Det er den lille rundorm nematoden, der skal bruges i kampen mod dræbersneglen.
Det er den lille rundorm nematoden, der skal bruges i kampen mod dræbersneglen.

Nye metoder til bekæmpelse af dræbersneglen

Dræbersneglen er svær at få bugt med, men nu skal et nyt projekt få danskerne til at stå sammen om at komme den invasive snegl til livs. Med en biologisk blanding skal en særligt snegleplaget landsby i fællesskab udsætte dræbersneglene for en naturlig fjende, nemlig den mikroskopiske orm, nematoden.

 

Dræbersneglen er mange haveejeres store irritation. Den spiser alt i køkkenhaven og spolerer alt fra georginer til hostaer - og så formerer den sig så hurtigt, at én hurtigt bliver til flere hundrede.

Men nu vil et nyt biologisk forsøgsprojekt, som Haveselskabet og Nemaslug-producenten BASF står bag, forsøge at slå bestanden af dræbersnegle ned i samarbejde med beboerne i den særligt snegleplagede danske landsby, Foldby.

Fælles aktion mod dræbersnegle

Projektet, der går i gang den 7. april, handler om at få folk til at stå sammen om at komme dræbersneglen til livs. Ved at lægge en speciel 'nematodegrød' ud i alle landsbyens haver, er målet, at dræbersneglene langsomt skal uddø i området. Det er første gang at man forsøger denne form for fælles aktion mod dræbersneglene i Danmark, men håbet er, at samtlige 450 haveejere i Foldby vil medvirke i forsøget.

“Ved at få folk til at gøre det sammen og samtidig kan vi forhåbentlig få bragt bestanden af dræbersnegle ned og samtidig få en pejling på, om metoden virker,” siger Anette Hansen, der er formand for Haveselskabets afdeling i Hinnerup og formand for Afdeling Østjylland i en pressemeddelelse.

Stor succes i Norge

Haveselskabets projekt er inspireret af et lignende forsøg i Norge, hvor man i Drammen Kommune har været så plaget af dræbersnegle, at 'Hageselskapet', borgere og kommunen i en fælles aktion i tre år i træk har bekæmpet dræbersnegle med en hjemmelavet 'nematodegrød' for at komme dræbersneglen til livs – og med god effekt.

Det er BASF, der leverer den mikroskopiske rundorm, nematoden, til det danske projekt, hvor 500 liter nematode-grød, der består af mask fra ølbrygning, gær og millionvis af ormen, nematoden, bliver uddelt til beboerne i Foldby.

“Derefter skal beboerne sådan nogenlunde samtidig gå hjem og lægge ‘tennisbold-store’ bunker i haven alle de skyggefulde steder, hvor sneglen typisk opholder sig i løbet af dagen. Sneglen tiltrækkes af duften i gær og mask, og derfor kan nematoderne angribe sneglen”, forklarer Anders Fjendbo, der er agsolution manager i BASF.

Snegleprojektet bliver fulgt i et ‘sneglebarometer’, hvor borgerne de efterfølgende seks uger hver tirsdag aften skal i haven og tælle snegle. Én person i hver hustand skal tælle i fem minutter. Antallet af snegle skal indberettes, og barometeret kan dermed give et fingerpeg om, hvorvidt aktionen virker.

Orm angriber sneglen indefra

Det er den lille rundorm nematoden, der skal bruges i kampen mod dræbersneglen. Stine Slotsbo, der er snegleforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, mener, at aktionen i Foldby er spændende og positiv – ikke mindst fordi det fælles fokus fra borgerne kan gøre indsatsen mere vedvarende, men især fordi metoden er biologisk og dermed en uskadelig måde at bekæmpe dræbersneglen på.

“Denne særlige art af nematoder er en af dræbersneglens naturlige fjender, som i forvejen lever i naturen - bare ikke i det antal, der skal til for at bekæmpe bestanden af snegle. Det er dog vigtigt, at man går i gang i foråret, inden dræbersneglene bliver for store, for nematoderne virker kun på mindre snegle”, forklarer hun og fortæller, hvordan nematoderne angriber:

“Nematoderne kravler ind under kappen på sneglen og tager bo i et hulrum i ryggen, hvor den formerer sig og hurtigt bliver til mange flere. En snegl, der er inficeret med nematoder, vil derfor tit svulme op og miste appetitten, men dét, der tager livet af sneglen, er en bakterie nematoden frigiver, som er skadelig for dræbersneglen”, siger Stine Slotsbo, der understreger, at nematoderne og den bakterie, de producerer, kun er skadelig for snegle og ikke for børn, husdyr eller havens planter.

Danmark er et snegleparadis

Ifølge Stine Slotsbo er det en god idé at finde brugbare metoder til at begrænse den invasive dræbersnegle-bestand, for problemet med dræbersnegle i Danmark ser kun ud til at blive værre i takt med, at klimaforandringerne slår igennem.

“Når forskere fremskriver klimamodellerne og ser på, hvilke krav snegle har til det klima, de lever i, så ser man, at især Holland og Danmark er lande, der i fremtiden vil have fantastiske vækstforhold for snegle. Danmark er allerede et snegleparadis, fordi vi har fået mildere vintre, men vi kan forvente, at der kommer flere snegle i takt med, at klimaet ændrer sig”, siger hun.

Succes skal udbredes

Beboerne i Foldby er de første i Danmark, der med den norske metode, går i fælles aktion mod dræbersneglen, og formand Anette Hansen håber, at mange af borgerne i Foldby vil bakke op.

