Væn dig til det: Frostgrader sent på foråret er kommet for at blive

Mens DMI forudser endnu en omgang nattefrost i denne uge, altså godt inde i maj, viser et nyt studie, at vi må regne med mere af den slags fremover. Altså sen forårsfrost. Og det bliver hårdt for vores træer.

sne i foråret

Vi kan lige så godt vænne os til, at lige som vi tror, at sommeren er på vej, så kommer frosten igen. Og det kan blive hårdt for havens træer, for i takt med, at den globale opvarmning tiltager, begynder træerne at grønnes tidligere på året, og netop mens de spæde blade titter frem, er træerne mest sårbare for frostgrader.

Det viser et nyt globalt forskningsprojekt.

– Det nye studie viser, at sen forårsfrost bliver stadigt hyppigere i takt med den generelle opvarmning, forklarer Jens-Christian Svenning, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og leder af Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE), der har bidraget til studiet, i en pressemeddelelse.

Går værst ud over Europa og Asien

Udviklingen går værst ud over træer i de tempererede områder i Europa og Asien, hvor den sene forårsfrost truer økosystemer, landbrug og økonomi, advarer et stort internationalt forskerhold med deltagelse fra Aarhus Universitet. Studiet er netop offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Nye beregninger viser, at risikoen for forårsfrostskader i disse områder er steget betydeligt i perioden 1959-2017.

Risikoen er steget mest dramatisk i større dele af Europa – inklusive Danmark – og Østasien, som hidtil kun sjældent har oplevet sen forårsfrost. I disse områder er mange lokale træer “opportunistiske” og springer ud allerede efter kort tids varme. Dermed fører klimaforandringerne til et misforhold mellem varme tidligt på foråret, frostnætter i det sene forår og træernes strategier for løvspring.

Sen frost fører til mere opvarmning

Global opvarmning er typisk forbundet med overdrevent varmt vejr og hedebølger om sommeren. Imidlertid vil klimaændringerne forværre alle former for ekstremt vejr, og det gælder også frostepisoder efter at forårsvarmen er startet.

-Danmark blev også ramt i 2017, med store skader på frugthøsten og sænket frøproduktion hos træer til skovbranchen. Og forårsfrost gav også store tab for frugthøsten igen i 2019”, fortæller Jens-Christian Svenning.

Og der er tale om en ond cirkel. Når bladene bliver beskadiget af frosten sænkes fotosyntesen, så planterne ikke opsuger så meget CO2, hvilket igen betyder større udledning af CO2 til atmosfæren. Som igen fører til yderligere opvarmning.

Mest læste artikler