Byg din egen bogreol

Byg din egen bogreol og få plads til vise ord og alt det andet nips og nytte, du ikke kan undvære.

Det skal du bruge 

(Se tegning nederst i artiklen – alle mål er i mm)

MDF-plader (12 mm):
2 a 300 x 1020 mm (A1)
5 a 300 x 1020 mm (A2)
12 a 300 x 336 mm (B)
2 a 300 x 2100 mm (C)

1 høvlet liste (22 x 45 mm) a 2076 mm (D) 

Træ-dyvler
(6 mm) (tilpasses.)
20 stk. a 50 mm
8 stk. a 25 mm 

35 skruer

Trælim 

4 kraftige skruer og rawlplugs til ophængning af reolen.

Sådan gør du

1. Tilpas alle materialer, lad (C) og (D) være lidt for lange.

2. Sav fordybningen i (A2), 22 x 45 mm.

3. Mål meget nøje op, hvor alle hullerne til trædyvlerne skal sidde. Forbor med et 6 mm bor. Hullerne i (A2) skal være gennemgående, mens hullerne i (A1) skal være 10 mm dybe (går boret igennem (A1), er det ingen katastrofe. Du får bare lidt mere at spartle ud senere). Hullerne i (B) skal være ca. 20 mm dybe.

4. Læg reolen på gulvet, mens du monterer den. Vær forsigtig med trælimen. Den skal i alle huller og på alle flader, som skal spændes sammen.

5. Begynd med at montere to hyldeplader  (B) i pladen (A) med de korte dyvler. Tryk to lange dyvler i modsatte side af (B), og sæt en mellemvæg (A2) på dyvlen også. Nu går dyvlerne igennem (A2) og stikker ud. Vær sikker på, at dyvlerne sidder rigtig godt fast, hver gang du monterer en plade.

6. Montér to hylder(B). Sæt lange dyvler i modsatte side, og montér endnu en mellemvæg (A2) .

7. Nu skal den nederste plade(C) monteres. Bor for til skruerne med  stor forsigtighed. Brug et håndbor, så du undgår, at (A) sprækker.

8. Fortsæt med at montere hylder (B) og mellemvægge (A2). Slut af med en (A2), der monteres med korte dyvler. Forbered  den øverste (C) med håndborede huller og lim.

9. Sav det overflødige træ af (C), og gør klar til montering. Mål ud og sav listen (D) til. Heri bores huller til montering på væggen. Bor for, lim og skru listen fast i mellemvæggene (A2), (C) og siderne (A1).

10. Spartl ud, slib og grund reolen. Slib let, og mal reolen i ønsket farve. Lad den tørre godt, inden den monteres på væggen.  

 

Læs også: Rawlplugs – sådan vælger du den rigtige

Mest læste artikler