“Succeskriteriet er helt klart, at vi ser, at bestanden af dræbersnegle falder og får indsamlet viden om, hvordan vi gør det bedst. Gør vi det, så kan vi begynde at udbrede metoden til andre områder, så andre også kan gå i aktion mod sneglene. Haveglæden er større, når man ikke slås med dræbersneglene”, siger hun.

Fakta om dræbersneglen

  • Dræbersneglen, som også kaldes ibirisk skovsnegl findes i mange danske haver. I Danmark går den mest under navnet dræbersnegl.
  • Dræbersneglen er en invasiv art - altså en indvandret art, som ikke er naturligt hjemmehørende i den danske natur - som man forsøger at holde nede for at værne om den biologiske mangfoldighed.
  • Sneglen er uønsket af flere årsager. Haveejere oplever masseforekomst af dræbersneglen, som både ødelægger køkkenhaven og prydplanter, men sneglen har også potentiale til at forrykke vores økosystem, fordi den for eksempel kan få held til at fortrænge den sorte skovsnegl, der er naturligt hjemmehørende i Danmark.
  • Man mener, at dræbersneglen er kommet hertil fra Sydfrankrig og Den Iberiske Halvø.
  • Man fandt den første dræbersnegl i Danmark i 1991.

Fakta om nematoder - sneglens fjende

  • Nematoder er parasitiske mikroskopiske rundorme, der bruges til naturlig bekæmpelse af dræbersnegle.
  • Nematoderne kravler ind under dræbersneglens kappe og tager bo i dens ryg, hvor den formerer sig og samtidig producerer en bakterie, der er skadelig for dræbersneglen.
  • Nematoder virker kun på små snegle - derfor skal de spredes i haven, før sneglene vokser sig store i takt med, at forårsvarmen tager til. Når en snegl er inficeret med nematoder, dør den 4-20 dage senere.
  • Nematoderne og den bakterie, de producerer, er kun skadelig for snegle og ikke for børn, husdyr og havens planter.
8. april 2019
Mere om Skadedyr

Danmark rammes af ekstremt mange krigeriske hvepse

Hvepsene i Danmark har fået optimale livsbetingelser i 2018, og det betyder desværre store hvepsebo og aggressive hvepse. Ekspert mener vi i år kan forvente 15 gange flere hvepse end normalt.

Mårhund - Jylland tabt til den invasive dyreart, som Naturstyrelsen...

Ny videnskabelig undersøgelse afslører, hvor vanskeligt det er at bekæmpe udbredelsen af den store mårhund, som Naturstyrelsen for længst...

Økologisk spray kan beskytte dig mod flåtbid

Tiden, hvor risikoen for at vi bliver smittet af sygdomme, der spredes af flåterne, er over os. Men i år kan du let blive fri for de små...

Hugorm: Sådan slipper du af med giftslangen i haven og sommerhuset

Hugormen er Danmarks eneste giftslange. Men hvordan genkender du hugormen, hvordan bekæmper du hugormen i sommerhuset og haven, og hvor farlig er et hugormebid bid egentlig? Det får du svaret på her.

Effektiv dansk hvepsefælde begejstrer: Så let laver du den selv

Simpel fælde, der holder hvepse væk, vækker begejstring. Den er effektiv, men utroligt nem at lave selv.

3 råd: Undgå flåter med disse simple kneb

Det er forår og flåtsæsonen er gået igang. Og selvom ca. 100.000 danskere hvert år bliver bidt af de små kræ, er der nogle simple ting du...

Simpelt trick til at undgå hvepse

Indimellem kan det væres vært at spise udendørs – uden at hvepse får lyst til at spise med – eller stikke. Dette simple råd jager dog hvepsene på flugt.

Sådan slipper du af med grævlingen i din have

Grævlingen er let genkendelig med det sorte og hvide hoved.Grævlingen er ufarlig for mennesker, men det kan ske at den graver din græsplæne...

Husbuk: Skadedyret som spiser dit hus op indefra

Husbuk er en bille som har specialiseret sig i at leve træværk og kan gøre stor skade på et træhus.

Sådan finder og fjerner du dræbersneglenes æg

Et af de mest effektive midler mod dræbersneglene er at finde sneglenes æg og destruere dem. De kan nemlig gemme sig allevegne som under bunddække, træstubbe og kompostbunker. Her er guide til, hvordan og hvor du finder de små mælkehvide dræbersnegleæg.

Snudebille invasion

Det danske land er pt ramt af en invasion af skulpesnudebiller, hvilket kan beskadige blandt andet blomsterkarsen og vinterraps.

Skal vi skyde Bambis mor for at udrydde flåter?

Flåterne er over os, og det bekymrer mange dansker, især fordi forskere fortæller om en ny Borrelia-art, der snyder kroppen. Men hvordan...

Flyvemyren er over os – her er 4 gode råd

Sommerlandet oversvømmes af myrer, også af den irriterende flyvemyre. Her er et par råd mod myrer og flyvemyrer, så du ikke behøver skadedyrsbekæmpelse.

Rovmider vs. spindemider

Spindemiderne har i år fundet vej til drivhuset, og har udfordret Lotte Bjarkes dyrkning af chili og peberfrugt. Se, hvordan hun bekæmper...

Elektrochok til dræbersneglene 2.0

Har der været ubudne gæster i havens krukker? Lotte Bjarke bruger kobbertape til at holde dræbersneglene væk fra sine planter i krukkerne.