Byg en terrasse af træ

Af Sus Falch, idényt nr. 3, 2005

Det er skønt at kunne gå lige fra huset og ud i det gode vejr på en dejlig træterrasse. Ja, når den først er der, vil man oven i købet opdage, at man ikke kan holde sig væk, når solen for alvor begynder at skinne.

Behandling
Man er tilbøjelig til at bruge terrassen mest, når den ligger i niveau med husets gulv eller i hvert fald sammen med huset, så man bare skal åbne en dør for at få adgang til den. I nogle tilfælde vil det kræve, at terrassen står på pæle – eller rettere på stolper. Og anlæggelsen af sådan en terrasse er jo unægteligt en noget mere kompliceret affære end en, der ligger i jordniveau.

Men for begge løsninger gælder, at alt, hvad der har kontakt med jorden, skal være trykimprægneret eller på anden forsvarlig måde behandlet mod råd og svamp. Det, som ikke har jordkontakt, altså fx brædderne, der er terrassens gulv, behøver ikke være behandlet, men kan være det.

Træsorter
Brædderne til gulvet sælges ofte under betegnelsen terrassebrædder. Så er de høvlet og klar til montering. Det er det letteste. Og de fås i mange træsorter, der varierer i pris, kvalitet og behov for løbende vedligeholdelse. De hårde træsorter som teak, ipé, belinga og bangkiraimahogni er gyldenbrune og forholdsvis dyre, men fordelen ved dem er, at de ikke skal vedligeholdes med olie eller andet.

De hårde træsorter indeholder nemlig selv olier og fungicider, de såkaldt svampedræbende stoffer.

Det er kun nødvendigt at give olie, hvis man vil bevare den gyldne farve. I modsat fald bliver træet bare lidt gråligt.

Et alternativ til de hårde træsorter er trykimprægnerede fyrretræsbrædder, der er billigere og ligeledes vedligeholdelsesfri.

Lærketræ i en god kvalitet bruges også i stigende grad, beskyttet med fx træolie. Men da lærk slet ikke er så selvbeskyttende som visse af de hårde eksotiske træsorter, holder lærk som regel kortere tid end eksempelvis trykimprægneret fyrretræ.

Ekstra finesser Noget af det nyeste er træterrasser, der ligner et skibsdæk. Altså terrasser af ipé eller teak med en gummifuge eller en fleksibel kunststofliste, der illuderer fuge mellem brædderne. Ekstra flot er det, når skruerne gemmes under træpropper. Disse typer terrasser kaldes også terrasseplank og fås som samlesæt. Blot skal man være meget omhyggelig med bræddeafstanden, for at listen sidder godt i spænd, og for at fugen bliver ensartet.

Levende træ i terrassen
Men uanset om vedligeholdelse med olie og træbeskyttelse er nødvendig eller ej, bliver træet mere modstandsdygtigt over for slid og ridser. Og det gælder også trykimprægnerede brædder.

Vælger man en lys nordisk træsort, har man også mulighed for at farvepigmentere det med en god oliebaseret træbeskyttelse. På denne måde kan man fx få en hvidlaseret terrasse at sole sig på.

Og så lige til sidst: Hvis der står et smukt træ, hvor det passer bedst at anlægge terrassen, så er det ikke noget problem. Byg terrassen uden om træet! Det er ikke så svært, og det giver en fantastisk virkning.

Konstruktionen

Terrassen bygges op på sand eller oven på den gamle flisebelægning. Så måske skal først grave et lag jord væk. Læg minimum 10 cm grus ud, der stampes og afrettes. Så skal strøerne lægges, enten direkte på grus eller fliser, så de ikke kommer at soppe i det vand, som sandet samler. Strøernes dimension er som regel 50 x mm, og de lægges typisk med en afstand på 60 cm. Hvis strøerne støder op mod husets sokkel, bør de fastgøres til soklen med vinkelbeslag. Brædderne skal lægges på tværs af strøerne, og skal have en sprækkeafstand på cirka fem millimeter, vandet kan løbe af og træet kan arbejde. Til sidst skæres brædderne af for enden.