Muldvarpen laver skuddene med små bevægelser, som minder om et menneske, der graver med en skovl.
Muldvarpen laver skuddene med små bevægelser, som minder om et menneske, der graver med en skovl. Foto: istockphoto

Sådan tager du kampen op mod muldvarpen

Muldvarpen kan drive haveejere til vanvid, når den forvandler græsplænen til et bjerglandskab. Du kan ikke forhindre muldvarpe i at invadere din have, men du kan bekæmpe dem effektivt.

Selv den flotteste og mest velplejede græsplæne kan blive ødelagt over natten, når der er muldvarpe på spil. Særligt om vinteren, hvor det lille dyr er en flittig gæst i haven. Desværre kan du ikke forhindre muldvarpe i at invadere din have - men du kan bekæmpe dem effektivt.

Oversigt - alt du skal vide om bekæmpelse af muldvarpe 

Muldvarpen - den perfekte tunnelgraver

Muldvarpen har specialiseret sig i at leve nede under jorden i trange gange. Det ses let på dens ydre; Kroppen er lang og massiv med en spids snude, og benene er korte og trukket ind til kroppen. Forpoterne er kraftige, de vender udad og bagud, og en sjette finger på forpoten gør dem til ideelle graveredskaber. Muldvarpen er god til at orientere sig og bruger sin fantastiske lugtesans til at registrere ubudne gæster og fange byttedyr i sine gange. Under sin evige søgen efter mad, producerer muldvarpen mange skud, og dens fantastiske næse og menneskesky natur gør den samtidig rigtig svær at fange.

Læs også: Sådan undgår du skægkræ

Hvad spiser en muldvarp?

Muldvarpen lever af regnorme, insekter, snegle, tusindben og andre smådyr, som den fanger i sine gangsystemer. Muldvarpens gange ligger for det meste mellem 10 og 30 cm nede i jorden, og de mange gange er konstrueret som en stor fælde, som muldvarpen gennemsøger for at spise de byttedyr, der er faldet ned i gangene. Muldvarpen er, desværre for haveejeren, meget aktiv, da den skal spise det halve af sin vægt i døgnet. 

Hvor mange unger får muldvarpen?

I parringstiden i februar-marts er hannerne særligt aktive, da de prøver at finde hunnernes gangsystemer. Muldvarpen får normalt ét kuld med 3-5 unger i april-maj. I august og september udvandrer muldvarpens unger, og i den periode har mange rovdyr en fest, eftersom de kan spise sig mætte i muldvarpekød.

Tilbage til oversigten

Hvorfor bekæmper mange haveejere muldvarpen?

Muldvarpen er især en gene for mange haveejere i oktober-november, når mængden af muldskud eksploderer, og haven pludselig ligner et månelandskab. Det sker, fordi den første frost tvinger muldvarpen til at grave dybere. Alt for mange gange kan underminere haven, så den bliver beskadiget, bulet og grim at se på. Dette resulterer i, at haveejeren må tage et valg – hvem skal leve; muldvarpen eller haven?

Muldvarpen skader heldigvis ikke som den ligeledes tunnelgravende mosegris dine planter ved at gnave i dem eller spise dem. Den kan dog komme til at skubbe dem op, hvis de står i vejen for en ny gang. Vær i øvrigt opmærksom på, at muldvarpens gange hjælper til at udlufte jorden, hvilket skaber god muldjord.

Muldvarpens territoriale instinkt sikrer desuden, at der maksimum er 1-2 muldvarpe i en almindelig have, for en muldvarp holder andre muldvarpe væk. Hvis en muldvarp dør, kommer nabomuldvarpen hurtigt og overtager det tomme gangsystem – og graver nye gange. Derfor kan man ofte fange flere muldvarpe i træk, hvis man sætter sine fælder i de samme muldvarpeskud.

Du kan have haft muldvarpe længe

I haver, der jævnligt har været levested for muldvarpe, kan jordbunden være så mineret af gange, at nyankomne dyr ikke behøver at grave yderligere. Gangsystemerne står klar til indflytning, så undertiden kan en muldvarp have levet i haven i månedsvis, uden at du har bemærket den.

