme tid. Med disse lydabsorberende billeder kan du give dit hjem en god og sund akustik...

Denne artikel er sponsoreret

Sådan får du mere dagslys i dit hjem

Naturligt lys er ikke kun godt for din sundhed og dit energiniveau. Det får også dit hjem til at virke større og luftigere. Få 7 tips til,...

Genialt: Sådan bruger du overskydende fliser i indretningen

Har du renoveret køkkenet eller badeværelset for nylig, og ved du ikke, hvad du skal stille op med de overskydende fliser. Så kan du nemt integrere dem i boligindretningen og skabe din egen personlige stil. Her får du tre gode tips til, hvordan du bruger overskydende fliser i din indretning.

Sådan sænker du støjniveauet på hjemmekontoret

Hjemmearbejde er blevet hverdag for mange af os under corona-pandemien. Støj kan dog hurtigt fylde hjemmekontoret, hvis andre familiemedlemm...

6 tips til at indrette dit hjem personligt

Det kan være svært at indrette sit hjem personligt samtidig med at følge tidens nyeste trends. Vi har derfor samlet 6 gode råd til, hvordan...