Foto: Gør Det Selv

Trin for trin-guide: Stilren naturstol

Med denne stol kan du invitere naturen indenfor. Stolens nordiske design og træmaterialer matcher en af tidens helt store trends, og stolen passer derfor ind i de fleste danske hjem.

Lav selv naturstolen

Stolen er ikke helt nem at lave, da den både kræver snilde og præcision. Men følger man disse otte trin er der en god chance for, at det lykkedes, og du vil have et flot stykke håndværk, der vil bringe både natur og stil ind i din bolig.

Det skal du bruge

  • Et bundt pil* (ca. 90 cm lange)
  • 5 kvadratiske træstykker (eg, 250 cm x 3,8 cm x 3,2 cm); to til hver side og en til stolens tværstykke
  • Trælim
  • Smigvinkel
  • 3 runde træpinde (1 meter lang og 1 cm i diameter)
  • Hulmarkør
  • 1 MDF-plade til skitse (100 cm x 100 cm)
  • Træstumper til limning
  • Klemmer
  • Vinkelmåler
  • En slagbore-/skruemaskine, fx den ledningsfri Bosch PSB Ergo 18 LI-2 (ergonomisk)
  • En kap-/geringssav, fx Bosch PCM 8S
  • 4 mm træbor til forboring
  • 10 mm træbor med dybdeanslag

Sådan gør du

Trin 1

Ambitiøse projekter som dette kræver nøje planlægning for at sikre, at alle vinkler og brædder passer, når det hele skal sættes sammen. Det første du skal gøre er at printe konstruktionsplanen ud. Tegn herefter et omrids af stolens side på en MDF-plade med vinkelmåler og blyant og nummerer samlingspunkterne som på konstruktionstegningen. 

Når omridset er skitseret på pladen, skal de to firkantede træstykker til stolens ene side saves. Start med at save det længste stykke, der skal bruges til stolens ben. Marker målene og sav det resterende stykke af i den rette vinkel. Både vinkel og mål findes på konstruktionsplanen. Fortsæt med de resterende stykker, indtil alle ni stykker er savet til, og sav herefter de fire tværgående træstykker af et tredje træstykke.

Trin 2

Næste skridt er at opmåle vinkler mellem træstykkerne. Det er her, du skal anvende en smigvinkel. Smigvinklen placeres mellem de to træstykker og vinkles, så den passer med de aftegnede vinkler på MDF-pladen. Når vinklen er fundet, skal smigvinklen fastgøres, så den holder denne vinkel.

Trin 3

Den fastgjorte vinkel skal herefter aftegnes på træstykket. Det gøres ved at placere smigvinklen på træstykket som vist på billedet. Obs: Det er vigtigt, at pinden ikke rykker sig, når du aftegner vinklen. Gentag dette på de andre træstykker, så alle får den samme vinkel.

Trin 4

Sav herefter vinklerne til. Det gøres mest præcist med en kap-/ geringssaven fra Bosch, da savens laser sikrer, at snittet bliver helt lige. Når alle træstykkerne er savet til, skal de positioneres på MDF-pladen som på konstruktionsplanen. 

Trin 5

Brug igen kap-/geringssaven til at save den runde træpind ud i stykker på fem cm, der skal bruges til træpløkker.

Trin 6

De tilskårne træstykker, der danner stolens ene side, skal nu samles. Start med at bore to huller i hvert træstykke – et i hver ende – med et tyndt træbor. Bor hullerne i midten af træpladens side. Bor herefter med et 10 mm træbor og en dybde på 2,8 cm de endelige huller med slagbore-/skruemaskinen. Gentag dette med de tværgående træstykker. Se mål på konstruktionsplanen. 

Trin 7

Nu kommer den første udfordring. De firkantede træstykker skal limes sammen så præcist som muligt. Saml de forskellige træstykker med træpløkker og en smule lim.

Fjern overskydende lim med en pind og lad det tørre. For at få et glat look kan du eventuelt bruge sandpapir i hjørnerne, hvor træstykkerne er samlet.

