4 ting du SKAL vide før dit gør-det-selv-projekt

Flere danskere dropper håndværkerne og finder selv værktøjet frem, når væggen skal sættes op, og gulvet skal lægges. Ifølge ekspert skal du dog stille dig selv disse fire spørgsmål, inden du kaster dig ud i gør-det-selv-projektet.

Gør-det-selv-bølgen ruller stadig, og mange danskere hopper med ombord – også når det kommer til hjemmet. Der kan nemlig være meget at spare på håndværkerregningen, når man gør arbejdet selv. Det kan dog også være let at lave alvorlige fejl som at vælte en bærende væg eller vælge de fortkerte materialer.

Viden er vigtig

Går du selv med overvejelser om et gør-det-selv-projekt, er det derfor afgørende, at du ved, hvad du gør, inden du kaster sig ud i de mere avancerede husprojekter.

Det fortæller Per Normann, der er hus- og haveekspert i Biltema, som blandt andet specialiserer sig i salg af byggematerialer, i en pressemeddelelse. 

Derfor råder han kommende gør-det-selv-folk til altid at stille sig selv fire spørgsmål, inden de går i gang med det helt store projekt.

Dette skal du vide inden gør-det-selv-projektet 

1. Er det lovligt for mig at udføre selv?

Der er grænser for, hvad du selv må lave som ufaglært. Meget arbejde med elinstallationer og VVS er kun lovligt for fagmænd. Start med at tjekke, om det er lovligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

2. Har jeg styr på sikkerheden?

Sikkerhed er afgørende og må ikke nedprioriteres til fordel for de sidste hundrede kroner. Det er ikke for sjov, når håndværkerne går rundt med sikkerhedssko, høreværn og beskyttelsesbriller, så du skal selvfølgelig også anskaffe dig det nødvendige, inden du går i gang.

3. Har jeg de rigtige materialer?

Du vil hurtigt kunne se det på det færdige resultat, hvis materialerne ikke har været de rigtige. Her kan det være en god idé at få vejledning i butikken, så du er sikker på at komme hjem med det rigtige.

4. Har jeg forberedt mig godt nok?

Husk at lave en grundig research, inden du går i gang. Det gælder både viden om selve processen i arbejdet, og hvordan det udføres sikrest muligt. Er det en tilbygning eller lignende, du er i gang med, er det en god idé at skaffe en plantegning over dit hus, så du ikke rammer skjulte ledninger og vandrør. En plantegning kan du ofte finde online, for eksempel på Weblager.dk

Læs også: Byg selv trappe – sådan gør du

Mest læste artikler