Valg af farve til fundament: Skal huset svæve eller lande tungt?

Farven på husets fundament kan virke som en bagatel på mange. Men den har faktisk stor betydning for helhedsindtrykket. Erfaren malermester deler her sine tanker om valg af farve til husets sokkel.


Sammensætning af huset farver

Farver er en smagssmag. Det er noget andet med sammensætning af farver. Derfor kan det være nyttigt for husejere at få et indblik, hvordan forskellige typer af farver fungerer sammen. Dette har navnlig betydning, når det drejer sig om valg af farve til husets sokkel.

Vores norske søstermagasin, Vi i Villa, har interviewet en erfaren norsk malermester om hans erfaringer med valg af farve til husets fundament. Han tager naturligvis udgangspunkt i norske byggeskikke. I Norge bygger man ofte huse i træ på en muret sokkel. De to forskellige teksturer gør det ekstra nødvendigt at tænke grundigt over farvevalget. 

Farven på danske sokler

I Danmark har vi andre byggeskikke. Der er hos os en tendens til at bruge en mørkere farve til soklen end i Norge. På ældre huse kan man i Danmark endda ofte observere, at der i overensstemmelse med traditionerne vælges en kulsort farve. Valg af en lysere farve til soklen er dog også udbredt i Danmark, som for eksempel i den grå farve til soklen på murermestervillaen på billedet. 

På trods af disse forskelle i byggetraditioner vurderer vi, at den norske malermesters betragtninger er så præcise og almengyldige, at vi har valgt også at bringe dem her. 

Hovedregel for farven på fundamenter

Farven kan få et hus til at svæve, eller den kan få den til at forankre sig til grunden.

  • Hovedreglen er, at en sokkel, som er lysere end huset, løfter huset op. Et fundament  med den samme farve som huset eller i en mørkere farve, får huset til at “lande” mere tungt på grunden.

– “Det klæder de fleste huse bedst at hvile oven på en mørkere sokkel. Det giver huset tyngde og forankrer det til jorden,” siger malermester Gunnar Large.

Hvid farve til fundamenter får ligesom huset til at svæve.  
Norske byhuse med hvide sokler. Farvevalget får ifølge malermester Gunnar Large husene til at “svæve”.  

Gråt er bedst

I gamle dage var huse ofte bygget op af marksten. Malermester Gunnar Large mener, at man med fordel kan hente inspiration fra den tradition. 

– “Farver med en gråtone, der giver mindelser om marksten eller skifer, fungerer godt,” hævder Gunnar Large.

Vælg den rigtige gråtone til soklen

Men gråt kan være så meget. Gunnar Large fraråder at bruge en neutral grå farve. Den kan faktisk opleves som blålig, når den kontrasteres med det øvrige hus.

Marksten er varmere i tonen, så han anbefaler at vælge en gråtone med en anelse gult eller rødt i. 

Hvor lyst eller mørkt det skal være, afhænger af farven på huset og af omgivelserne. 

Farvevalg til hus - grå sokkel på hvidt hus.  
Den grå farvetone til soklen på dette hus i Stavanger i Norge får det til at “lande” med en vis tyngde på grunden.  

Hvad med hvidt som farve på soklen?

Hvidt bliver forholdsvist ofte anvendt til fundamentet. Hvor den skik kommer fra, er der ingen, der ved. Måske kommer den fra syden, hvor der er helt andre farvetradtioner.

Malermester Gunnar Large mener faktisk, at man helt bør undgå hvid, medmindre man vil gøre det for at opnå en speciel effekt. 

Læs også: Alt om murermestervillaens muligheder

Mal alt i samme farve

Heller ikke eventuelle vinduer i fundamentet bør efter Gunnar Larges mening males hvide. Mursoklen bør betragtes som ét element, så døre og vinduer skal helst have samme farve som fundamentet.

“Kontraster i fundamentet får huset til at se ud, som om det står på pæle,” siger den erfarne farveudvælger. 

Den eneste undtagelse er de få steder, hvor hoveddøren er en del af et højt fundament. Døren på et sådan sted må gerne males, så den skiller sig ud fra både huset og fundamentet. På den måde sikrer man, at folk ikke får problemer med at finde døren. 

Mest læste artikler