Coronavirus kan komme til at booste sommerhussalget

Nedlukningen på grund af Coronavirus vil påvirke boligsalget den kommende tid. Begrænsede muligheder for ferier i udlandet kan bl.a. betyde, at der kommer et øget pres danske sommerhuse

Mens Danmark bliver lukket ned de næste fjorten dage, og danskerne i stigende omfang bliver tvunget til at droppe deres rejser, vurderer ejendomsmæglerkæden Nybolig, at den uheldige situation især kan komme til at påvirke det danske sommerhusmarked i løbet af 2020.

-Hver dag kommer der nye foruroligende tal og flere begrænsninger på vores færden, og derfor forventer vi, at de danske sommerhuse kan komme til at stå i ekstraordinær høj kurs i år. For mange danskere går årets sommerferie typisk til udlandet, men i år kunne det godt tyde på, at ferieplanerne vil blive ændret for mange, siger kommunikationschef i Nybolig, Thomas Hovgaard i en pressemeddelse.

De begrænsede muligheder for at rejse tror han kan betyde, at flere vil vælge holde deres sommerferie i Danmark.

-Når man ikke kan være mange personer på samme sted, er sommerhuset derfor en af de få muligheder, der er tilbage, hvis familien skal holde ferie sammen under trygge forhold. Så vi tror, der kan komme run på salg og udlejning af sommerhuse de næste par måneder, siger Thomas Hovgaard.

Mest læste artikler