5 udbredte myter om radon i hjemmet

9 ud af 10 husejere har hørt om radon, men hver tredje ønsker ikke at teste hjemmet for den sundhedsskadelige gasart. Der findes nemlig en del myter om radon, som afholder husejere fra at teste deres bolig. Læs med her, hvor radon-ekspert afliver fem myter om radon i hjemmet.

De fleste husejere kender til den sundhedsskadelige, radioaktive gasart radon. Radon er en naturlig gasart, som siver op fra undergrunden og trænger ind i boliger gennem luftutætheder i husets konstruktion.

For meget radon i indeluften i boliger, kan øge risikoen for at udvikle lungekræft. Ifølge Sundhedsstyrelsen går der typisk 10-40 år fra påvirkningen er begyndt til, at lungekræft på grund af radon en dag kan konstateres. Alligevel vil hver tredje husejer ikke måle deres bolig for radon. Det viser en ny undersøgelse fra foreningen Realdania.

Myter om radon 

”Det er dejligt at se, at langt de fleste boligejere i dag har hørt om radon, som tidligere var kendt af relativt få”, siger Lenny Clausen fra Realdania. “Men selv om de fleste i dag har hørt om den sundhedsskadelige gas, findes der ifølge undersøgelsen en del myter om radon, som afholder husejere fra at teste deres bolig,” fortæller han.

Der er især fem myter, der får husejere til at tro, at de ikke behøver at måle radon i deres bolig. Læs med, når seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Torben Valdbjørn Rasmussens svarer på de fem mest udbredte myter om radon – og se, om du i virkeligheden burde teste dit hus for den sundhedsskadelige gasart.

Myte #1: ”Jeg skal ikke teste, fordi der ikke er radon i mit område”

Radon er en naturlig gasart, der findes overalt i undergrunden og i luften omkring os. I nogle områder findes der mere radon i undergrunden end andre, men selv om ens område generelt set har et lavt niveau af radon, kan der være lokale geologiske forhold, der betyder, at ens hus er placeret lige over et sted, hvor radon siver op. To huse på samme villavej kan have vidt forskellige niveauer af radon. Det skyldes, at radonniveauet også afhænger af husets konstruktion mod jord, tilstand, ventilationsforhold, og hvordan man bruger det.

Myte #2: ”Man får hovedpine, hvis der er for meget radon i hjemmet”

Det er ikke dokumenteret. Vi kan kun påvise, at radon er sundhedsskadeligt, når man udsættes for det gennem mange år. For meget radon i boligen er ikke sundhedsskadeligt nu og her som f.eks. en skimmelsvamp, der kan give indåndingsproblemer og hovedpine inden for kort tid.

Myte #3: ”Man kan se på huset, om det har et radon-problem”

Man kan hverken se, lugte eller føle radon. Radon kan kun måles. Men der er nogle tegn, man kan kigge efter. Hvis der er sprækker eller revner i konstruktioner mod jord, f.eks. i kældergulvet eller åbninger, hvor kabler og rør føres ind i huset nede fra jorden, kan det være et sted, hvor radon trænger ind. Hvis man har en tilbygning eller en udestue, er der også større sandsynlighed for, at samlingen i fundamentet ikke er tilstrækkelig lufttæt, så radon kan trænge ind i boligen. Men vil man vide, om huset har et radon-problem, så skal det måles.

Myte #4: ”Alle skal teste for radon” 

Forskning peger på, at ca. hvert femte danske enfamiliehus har mere radon end anbefalet. Men her er der tale om boliger, der har konstruktioner mod jord. Hvis du bor i lejlighed i en etageejendom, er der lille sandsynlighed for, at der er radon i indeluften. Der er blevet lavet undersøgelser i etageejendomme, men her har vi ikke fundet boliger, som har haft et forhøjet radonniveau. 

Myte #5: ”Det er dyrt og svært at komme af med radon i hjemmet”

Det afhænger af, hvor højt et radonniveau man har. I mange tilfælde er det hverken dyrt eller besværligt. Ligger man på et radonniveau mellem 100-200 Bq/m3 i indeluften, vil man ofte kunne løse problemet ved at tætne revner og sprækker i husets konstruktion mod jord eller med ventilation. Det kan f.eks. være en god ide at etablere ventilationsspalter i sine vinduesrammer eller få en ventilationsrist i husmuren, så man får et konstant luftskifte, der kan ventilere radon ud og sikre et sundt indeklima. Har man et radon-niveau på over 200 Bq/m3, kan disse metoder også løse problemet, men det kan også være, at man er nødt til at få etableret et radon-sug, som typisk er dyrere.

Radon skal måles i fyringssæsonen

Fyringssæsonen er snart slut – hvis du overvejer at få lavet en radonmåling af dit hjem, er det derfor nu, det er relevant. Når radon skal måles i fyringssæsonen, skyldes det, at radonniveauet i boligen normalt er højest, når forskellen mellem ude- og indetemperaturen er størst, og når der ventileres mindre.

Hvor lang tid tager en radon-måling?

Radon er en radioaktiv gasart, som dannes naturligt i jorden. En radonmåling tager mindst to måneder. En radontest af et enfamiliehus koster typisk mellem 500-1.300 kroner. Et radon-sug koster alt efter arbejdets omfang typisk mellem 20-50.000 kroner.

Hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan du finde mere viden om radon i hjemmet.

Læs også: Sådan sikrer du dit hus mod radon, og sådan laver du en radonmåling

Mest læste artikler