Skynd dig at få gavn af det gamle håndværkerfradag inden nytår

... Og se alle fordelene ved det nye håndværkerfradrag, der træder i kraft januar 2016. 


Håndværkerfradraget er blevet genindført 

Regeringen har netop lavet en aftale om håndværkerfradraget, som direkte påvirker dig. For aftalen betyder, at håndværkerfradraget er blevet genindført i sin oprindelige form – og med tilbagevirkende kraft – her i 2015. Det betyder, at du kan få fradrag for en lang række forbedringer, som du har fået lavet i huset.

Læs også: Det kan du få håndværkerfradrag for i 2015

Arbejdet skal gøres grønt

Men fra næste år kommer der til at være nogle ændringer i, hvordan håndværkerfradraget bliver skruet sammen. Fradraget kommer til at stige fra 15.000 til 18.000 kroner, men ud af den pulje så vil de 12.000 være øremærket håndværkermæssige ydelser, der har til hensigt at lave klimaforbedringer i huset. Det kan for eksempel være, at man skifter til vinduer, der vil reducere boligens energiforbrug, isolering eller klimatilpasning, så man er forberedt på de oversvømmelser, vi ser som følge af klimaforandringer.

“Det er slut med at få malet sine vægge gennem denne ordning. Arbejdet skal gøres grønt. Det handler om klilmatilpasning og energibesparelser,” fortæller SF’s formand Pia Olsen Dyhr til TV2.

De sidste 6.000 kroner kan dog stadig bruges på de ydelser, som håndværkerfradraget dækker over i dag. Det kan for eksempel være arbejdsløn til gulvafslibning, rengøring, malerarbejde og meget mere som du kan se her.

Læs også: Det kan koste dyrt at hjælpe familie og venner

Mest læste artikler