Nye metoder til bekæmpelse af dræbersneglen

Dræbersneglen er svær at få bugt med, men nu skal et nyt projekt få danskerne til at stå sammen om at komme den invasive snegl til livs. Med en biologisk blanding skal en særligt snegleplaget landsby i fællesskab udsætte dræbersneglene for en naturlig fjende, nemlig den mikroskopiske orm, nematoden.  

Dræbersneglen er mange haveejeres store irritation. Den spiser alt i køkkenhaven og spolerer alt fra georginer til hostaer – og så formerer den sig så hurtigt, at én hurtigt bliver til flere hundrede.

Men nu vil et nyt biologisk forsøgsprojekt, som Haveselskabet og Nemaslug-producenten BASF står bag, forsøge at slå bestanden af dræbersnegle ned i samarbejde med beboerne i den særligt snegleplagede danske landsby, Foldby.

Læs også: Sådan bekæmper du dræbersnegle

Fælles aktion mod dræbersnegle

Projektet, der går i gang den 7. april, handler om at få folk til at stå sammen om at komme dræbersneglen til livs. Ved at lægge en speciel ‘nematodegrød’ ud i alle landsbyens haver, er målet, at dræbersneglene langsomt skal uddø i området. Det er første gang at man forsøger denne form for fælles aktion mod dræbersneglene i Danmark, men håbet er, at samtlige 450 haveejere i Foldby vil medvirke i forsøget.

“Ved at få folk til at gøre det sammen og samtidig kan vi forhåbentlig få bragt bestanden af dræbersnegle ned og samtidig få en pejling på, om metoden virker,” siger Anette Hansen, der er formand for Haveselskabets afdeling i Hinnerup og formand for Afdeling Østjylland i en pressemeddelelse. 

Stor succes i Norge

Haveselskabets projekt er inspireret af et lignende forsøg i Norge, hvor man i Drammen Kommune har været så plaget af dræbersnegle, at ‘Hageselskapet’, borgere og kommunen i en fælles aktion i tre år i træk har bekæmpet dræbersnegle med en hjemmelavet ‘nematodegrød’ for at komme dræbersneglen til livs – og med god effekt.

Det er BASF, der leverer den mikroskopiske rundorm, nematoden, til det danske projekt, hvor 500 liter nematode-grød, der består af mask fra ølbrygning, gær og millionvis af ormen, nematoden, bliver uddelt til beboerne i Foldby.

“Derefter skal beboerne sådan nogenlunde samtidig gå hjem og lægge ‘tennisbold-store’ bunker i haven alle de skyggefulde steder, hvor sneglen typisk opholder sig i løbet af dagen. Sneglen tiltrækkes af duften i gær og mask, og derfor kan nematoderne angribe sneglen”, forklarer Anders Fjendbo, der er agsolution manager i BASF.

Snegleprojektet bliver fulgt i et ‘sneglebarometer’, hvor borgerne de efterfølgende seks uger hver tirsdag aften skal i haven og tælle snegle. Én person i hver hustand skal tælle i fem minutter. Antallet af snegle skal indberettes, og barometeret kan dermed give et fingerpeg om, hvorvidt aktionen virker.

Orm angriber sneglen indefra

Det er den lille rundorm nematoden, der skal bruges i kampen mod dræbersneglen. Stine Slotsbo, der er snegleforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, mener, at aktionen i Foldby er spændende og positiv – ikke mindst fordi det fælles fokus fra borgerne kan gøre indsatsen mere vedvarende, men især fordi metoden er biologisk og dermed en uskadelig måde at bekæmpe dræbersneglen på.

“Denne særlige art af nematoder er en af dræbersneglens naturlige fjender, som i forvejen lever i naturen – bare ikke i det antal, der skal til for at bekæmpe bestanden af snegle. Det er dog vigtigt, at man går i gang i foråret, inden dræbersneglene bliver for store, for nematoderne virker kun på mindre snegle”, forklarer hun og fortæller, hvordan nematoderne angriber:

“Nematoderne kravler ind under kappen på sneglen og tager bo i et hulrum i ryggen, hvor den formerer sig og hurtigt bliver til mange flere. En snegl, der er inficeret med nematoder, vil derfor tit svulme op og miste appetitten, men dét, der tager livet af sneglen, er en bakterie nematoden frigiver, som er skadelig for dræbersneglen”, siger Stine Slotsbo, der understreger, at nematoderne og den bakterie, de producerer, kun er skadelig for snegle og ikke for børn, husdyr eller havens planter.

Danmark er et snegleparadis

Ifølge Stine Slotsbo er det en god idé at finde brugbare metoder til at begrænse den invasive dræbersnegle-bestand, for problemet med dræbersnegle i Danmark ser kun ud til at blive værre i takt med, at klimaforandringerne slår igennem.

“Når forskere fremskriver klimamodellerne og ser på, hvilke krav snegle har til det klima, de lever i, så ser man, at især Holland og Danmark er lande, der i fremtiden vil have fantastiske vækstforhold for snegle. Danmark er allerede et snegleparadis, fordi vi har fået mildere vintre, men vi kan forvente, at der kommer flere snegle i takt med, at klimaet ændrer sig”, siger hun.

Succes skal udbredes

Beboerne i Foldby er de første i Danmark, der med den norske metode, går i fælles aktion mod dræbersneglen, og formand Anette Hansen håber, at mange af borgerne i Foldby vil bakke op.

“Succeskriteriet er helt klart, at vi ser, at bestanden af dræbersnegle falder og får indsamlet viden om, hvordan vi gør det bedst. Gør vi det, så kan vi begynde at udbrede metoden til andre områder, så andre også kan gå i aktion mod sneglene. Haveglæden er større, når man ikke slås med dræbersneglene”, siger hun.

Fakta om dræbersneglen

  • Dræbersneglen, som også kaldes ibirisk skovsnegl findes i mange danske haver. I Danmark går den mest under navnet dræbersnegl.
  • Dræbersneglen er en invasiv art – altså en indvandret art, som ikke er naturligt hjemmehørende i den danske natur – som man forsøger at holde nede for at værne om den biologiske mangfoldighed.
  • Sneglen er uønsket af flere årsager. Haveejere oplever masseforekomst af dræbersneglen, som både ødelægger køkkenhaven og prydplanter, men sneglen har også potentiale til at forrykke vores økosystem, fordi den for eksempel kan få held til at fortrænge den sorte skovsnegl, der er naturligt hjemmehørende i Danmark.
  • Man mener, at dræbersneglen er kommet hertil fra Sydfrankrig og Den Iberiske Halvø.
  • Man fandt den første dræbersnegl i Danmark i 1991.

Fakta om nematoder – sneglens fjende

  • Nematoder er parasitiske mikroskopiske rundorme, der bruges til naturlig bekæmpelse af dræbersnegle.
  • Nematoderne kravler ind under dræbersneglens kappe og tager bo i dens ryg, hvor den formerer sig og samtidig producerer en bakterie, der er skadelig for dræbersneglen.
  • Nematoder virker kun på små snegle – derfor skal de spredes i haven, før sneglene vokser sig store i takt med, at forårsvarmen tager til. Når en snegl er inficeret med nematoder, dør den 4-20 dage senere.
  • Nematoderne og den bakterie, de producerer, er kun skadelig for snegle og ikke for børn, husdyr og havens planter.

Læs også: Bekæmpelse af dræbersnegle – sådan gør du

Mest læste artikler