Optimer din bolig med sundhedsfremmende gulve.
Optimer din bolig med sundhedsfremmende gulve. Foto: Timberman

Sådan vælger du de mest sundhedsfremmende gulve til din bolig

Nye gulve optimerer indeklimaet og sundheden i hjemmet. Her får du tre gode råd til, hvordan du vælger de mest sundhedsfremmende gulve til din bolig.

I gennemsnit opholder vis os indenfor 80-90 % af livet. Det kan derfor være en god ide at optimere indeklimaet i din bolig. Det kan du blandt andet gøre ved at vælge et gulv med sundhedsfremmende egenskaber.

- Gulvene udgør en ret stor overflade i hjemmet og kan derfor gøre en kæmpe forskel i forhold til at ændre boligens udtryk - og så kan de faktisk også påvirke boligens indeklima væsentligt. Mange gulvmaterialer har nemlig egenskaber, som på forskellig vis kan være med til at optimere sundheden, fortæller Poul Kristensen fra gulvvirksomheden Timberman i en pressemeddelelse.

Det kan imidlertid være vanskeligt at vide, hvilke gulvegenskaber man skal kigge efter, hvis man gerne vil i gang med et renoveringsprojekt, der fremmer sundheden i hjemmet. Her er derfor tre gode råd til, hvordan du vælger de mest sundhedsfremmende gulve til din bolig.

1. Gå efter en rengøringsvenlig overflade

Det vigtigste er at kigge efter, om overfladen er let at rengøre. Det skyldes, at vi dagligt slæber en masse jord, støv, bakterier og virus med indenfor, der lægger sig på gulvet, uanset hvilket gulv man har i sin bolig. Det er derfor vigtigt, at man let kan rengøre gulvene for potentielt sundhedsskadelige elementer.

Man kan med fordel vælge et gulv, der er behandlet med en overfladeteknologi, som forstærker gulvets øverste lag, gør gulvet mindre modtageligt for støv og snavs og dermed er lettere at rengøre. Hvis man ønsker et trægulv, kan man gå efter overflader, der for eksempel er behandlet med Easy To Clean-teknologi. Alternativt kan man vælge en kork/vinyl-gulvtype, der også har en stærk overflade, og som er let at rengøre.

2. Kig efter antibakterielle materialer

Enkelte gulvmaterialer har særlige kvaliteter i forhold til at modstå og bekæmpe bakterier. Gulvmaterialer som træ og kork har fra naturens side antibakterielle egenskaber, der er med til at reducere mængden af bakterier og dermed fremmer hygiejne.

3. Vælg støjdæmpende gulve

Støj er noget af det, som i høj grad påvirker sundheden i hjemmet, da støj kan føre til eksempelvis stress og søvnløshed. Gulve kan hjælpe med at dæmpe denne sundhedsskadelige støj. Eksempelvis kan korkgulve både dæmpe trinstøj, som opstår, når man går på gulvet, samt rumstøj, der kan stamme fra blandt andet tv og højtalere.

19. august 2020
Mere om Gulv

Isolering af terrændæk og sokkel - sådan får du et tilskud

Du kan søge om tilskud til isolering af terrændæk og sokkel. Idenyt fortæller dig her, hvordan du søger, hvem der kan søge, og hvor meget du kan få i tilskud.