Gøremål i huset i marts

Røgalarmer skal tjekkes, kloakken skal efterses, og så er der kommet en ny service, der minder dig om at teste relæet to gange om året. idényts bygningsekspert, Mikael Mortensen, fortæller om de vigtigste gøremål i huset i marts.

Tjek dine røgalarmer
Husk at kontrollere husets røgalarmer jævnligt ved at trykke på testknappen. Har du været bortrejst en uge på vinterferie, kan batteriet være blevet brugt op, uden at du har bemærket det.

Er kloakken utæt?
Levetiden for kloakker er 40-50 år. Hvis du har mistanke om, at din kloak er utæt, bør du kontakte et autoriseret kloakfirma, som med tv-inspektion kan undersøge rør og brønde for brud.

Frisk luft i huset – også når det er koldt udenfor
Selvom det er koldt udenfor, skal du huske at lufte grundigt ud 2-3 gange om dagen ved at åbne vinduer og døre i mindst 5 minutter.

Læs også: Sætningsskader – sådan skal du forholde dig til revner i muren

HPFI-relæ – bliv påmindet per sms
Dit HFI- eller HPFI-relæ er vigtig at teste jævnligt. Afbryderen sikrer dig mod livsfarlige stød ved at afbryde strømmen, hvis der opstår fejl i et el-apparat. Du kan modtage en gratis sms to gange om året, som minder dig om at teste relæet: Send en sms med teksten ”HPFI” til 1245.

På næste side kan du læse om den nye mærkning af LED-pærer, og hvordan du kan tjekke om der er fuftproblemer i dit hus.

#br

Foto: ClimaCareLED-pærer er blevet mærket
Organisationen Go’Energi opfordrer til at kigge efter LED-pærer, der netop har fået Go’Energi-mærket. LED-pærer, der er mærket, er så strømbesparende, at der årligt er 310 kr. at spare ved at skifte fem halogen-spots ud med LED-spot.

En LED-pærer tjener hurtigt sig selv hjem
En LED-pære tjener generelt set sig selv hjem på to år, og da levetiden anslås til at være mindst 15 år, bliver det hurtigt en god forretning. Ligesom halogenspots, så tænder LED-pærer med det samme. Eneste lille minus er, at LED-pærerne ikke er helt så gode til at gengive farvenuancer som halogen-spots. Derfor kan det være en idé at beholde halogenspots ved badeværelsesspejlet. Læs mere på goenergi.dk

Foto: Mikael MortensenMål luftfugtigheden i dit hus
Ved måling af luftfugtigheden kombineret med termografi er det muligt at spore risici for skimmelsvamp og dårligt indeklima. Termofotograferingen giver et detaljeret grafisk billede af steder, hvor temperaturen er under dugpunktet, og dermed kan give fugtproblemer.

Foto: Lars SalomonsenSønderborg Kommune sætter gang i en god udvikling
Sønderborg Kommune har sat sig for at blive CO2-neutral i 2029. På vejen er det målet både at sikre ejerboligmassens værdi gennem energirenoveringer og at skaffe 500 såkaldt grønne jobs i kommunen. Der har været iværksat efteruddannelse af de lokale håndværkere, og så har alle boligejere fået tilbudt et gratis energitjek. Erfaringen siger, at halvdelen af dem, vil investere i energiforbedringer. Projektet hedder Project Zero og er støttet af bl.a. Fornyelsesfonden og Region Syddanmark.
Læs mere om Projekt Zero

Hvornår er der vinterferie?

Mest læste artikler