Tilbage til oversigten


En muldvarp kan nemt rasere en græsplæne.

Sådan bekæmper du muldvarpen

Brug fælder - ikke gift

De ofte hørte råd mod muldvarpe som fx bekæmpelse ved hjælp af rådne fisk eller gas i gangene virker i reglen ikke. Udstødningsgas er eksempelvis en ineffektiv og inhuman metode, eftersom muldvarpens gange kan fylde et areal på mellem et par hundrede kvadratmeter og helt op til flere tusind kvadratmeter. Disse gange har god udluftning, så muldvarpen dør sjældent, men kan i stedet komme til at ligge og lide.

Derudover skal du heller ikke forsøge dig med giftgasser. Kun professionelle skadedyrsbekæmpere må bekæmpe muldvarpen med den metode.

De mest effektive fælder er sakse - designet til at dræbe muldvarpen. Dog skal du være opmærksom på, at duftspor ved nedsætning af fælden ofte bevirker, at muldvarpen holder sig væk, eller skubber jord i fælden så fælden bliver dækket eller udløser sig selv – brug derfor altid handsker ved nedsætning.

Der findes flere forskellige typer fælder, men den enkleste og mest effektive er en kraftig muldvarpesaks.

Tilbage til oversigten

Brug af muldvarpesaks

Saksen sættes i en vandret gang på en sådan måde, at dyret ikke kan passere uden at skubbe til udløseren i midten.

Det er lettest at anbringe fælden korrekt, hvis du kan finde gangen mellem to skud. Ellers kan du med en planteske grave ned i et muldskud, til du støder på den vandrette gang, som kan ligge ret dybt.

Hvis saksen sættes i en skrå gang, udløses den ofte af den jord, dyret skubber op.

Når den vandrette gang er fundet, anbringes saksen med helt fri passage på begge sider. Gangens bund trykkes fast, så dyret ikke graver sig under udløseren. De fire “ben” sikrer, at saksen står stabilt.

Når saksen er sat, dækkes den og hullet med en omvendt urtepotte, så dyret ikke mærker træk i gangen.

Oktober og november er i øvrigt det bedste tidspunkt at bekæmpe muldvarpe. I august og september udvandrer muldvarpens unger nemlig, og mange rovdyr på det tidspunkt sørger for en naturlig begrænsning af muldvarpen.

Hvis du har held til at fange muldvarpen, er det derudover også en rigtig god idé at sætte fælden ned i det gamle hul igen. Så er du nemlig parat til de nye indflyttere

Brug haveslangen til at spotte muldvarpen

Med en haveslange kan du vande jorden fra muldskud tilbage i gangene. Det får ganske vist ikke muldvarpen til at flytte, men du får lettere ved at se, hvor den er aktiv, og hvor du altså med fordel kan sætte saksene. Desuden vil du hurtigere opdage, når en ny muldvarp flytter ind i haven. Jorden bliver nemlig gravet op igen i de skud, der er aktive.

Tilbage til oversigten


Muldvarpen fanges mest effektivt med en fælde.

Human bekæmpelse af muldvarpe

  • Olie­planten Ricinus skulle angiveligt holde muldvarpe væk. I eksempelvis Frankrig er det et almindeligt husmodertrick at plante Ricinus i urtehaven for at holde muldvarpen på afstand.
  • Angiveligt virker ubehagelige lyde også afskrækkende på muldvarpen. For eksempel kan man nedgrave en almindelig sodavandsflaske og stille den med halsen ned i muldvarpens gang. Derefter vil luftgennemstrømningen i gangen skabe en fløjtelyd i flasken, som muldvarpen angiveligt ikke kan lide. Forhåbentlig skulle det gerne få muldvarpen til at forlade matriklen. 

Vidste du, at muldvarpen...

