Inden du inddrager din kælder til beboelse
Der kan være mange grunde til at inddrage sin kælder til beboelse. Men inden du begynder at planlægge renoveringen, er det en god ide at sætte dig ind i de love og regler, der gælder for beboelse i kælderen i Danmark.
Her har vi samlet 10 vigtige ting du skal tænke på, når du vil indrette din kælder til beboelse:
1. Tjek status i BBR-meddelelse
Du kan i husets BBR-meddelelse se, hvilken status din kælder har, og om den er godkendt til beboelse. Hvis din kælder fremgår som en seperat del af bebyggelsesprocenten, må du altså ikke anvende din kælder til beboelse.
2. Søg om tilladelsen
Selv hvis du mener, at din kælder egner sig til beboelse, er det en god ide at søge om tilladelse hos din kommune, før du giver dig i kast med at sætte tapet op og etablere nyt gulv i kælderen. Kommunen skal nemlig give en tilladelse til, at kælderrummet i dit hjem må benyttes som et opholdsrum.
3. Er din kælder fugtsikker?
Fugt og skimmelsvamp er ofte et problem, der opstår i kældre – især hvis det er en ældre bebyggelse. Derfor skal du få fugtsikret både vægge og gulv, før du kan begynde at indrette kælderen.
Du kan med fordel fugtsikre din kælder udvendigt, da det giver den bedste sikkerhed mod at fugt indtrænger i kælderen samt fugtskader.
4. Sørg for god udluftning
Hvis luftfugtigheden er alt for høj i din kælder, kan det forårsage fugtskader. Derfor er det utrolig vigtigt, at udluftningen i din kælder er god – enten via et vindue, altså naturlig ventilation, eller via en mekanisk udsugning.
5. Mindst en ydervæg skal være gravet fri
I Bygningsreglementet fra 2015 står der, at gulvet i en kælder for beboelse skal ligge over husets omgivende tærren, således at mindst en af kældervæggende er “gravet fri”.
Du skal således sørge for, at mindst en kælderydervæg svarer til en almindelig husfacade, hvis ikke dit hus allerede ligger på en skrående grund.
6. Radon sikre
Hvis du har gået med tankerne om at lave din kælder om til beboelse, har du højst sandsynligvis stødt på ordet radon. Radon er et radioaktivt stof, som er sundhedsskadeligt – og derfor er det en god idé at få tjekket din grund for radon, da du er mest udsat ved at befinde dig i kælderetagen.
Du kan få din kommune til at vise dig et kort, hvor du kan se hvilke steder og områder, der er mest udsat for radon.
Læs også: Sådan sikrer du dit hus mod radon, og sådan laver du en radonmåling
7. Er loftet højt nok?
Kældre er ofte bygget lavere fra gulv til loft, da de oprindeligt ikke var tænkt som et område, som vi skulle leve i. Derfor skal du til at starte med tjekke, om loftet er tilstrækkeligt højt. Ifølge Bygningsreglementet skal loftet mindst være 2,30 meter fra gulv til loft for at blive godkendt til beboelse.
Hvis ikke dit loft er højt nok, kan du sænke gulvet i kælderen, og dermed få mere højde fra gulvet til loftet.
8. Er der dagslys nok?
Hvis dagslyset udgør 10% af gulvfladen i rummet, er der tilstrækkeligt med dagslys i kælderen. Det er rarest for dig, hvis rummet er tilstrækkeligt oplyst med dagslys, da rummet ellers vil være meget mørkt at befinde sig i.
9. Brandudgang
Dette er muligvis den vigtigste foranstaltning du skal gøre dig, før du indretter din kælder.
Hvis tilfældet er, at en brand i dit hjem opstår, hvordan er flugtmulighederne så, hvis du befinder dig i kælderen? Har din kælder en direkte udgang til det fri, så er rummet sikret.
Men hvis ikke, er det vigtigt du måler dit vindue op, da der er nogle regler for hvor småt det må være. Hvis dit vindue er mindst 0,5 meter høj og 0,6 meter bredt, er dit vindue godkendt som værende stort nok som flugtvej.
10. Mindst et vindue i hvert rum
For at opfylde Bygningsreglementet er det sidst, men ikke mindst, vigtigt at huske, at der skal være mindst et vindue i hvert kælderrum, som fører ud til det fri.
Læs også: Fugt i kælderen – sådan undgår og tjekker du for fugt