Planlæg byggeriet

Med en god tilrettelæggelse kan du undgå mange af de problemer, der let opstår, når du skal bygge om eller til.

Af Jan Pasternak, idényt nr. 2, 2005
Fotos: Jørgen Witved


Foto: Jørgen Witved
Arbejdsbeskrivelser er et godt værktøj

Foto: Jørgen Witved
Tidsfrister er med til at få byggeriet til at glide

Foto: Jørgen Witved
Tjek altid, at du har fået leveret de rigtige materialer

Foto: Jørgen Witved
Vær forberedt på uventede problemer under et byggeri

Foto: Jørgen Witved
Afsæt ca. 10 pct. i budgettet til uforudsete udgifter

Tjekliste
For at sikre et fornuftigt samarbejde mellem kunde og håndværker har Dansk Byggeri udarbejdet ni punkter, som skal sikre et godt forløb under et byggeri:
1) Indledende møde mellem kunde og virksomhed.
2) Parterne gennemgår byggeprojektet i fællesskab.
3) Skriftligt tilbud om pris
og arbejdets varighed.
4) Kunden giver sin skriftlige accept af aftalen.
5) Eventuelle ændringer skal bekræftes skriftligt.
6) Ved større projekter afholdesbyggemøder.
7) Arbejdet færdigmeldes over for kunden.
8) Kunden orienteres om efterfølgende vedligehold.
9) Afregning ordnes inden for én måned efter aflevering.

  Ved almindelige små reparationsarbejder og småopgaver på huset er det normalt ingen sag at lave en mundtlig aftale med håndværkerne, om hvad der skal laves, hvad det skal koste osv.

I andre tilfælde er opgaven lidt mere kompliceret, og ved større opgaver, hvor der er flere firmaer involveret, kræves en grundigere planlægning for at få et godt forløb i byggearbejdet. For at undgå håndværkere, der går i vejen for hinanden, kan styringen evt. lægges ud til en totalentreprenør. Det koster lidt, men vil ofte kunne betale sig i form af et mere gnidningsfrit forløb, færre ekstraomkostninger og besvær.

Planlægning og tilbud
Uanset hvem der holder tøjlerne, er det vigtigt at inddele byggeriet i faser og bevare overblikket. Start med at definere opgaven og målet så præcist som muligt. Hvad skal laves og hvordan? Er det nødvendigt at tage en snak med kommunen om tilladelser først?

Tegn gerne skitser, lav stikord til en beskrivelse, og tag derefter en grundig snak om arbejdet med de håndværkere, der skal give tilbud. Det er vigtigt at få afgrænset, hvilke håndværkere der laver hvad. Ved fx. ombygning af et badeværelse kan der sagtens være både vvs-, elfirma, murer, tømrer/snedker og maler involveret.

Når tilbuddene kommer, så tjek, om de ønskede ydelser rent faktisk er indeholdt i tilbuddet med hensyn til materialer og kvalitet. Herefter udvælges de firmaer, der skal udføre arbejdet. Det er ikke automatisk de firmaer, der giver de laveste tilbud, der skal vælges, medmindre tilbuddet er helt tilfredsstillende.

Næste skridt er at indkalde alle de involverede håndværkere og få lavet en tidsplan, som alle kan tilslutte sig. Håndværkerne skal udføre deres del af opgaven i en praktisk rækkefølge, og hvis en af delene i processen bliver forsinket, kan det betyde, at hele projektets tidsplan skrider.

Derfor er det vigtigt at lave skriftlige aftaler, der indeholder beskrivelse af arbejdets omfang, priser og tidsfrister. Er arbejdet ordentligt beskrevet og grundigt planlagt, er det langt mere sandsynligt, at også selve byggeriet vil forløbe glat. Skulle der senere opstå tvister, er det vigtigt at kunne henholde sig til præcise aftaler.

Hvilken entreprise?
Vælger du at styre arbejdet selv og træffe aftale med de enkelte håndværkere, er det også dig, der skal koordinere arbejdet og betale hver enkelt håndværker, når arbejdet er afsluttet. Du kan også vælge at lade en af håndværkerne – typisk den, der har den største opgave – stå som hovedentreprenør. Så er det ham, der træffer aftaler med de andre håndværkere og står som ansvarlig over for bygherren. Omkostningerne ved byggestyringen vil indgå i den samlede tilbudspris. Endelig kan du vælge en totalentreprenør. Det betyder, at entreprenøren ud over det, hovedentreprenøren tilbyder, også udarbejder tegninger og beskrivelser på hele byggeriet.