  • er udstyret med 44 små skarpe tænder - flere end de fleste andre pattedyr.
  • lever alene og ikke sover vintersøvn. 
  • kan finde på at forlade sine gange om natten – enten for at jage eller drikke dug.
  • Graver gange på ca. 4-6 cm i diameter.
  • Kan blive op til ca. 20 cm, veje 130 gram og blive 7 år gammel.
  • er i samme familie som pindsvinet og spidsmusen (insektædere) og lever udelukkende af insekter og små dyr.
  • Er udbredt i det meste af Danmark – på nær nogle enkelte øer, eksempelvis Fanø og Mors.

Tilbage til oversigten

1. august 2020
Mere om Skadedyr

Ny lov: Nu må du drukne disse dyr

Den nye dyrevelfærdslov anerkender dyr som levende og sansende væsener. Alligevel undtages nogle dyr fra forbuddet mod drukning. Dyrenes Beskyttelse er ikke tilfreds.

Farlig flåt-sygdom lukker legeplads

Endnu en gang er der fundet flåter med den farlige virus TBE, der kan give hjernebetændelse. Det har ført til lukningen af en legeplads i...

Flåter kommer tidligt i år

Det milde vejr bringer flåterne med sig - og det er til stor irritation for dine firbenede venner. Men det kan også have konsekvenser for...

Pas på: Hver tredje flåt i din baghave bærer borrelia

Mere end hver tredje flåt i baghaven bærer på borreliabakterier, viser ny undersøgelse. Få her ekspertens gode råd til at håndtere de næsten usynlige blodsugere gennem sensommeren – både i hjemmet og i naturen.

Sådan undgår du de kommende insektplager

Hvepse ved middagsbordet, fluer i morgenkaffen og den summende lyd af myg i aftenmørket har altid været en del af den danske sommer. Men i...

Sådan sikrer du dig en hvepsefri sommer

Vil du undgå hvepse i haven om sommeren, skal du allerede begynde at forebygge i foråret. Der findes nemlig fire smarte metoder til at...

Danmark rammes af ekstremt mange krigeriske hvepse

Hvepsene i Danmark har fået optimale livsbetingelser i 2018, og det betyder desværre store hvepsebo og aggressive hvepse. Ekspert mener vi i år kan forvente 15 gange flere hvepse end normalt.

Invasive hvepsearter nærmer sig Danmark: Sådan bekæmper du dem

Invasive hvepsearter er på vej mod Danmark. Få kendskab til, hvordan du kan kende hvepsearterne fra hinanden, og hvordan du får bugt med...

Økologisk spray kan beskytte dig mod flåtbid

Tiden, hvor risikoen for at vi bliver smittet af sygdomme, der spredes af flåterne, er over os. Men i år kan du let blive fri for de små...

Hugorm: Sådan slipper du af med giftslangen i haven og sommerhuset

Hugormen er Danmarks eneste giftslange. Men hvordan genkender du hugormen, hvordan bekæmper du hugormen i sommerhuset og haven, og hvor farlig er et hugormebid bid egentlig? Det får du svaret på her.

Mosegrise - sådan bekæmper du mosegrisen

Mosegrisen har invaderet din have, så hvad gør du nu? Her er alt, du skal vide om, hvordan gnaveren lever, hvad den spiser, og hvordan du...

Effektiv dansk hvepsefælde begejstrer: Så let laver du den selv

Simpel fælde, der holder hvepse væk, vækker begejstring. Den er effektiv, men utroligt nem at lave selv.

Biolog med overraskende advarsel: Dette er den farligste fugl i...

Mange frygter svanen helt ubegrundet. Modsat svanen kan Danmarks farligste fugl nemlig gennembore et menneske med sit dolkformede næb.

Geniale tricks: Få farlige hvepse til at flygte fra dit hjem

Almindeligt postevand, rødt kød og brændende kaffe … her er de hvepseskræmmere, du ikke har hørt om. Og så bringer vi naturligvis alle de...

Pas på dine pindsvin

Pindsvinet er et hyggeligt og nyttigt lille dyr, som du har al mulig grund til at byde velkommen i haven.