Mens den ene side tørrer, skal trin 1-7 gentages, så der er to identiske sider. For at sikre at de tværgående træstykkers huller er placeret korrekt over for hinanden, er det en god ide at markere hullerne på den side, der endnu ikke er samlet, inden du går i gang med siden.

Trin 8

Så skal stolen samles. Placer de fire tværgående træstykker som vist på konstruktionsplanen: To på ryglænet, en på sædet og en til at stabilisere foden af stolen. Sæt de fire tværgående stykker fast til de to sidesektioner med træpløkker og trælim.

Fyld herefter stolen med pil som vist på billedet. Er pilene for lange kan de skæres til med kap-/geringssaven.

Når hele stolen er fyldt ud med pil, så både sæde og ryglæn er stabilt, er stolen klar til brug på terrassen eller i stuen.

11. november 2015
Mere om Hustips

Inspiration: Byg smukt med genbrug

Produktionen af byggematerialer koster på CO2-kontoen, men med genbrugsløsninger kan du bygge langt mere klimavenligt – se 7 af arkitekternes mest inspirerende eksempler her.

Overraskende: Kun få nabostridigheder under coronakrisen

I en tid, hvor mange har arbejdet hjemme og dermed gået tæt op af deres naboer, har der været overraskende få nabostridigheder. Og måske...

Uacceptabel sundhedsrisiko: Hånddesinfektion tilbagekaldt

Miljøstyrelsen tilbagekalder adskillige typer af hånddesinfektion. Se om du har købt produkterne her.

Fitnesscentrene er lukkede: Sådan klarer du træningen derhjemme

Mens coronavirussen har lukket samtlige træningscentre i landet, er efterspørgslen på træningsredskaber til hjemmet stor. Sådan træner du effektivt i hjemmet.

Derfor SKAL du pynte juletræet med LED-lys

Julen er lysets fest, og i december skal både juletræer, vindueskarme, lysestager og haver skinne smukt. Se, hvorfor du bør skifte de tradit...

Genialt trick: Det skal du gøre når støvsugeren ikke suger

Er din støvsuger begyndt at suge dårligt, eller laver den mærkelige lyde? Så kan det være på tide at give den et indvendigt tjek. Se hvordan...

Sådan får du velcro til at blive som ny igen

Vi kender det alle sammen - velcroen bliver sløv. Den slags kan man til en vis grad nippe sig fra med neglene, men det kan også gøres mere effektivt. Her er 7 tricks, der får velcroen til at blive som ny igen.

Derfor skal du ALTID tage et billede af dit komfur før du tager på...

Med dette smarte trick kan du let slippe for urolige tanker på ferien.

Disse 4 ting bør du tjekke, efter en strømafbrydelse i dit hjem

Storm- og uvejr kan i nogle tilfælde bringe strømafbrydelse med sig. Når strømmen vender tilbage, er der en række ting, der er vigtige at...

Sådan får du et klimavenligt hus

Som boligejer har du mange muligheder for at bidrage til at skære Danmarks udslip af CO2 ned med 70 procent. Se, hvad du kan gøre her – og hvor meget det faktisk batter.

Genialt: Sådan slipper du effektivt for fluer i skraldespanden

Skraldespanden er ikke det lækreste i verden. Den lugter og sværmer med fluer. Læs her et genialt tip til, hvordan du slipper for fluerne i...

Sådan bruger du regnvandet effektivt

Fordelene ved at opsamle og udnytte regnvandet til eksempelvis toiletskyld og tøjvask er mange og ikke bare i husholdningen. Det bidrager...

Sådan fikser du en ødelagt lynlås

Er du irriteret over en ødelagt lynlås, som har åbnet sig i begge ender? Den kan du nemt fikse selv!

Genialt tip: Sådan fikser du let din tilkalkede vandhane

Har du problemer med at afkalke din vandhane? Med dette simple tip bliver din vandhane hurtigt så god som ny igen.

Genialt tip: Sådan fikser du let din dryppende vandhane

Er den dryppende vandhane ved at drive dig til vanvid, eller trænger køkkenet, badeværelset eller bryggerset bare til et nyt og bedre armatu...