6 gode råd mod fugt

Indeklima

Vi ser på løsningerne, vedligehold og cirka-pris. Din løsning kan være en kombination af flere metoder.

Sådan ser luftsolfangeren ud. Inde monteres en ventilator, så den varme luft cirkulerer og "suger" fugten ud af kælderen.
Sådan ser luftsolfangeren ud. Inde monteres en ventilator, så den varme luft cirkulerer og "suger" fugten ud af kælderen. Foto: Drytech, Solarventi

1. Omfangsdræn og pumpebrønd

Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende.

Den ligger langs fundament og ydermur og leder overskydende vand væk. Vandet kan enten være nedsivende overfladevand eller stamme fra høj grundvandsstand, som skaber et vandtryk mod huset.

Omfangsdrænet leder vandet til en regnvandsbrønd og videre til kloak- og afløbssystem. Hvis grundvandet står højt, skal der også etableres en pumpebrønd, der kan lede vandet væk fra drænet.

Vær opmærksom på, at et omfangsdræn ikke fjerner opstigende grundfugt, men fjerner overfladevand fra nedbør. Hvis du fugtsikrer ydervæggene, når du graver ud til omfangsdræn, får du også sikret fundamentet mod fugt fra siden. Den opstigende grundfugt vil dog fortsat have fri passage, og derfor vil der ofte danne sig en lille sø under drænrøret, som skaber mere opstigende grundfugt.

Vedligeholdelse: Drænet skal kontrolleres hver femte år.

Anslået pris, 90 m2: 300.000 kr.

2. Fysisk fugtspærre

Derfræses en rille i fundamentet, hvori der lægges en fugtspærre af rustfrit stål. Det er vigtigt, at de bærende konstruktioner bliver undersøgt inden opsætning af en fysisk fugtspærre - så der er sikkerhed for, at konstruktionen kan holde til det.

Denne løsning er en forholdsvis dyr løsning, og det er samtidigt et stort indgreb i huset konstruktion.

Vedligeholdelse: Stålpladen, som skydes ind i fundamentet, har typisk en levetid på 20 år.

Anslået pris, 90 m2: 250.000 kr.

3. Kemisk fugtspærre

Der sprøjtes kemikalier ind i murværket. Der findes flere kemiske fugtspærre-produkter. Denne løsning kan anvendes, hvis der er tale om mindre områder i kælderen. Den kemiske fugtspærre har begrænset holdbarhed.

Vedligeholdelse: Produkterne har en levetid på fem til syv år. Så skal operationen gentages.

Anslået pris, 90 m2: 200.000 kr.

4. Elektrode metoden

Der fræses en rille ind i væggen, hvori der lægges strømførende ledninger. Så monteres jordspyd i gulvet eller uden for huset, og elektroder og installationen skjules igen. Herefter bliver der monteret en strømforsyningsboks – og der bliver sat 12 V strøm til kablerne.

De svage impulser sendes ind i murværket, så vandet i væggene bliver positivt ladet. Modsat bliver jordspyddet negativ ladet, og det tiltrækker derfor det positivt ladede vand.

På den måde bliver vandet ledt væk fra murværket og ud i jorden omkring huset og forhindrer samtidig også en ny opstigning af fugt i boligen. Denne metode bliver kaldt for elektroosmose. Inden for fire måneder vil fugten være reduceret med ca. 30 pct., og efter ca. et år vil fugten være helt væk.

Vedligeholdelse: Ingen

Anslået pris, 90 m2: 90.000 kr.

5. Langbølge metoden

Langbølger sendes ud fra en boks, – der er ingen kabler eller andet, der skal monteres. Langbølgerne påvirker vandmolekylerne i væggene, så de ved tyngdekraften drives ud af væggenes såkaldte kapillargange. Det er de gange, der naturligt opstår, når mursten og mørtel tørrer op. Denne proces reducerer fugten med ca. 30 pct. efter 12 måneder, og efter ca. tre år vil fugten være helt væk.

Vedligeholdelse: Ingen

Anslået pris, 90 m2: 36.000 kr.

6. Solfanger-ventilation

En luftsolfanger bruger solens energi til at blæse solopvarmet luft ind i din kælder. Solfangeren monteres helst på en sydvendt væg; panelet indeholder også en solcelle, der producerer el til en ventilator. Den indblæste luft er ca. 15-40 ° varmere end udetemperaturen.