Arkitekten som rådgiver

En anden mulighed for at slippe for besværet med at styre byggeriet er at hyre en arkitekt eller anden byggesagkyndig rådgiver. Overlader du projektet 100 pct. til arkitekten, vil han kunne stå som rådgiver hele vejen igennem processen, dvs. lige fra skitsering og planlægning, eventuelle forhandlinger med myndighederne, indhentning af tilbud, byggestyring og tilsyn med arbejdet.

Arkitekten er bygherrens uvildige rådgiver og står som garant for, at arbejdet udføres korrekt i henhold til det planlagte, de aftalte tidsplaner, og at de afgivne tilbud holder, så vidt det er muligt.

9


7. marts 2005
Mere om Byg, forny og renovering

Sådan sparer du penge og forøger effektivt værdien af dit hjem

Én type renovering kan spare dig tusinder af kroner i hverdagen og samtidig øge værdien af dit hjem. Alligevel tøver mange boligejere. Læs hvorfor her.

Papirarbejdet skal være på plads inden du må flytte ind i drømmehus...

Når du bygger nyt hus, renoverer det gamle, bygger til eller på anden måde ændrer på kloak og afløb, har du selv ansvar for at dokumentere,...

Skjult bombe under dit hus: Vandrør springer i massevis

Titusinder af danske hjem rammes hvert år af vandskader. Særligt én type hus er i farezonen - se om dit hjem er et af dem her.

Disse skader bør du tjekke dit hus for NU!

Det er en god idé at bruge foråret eller sommeren til at gennemgå dit hus for skader og mulige forbedringer. Se hvordan du selv skal tjekke huset - eller om du hellere skal bestille et hustjek - her.

Så længe skal du vente på drømmehuset: Stor forskel i behandling...

I den ene kommune tager det i gennemsnit fem dage at sagsbehandle en byggetilladelse, mens det i andre steder tager 141 dage. Det viser en...

Denne artikel er sponsoreret

Tid til at trække i arbejdstøjet

Arbejdsbeklædning skal opfylde en lang række krav, hvis man skal yde sit bedste, mens man får opgaverne fra hånden. Det betaler sig derfor...

Derfor skal du renovere dit hus med PVC-plast

Selv om vi er storforbrugere af træ i vores huse, så bør plast måske overvejes. PVC er langt mere miljøvenligt, end det var for 20 år siden – så længe det anbringes efter hensigten. 

Sådan isolerer du dig til bedre økonomi

Ekstra isolering er en af de nemmeste måder at spare penge på. Vi viser dig tre områder i huset, hvor en investering i efterisolering hurtig...

Fordele og ulemper ved loft til kip

Loft til kip er både arkitektonisk flot og praktisk i mindre rum, da rummene vil få en større rummelighed. Men som ved alt andet er der...

Skal jeg bygge nyt hus eller renovere det gamle?

Det kan du finde ud af, hvis du sammenligner priserne på huse i din landsdel med prisen på et nyt hus + prislejet på en byggegrund. Se her, om du skal lade dit hus stå, eller om du skal ud og svinge nedrivningskuglen. 

Derfor bør du fremtidssikre dit hus med gulvvarme

Du behøver ikke nødvendigvis at rive dit gulv op for at installere gulvvarme i dit hjem. Læs med og find ud af hvordan du fremtidssikrer...

Så meget koster det at energirenovere dit hus

Du kan stadig få glæde af håndværkerfradraget. Har du lidt penge til forbedringer – så er her inspiration til, hvordan du får både energibes...

5 udbredte myter om radon i hjemmet

9 ud af 10 husejere har hørt om radon, men hver tredje ønsker ikke at teste hjemmet for den sundhedsskadelige gasart. Der findes nemlig en del myter om radon, som afholder husejere fra at teste deres bolig. Læs med her, hvor radon-ekspert afliver fem myter om radon i hjemmet.

Sådan støber og murer du selv

Trapper og fundamenter, vægge og blomsterbed – ja selv grillpladser er nogle af de ting, du selv kan støbe eller mure.

Sådan gør du huset klar før frosten kommer

Vinteren nærmer sig, og det er en god idé at tjekke dit hus for revner og utætheder, før frosten sænker sig over landet. Her giver vi dig...

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.