Tilskud til energiforbedring af dit hus

Skal du i gang med energiforbedringer i dit hus, kan du få tilskud fra energiselskaberne - og så kan du samtidig optage billige energilån i din bank.

Energiforbedring med tilskud

I december 2012 kom der nye regler for solceller, der gjorde, at det blev knap så attraktivt at investere i solceller som før. Der blev blandt andet lavet nye regler for salg af overskudsstrøm.

Men det er stadig en rigtig god idé at energiforbedre din bolig, og det er også muligt at få en lille økonomisk håndsrækning, selvom også håndværkerfradraget forsvandt ved årsskiftet.

Læs også: Hulmursisolering – vælg den rigtige isolering til hulmuren

Tilskud fra energiselskaberne

Flere af energiselskaberne yder direkte tilskud til en række forbedringer lige fra hulmursisolering og nye vinduer til solcelleanlæg. Det er forskelligt fra selskab til selskab, om de giver tilskud og til hvad.

Der skal dog penge på bordet, og har du ikke den fornødne opsparing til dit energiforbedringsprojekt, så står en række pengeinstitutter nu klar med såkaldte energilån, hvor du kan optage lån, der er øremærket energiforbedringer.

Forskellige vilkår for energilån

Energilånene har forskellige vilkår fra pengeinstitut til pengeinstitut, men den pålydende rente ligger typisk mellem 4 og 6 pct. Dertil kommer, at energiforbedringer af boligen i sig selv resulterer i langsigtede besparelser.

Sådan kan du se din nabos tinglysning – gratis

Mest læste artikler