I den modsatte side af kælderen monteres en udsugning, der også kører på solenergi. Denne sørger for et lille undertryk, så fugtig luft og radon effektivt suges ud.

Kombinationen af opvarmning og udluftning sørger for en meget effektiv affugtning af kælderen.

Det er afgørende, at ventilationen dimensioneres, så udskiftningen af luften er effektiv. Hvis luftudskiftningen ikke er effektiv nok, kan fugten kondensere i de sidste rum, luften passerer. Et luftskifte bør ske på max. 1 time.

Tjek, at der er dokumentation for opgivne luftmængder, før du køber. Ofte er dårlig lugt væk efter en uge. Selve udtørringen sker over de næste måneder.

Vedligeholdelse: Hvis solfangeren har selvrensende filter, er der ingen vedligeholdelse.

Anslået pris, 90 m2: 25.000 kr. (ca. 19.000 kr. ved selvmontage)

4. december 2015
Mere om Indeklima

10 tips til at stoppe træk og kuldenedfald i din bolig

Indeklima Træk og kuldenedfald er både dårligt for dit indeklima og din pengepung. Vi har samlet 10 lette tips og tricks, der hjælper dig til at stoppe træk og kuldenedfald i din bolig.

Sådan overlever du de varme nætter

Indeklima Vender og drejer du dig også i sengen om aften i kampen om at klare de varme sommernætter? Så har vi fundet 20 tricks til hvordan du bedst...

Kan denne ananasplante stoppe snorken?

Indeklima Ananasplanten har inden for det sidste år skabt stor interesse i Danmark, da planten siges at kunne stoppe snorken. Vi har undersøgt, om...

Så meget CO2 må der være i luften i dit hjem

Indeklima Der er en grænseværdi for, hvor meget CO2 der må være i din bolig. Lever dit hjem op til de kriterier? Se her, hvordan du måler kuldioxiden i din bolig, og hvad du kan gøre for at forbedre CO2-indeklimaet.

Sådan sikrer du dig mod fugt i kælderen

Indeklima Fugt giver dårlig lugt, klam kælder, skidt indeklima og ødelægger ellers brugbare kvadratmetre. Se her, hvordan du kan tjekke din kælder...

Derfor bør du IKKE rede din seng om morgenen

Indeklima Er du en af de mennesker, der reder sin seng hver morgen? Så bør du læse med her. Undersøgelser viser nemlig, at det hverken er godt for...

Derfor skal du sætte en skål med ukogte ris i dit klædeskab

Indeklima Det lyder måske mærkeligt, men der er rigtig god grund til at reservere en plads til en skål med ukogte ris i dit klædeskab. Find ud af hvorfor i artiklen nedenfor.

8 gode råd til udluftning i vintermånederne

Indeklima I de kolde vintermåneder er det måske fristende at holde hjemmets døre og vinduer lukkede, men det er faktisk det værste, du kan gøre for...

10 ting i dit hus, der gør dig træt

Indeklima Her er synderne, som er skylden til, at du ikke kan komme op om morgenen.

Julehygge forurener dit hjem

Indeklima I december skrues der gerne helt op for alt, hvad der har med stearinlys, brændeovne og lækker mad at gøre. Men julehyggen har desværre en skadelig effekt på dit indeklima. 

5 måder at få dit hjem til at dufte fantastisk

Indeklima Der er forskellige dufte, der egner sig til forskellige lejligheder. Men én ting er fælles for dem alle – det er altid helt fantastisk at...

Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon

Indeklima Det skønnes, at ca. hvert femte hus har for høj koncentration af Radon. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du får dit hus tjekket.

Pas på med frisk luft i kælderen

Indeklima Fugtproblemer i kælderen kan løses rimelig simpelt, men du skal være opmærksom på at problemet kan vokse sig større, hvis du vælger den forkerte løsning.

7 gode råd til at holde soveværelset køligt

Indeklima Lad ikke sommervarmen ødelægge din nattesøvn. Vi har samlet 7 gode råd til, hvordan får en mere behagelig temperatur i soveværelse trods...

Sådan får du frisk luft med et lukket vindue

Indeklima For at undgå fugt og skimmelsvamp i huset, er det nødvendigt at få frisk luft ind. Se her, hvordan du kan få luft ind i huset, selvom vindue...