10 nemme stueplanter, du aldrig kan slå ihjel

Vi har samlet 10 fine stueplanter, som er umulige at slå ihjel.

1: Bromeliad

Denne blomst er i familie med ananassen. Hver enkelt blomst danner hele tiden nye knopper, som hurtigt springer ud. Så hvis en enkelt blomst skulle visne, vil du ikke engang lægge mærke til det.

Bromeliad

2: Calathea

Denne stueplante bliver også kaldt en ”bede-plante”, fordi bladende folder sig en smule opad, som hvis man skulle lægge an til at bede. Hvis bare den bliver vandet jævnligt, passer den sig selv.

Calathea

3: Elefantfod

En Elefantfod foretrækker en solrig vindueskarm. Til gengæld har den ikke behov for meget vand, fordi plantens stængler suger vand fra sine reserver.

Elefantfod

4: Filodendron

Denne stueplante med de fineste blade skal maksimalt vandes en enkelt gang om ugen. Faktisk har den det bedst i et tørt klima med kun et svagt lys.

Filodendron

5: Guldranke

En Guldranke kan nemt overleve med en minimum af lys og uregelmæssig vanding. Dog kan den ikke overleve en længerevarende tørke.

Guldranke

6: Klokketop

Denne plante er fyldt med fine, klokkeformede blomster. Den kræver ikke vildt meget vand og kan endda modstå tørke og vilde temperatursvingninger.

Klokketop

7: Kristi tornekrone

Denne smukke blomst stammer oprindeligt fra Madagaskar. Stueplanten bryder sig ikke om for meget vand, og så blomstrer den året rundt.

Kristi tornekrone

8: Paradistræ

Jo mindre vand stueplanten får, jo mere blomstrer det. Det er naturligvis en god idé at vande træet engang imellem, men pas på det ikke får for meget. Paradistræets rødder kan nemlig godt begynde at rådne.

Paradistræ

9: Phalaenopsis-orkidé

Denne type orkidé har tykke blade og elegante blomster. Den bliver af nogle kaldt en ”begynder-orkidé”, fordi den ikke kræver nær så meget pasning som andre orkidéer. Den bør ikke få for meget lys og skal kun vandes en gang om ugen.

Læs også: Få flere blomster på din orkide
Læs også: Snoede lys – sådan laver du selv de trendy lys, der hitter lige nu

Phalaenopsis-orkidé

10: Aspidistra

Denne stueplante egner sig godt som gulvplante. Den behøver ikke oceaner af lys, og så kan den sagtens overleve i dårlig jord. Det eneste, den kræver, er en smule vand et par gange om ugen.

Aspidistra

Ajourført 2024

Mest læste artikler