Sådan ombygger du et parcelhus fra 1960’erne

Parcelhuse fra 1960’erne er ikke indrettet til standarden for en børnefamilie i dag. De er ganske enkelt for små, for mørke, for lavloftede, og derfor er der rigtig mange, der bygger dem om.

  

En særlig stor udfordring ved parcelhuse fra 1960’erne er, at de, når det drejer sig om børnefamilier, skal kunne fungerere optimalt både for familier med små børn, med tweenies og med teenagers. Hvis der er små børn, er det derfor vigtigt, at der også er tænkt ind, at familiens logistik ændres, når børnene bliver større.

Indretning af huset efter skiftende behov

Mens de fleste småbørnsforældre synes, det er dejligt, at børnene leger midt på stuegulvet, så er der direkte indbygget en konflikt i huset, hvis teen­agedatteren og hendes to meter høje kæreste skal igennem både samtalekøkken, stue og ind foran fjernsynet for at komme ind på hendes værelse fra hoveddøren.

Parcelhuset fra 60’erne – før

En arkitekts arbejde med en ombygning

Pernille Arends er arkitekt og har gennem en årrække hjulpet familier med at give de mest kedelige, grå, mainstream parcelhuse det løft, der får dem til at fremstå moderne.

  

Når hun har fået et indtryk af familiens ønsker, samt af huset og af omgivelserne, finder hun det sted, hvor hun med egne ord vil “sætte kniven” – lave tilbygningen og derefter lægge puslespillet, så alle rum og funktioner spiller sammen. 

Parcelhuset – efter.

Byggeprocenten vigtig ved ombygning

Et springende punkt er altid, om huset skal udvides i grundarealet eller i højden. Ofte vil lokalplan eller byggeprocent sætte grænser. Men huset kan også være konstrueret på en måde, så det vil blive alt for dyrt at forstærke det, så det kan bære en førstesal.

  

“Hvis husets areal er begrænset af grundens byggeprocent, vil en førstesal i nogle tilfælde være en dårlig løsning, fordi gangareal, skråvægge og trappe “æder” alt for mange kvadratmeter, siger Pernille Arends.

Pernille Arends tager også spørgsmålet om salgsværdi med i planerne for ombygningen:

  

“Naturligvis skal huset bygges om, så det passer til den familie, der skal bo der. Men det er altid en god idé at tænke, at det også skal kunne bruges af andre.”

Både praktisk og pænt

Ud over at huset skal fungere rent praktisk, lægger Pernille Arends vægt på, at det fremstår harmonisk, selv om der er bygget til:

  

“Det kan ofte gøres ved at lægge et nyt tag hen over det hele.” Det giver samtidig mulighed for at hæve loftshøjden.

Nyt tag på parcelhuset – måske en god investering

Et nyt tag kan være den faktor, der kan give et lidt indeklemt ældre parcelhus det lys og den luft, der gør det til en moderne bolig. Desuden vil et superisoleret tag give en meget bedre varmeøkonomi i huset, og i mange tilfælde vil det kunne tjene sig ind på varmebudgettet over nogle år.

   

• Hvis I har flere børn, er det en god idé at indtænke et stort gangareal i forbindelse med børneværelserne. Her kan fællesaktiviteter som Wii-spil, Playstation og andre (larmende) aktiviteter foregå.
• Husk at udnytte fællesarealer i forbindelse med jeres grund. Hvis det er muligt, kan I klippe hækken ned, så der er udsyn, og så vende huset mod udsigten.
• Indbyggede skabe er praktiske og er gode buffere for lyd fra rum til rum.
• Tænk på “larm”, når I indretter huset. Det er en god idé at have en “buffer” mellem voksen- og børneafdeling.
• Filtsning af facaden, nye udhængsbrædder og zink­tagrender eller udskiftning af husets malede trægavl er nogle af de økonomisk overkommelige indgreb, der ændrer huset udseende radikalt – og kan få en tilbygning til at passe til resten af huset.

De indledende skridt – tegning af planløgning

Første møde er mest en brainstorm, hvor ideer og ønsker bliver vendt, og hvor Pernille Arends får et grundigt indtryk af familiens medlemmer og deres liv. Her tegner arkitekten de første skitser til en ny funktionel planløsning, så familien kan se hendes ideer. De økonomiske rammer for projektet fastlægges. Herefter forpligter familien sig til at få udarbejdet et projektforslag, og detaljer fastlægges.

Alt tegnes ind – punkt for punkt

Næste punkt er, at Pernille Arends tegner projektet op med “spids blyant”, hvor det viser sig, om sengen rent faktisk kan være der, når afstand til naboskel skal overholdes, osv.
Lokalplan og klausuler for byggeriet tjekkes – og alt tegnes ind. Det er også her, arkitekten ofte får hele projektet til at hænge sammen fx med ny facade eller et nyt tag.

Halvvejsmøde og aflevering af byggeprojekt

Familien ser projektet halvvejs, og måske skal strategien justeres, eller der er lige et par detaljer, der skal ændres. Herefter færdigtegnes og afleveres projektmaterialet, hvorefter husejeren selv kan indsende det til kommunen og ansøge om byggetilladelse, eller samarbejdet kan fortsætte, så arkitekten står for ansøgningen og kontakten til myndighederne.  

Lyset skal lukkes ind

En bungalow er et karakteristisk hus fra 1920’erne og 30’erne. Selvom pladsen i en bungalow er veludnyttet, så er de fleste alligevel for små til børnefamilier, der helst vil have et værelse til hvert barn plus flere fælles faciliteter.
  

  

  

	Fra klassisk bungalow til topmoderne.