Husbukke: Skadedyrene som spiser dit hus op indefra

Husbuk er en bille som har specialiseret sig i at leve træværk og kan gøre stor skade på et træhus. 

Husbuk – en farlig gæst

Husbukken er et frygtet skadedyr som kan lave store skader på hus og sommerhus. Husbuklarven borer sig igennem træværk i snoede gange. 

Som de fleste biller kan den flyve og kan derfor sprede sig fra hus til hus – også ved egen hjælp! I områder hvor husbukken findes skal du derfor være opmærksom på om dit hus eller udhus er angrebet. Når billerne klækkes kan de flytte sig til et nyt træværk – og hvis træværker er placeret mod en husmur, er det nemt for husbukken at gnave sig ind i bygningen, siger insektforsker Torstein Kvamme fra Norsk Institut for bioøkonomi (NIBIO) til nibio.no. 

Husbukken kan leve i generationer i træværket til træværket er fuldstændigt ødelagt. Hvis de lever i træværket længe nok vil træværket blive totalt pulveriseret.

Læs også: Sådan undgår du skægkræ

Hvordan ser husbukke ud?

Husbukken tilhører familien af træbukke. En voksen bille er mellem 8-20 mm lang, sort eller brunsort. Den har 11-punkts antenner. 

Foto:Wikipedia/Offentlig eiendom, link

Husbukkens brystskjold er dækket af lange hår, men har to skinnende hårfrie pletter.  

Dækvingerne kan være helt sorte eller med grå pletter og danner to bånd. 

Husbukken lever store dele af livet som larve og ligner andre træbukkelarver. Larverne er hvide og bløde. De er bredest ved hovedet og smallere bag til. En fuldvoksen husbukkelarve kan blive op til 25 mm lang. 

Hvor kommer husbukke fra?

Husbukke stammer oprindeligt fra Atlas-fjeldene i Nordafrika, men findes ikke længere i området. Den har imidlertid spredt sig til store dele af verdenen. 

På grund af klimaforandringerne er der en klar fare for øget husbukkeaktivitet – både i områder hvor den er kendt fra før men også ind i nye geografiske områder, siger Johan Mattsson i rådgivningsfirmaet Mycoteam til Newswire.   

Læs også: Borebiller – bekæmpelse og forebyggelse af det lille skadedyr

Hvordan lever husbukke?

Det tager mellem 2 til 10 år for en husbuk at gå fra at være et æg til en voksen bille. Hvor lang tid det tager afhænger af fugtighed, temperatur og næringsindhold i træet. 

Husbukken er et insekt der er glad for varme og trives derfor bedst i syd- og vestvendte vægge og tagkonstruktioner. 

Larverne vokser hurtigst når temperaturen er 20 til 30 grader og træet har høj fugtighed. Ved temperaturer under 14 grader eller over 34 grader vokser larven langsommere. 

Læs også: Klanner – sådan bekæmper du flæskeklanner, som angriber din mad

Hvad ødelægger husbukke?

Husbukken er det insekt, der gør størst skade i danske huse. Den angriber mest tørt nåletræ, der jo er det materiale, der oftest bruges i tagkonstruktioner. Men den angriber også andre dele af huset samt fx solvarme plankeværker.

Husbukke larve

Foto: Wikipedia, link

Opdag husbukken

Et angreb af husbukke er meget vanskeligt at opdage i de tidlige stadier. Først når larverne er brudt ud af træet, efterlader de karakteristiske flyvehuller, som er ovale, 6-10 mm lange og flossede i kanten.

Hunnen lægger æg i sprækker i træværket og laverne bor i træet. Her borer de gange i træet. Boremelet kastes ikke ud, men bliver presset sammen i de borede gange. Lige bag larven er tunnelen tom for mel. 

De yderste lag af træværker bliver ikke ødelagt, hvilket gør det vanskeligt at få øje på angrebene de første år. 

Når larven har nået en vis størrelse vil den gnave sig op til overfladen af træværket og lave et hul hvorfra den kan flygte. 

Voksne husbukke kommer ud af træværker tidlig på sommeren. På den tid flyver den over til andre bygninger for at lægge æg. Den vælger særligt materialer som ikke er malet eller beskyttet på andre måder. 

Voksne husbukke er sjældne at se – de lever ikke mere end 10-15 dage. 

Tegn på angreb af husbukke

  • Det første tegn på angreb er normalt husbukkens flugthul. Når man opdager hullet kan skaden have stået på i op til 10 år. 
  • Hvis flugthullerne ser gamle ud og boremelet er mærkegult, tyder det på at angrebet er slut
  • Hvis angrebet er i gang kan man faktisk høre lyden af larverne som gnaver. De laver en raspende lyd som kan sammenlignes med at skrabe neglene mod træet
  • Man kan også tage en kniv og lede sig frem i de synlige gange. Finder man laver i træværket er husbukkene aktive. 

Hvilken skade gør husbukken?

Selv om husbukken kun er knap 20 millimeter kan det gøre skade på bygninger over tid. Den lever primært af gran og fyr, og kan angribe alle dele af huset. Det forårsager beskadigelse af bjælker, paneler og trægulve. 

Den foretrækker frisk træværk hvor næringsindholdet er højt. I tørt og ældre træværk udvikler den sig langsomt, siger Mattsson.

Han mener at klimaforandringerne har først til opblomstring af arten. 

Klimaet bliver varme og vådere, noget som passer den lille bille perfekt, siger han.  

Forsikring mod husbukke

En almindelig villaforsikring dækker ikke mod skader forårsaget af træødelæggende insekter som borebiller. Hvis du ønsker en dækning, skal du tegne et tilvalg til forsikringen, svampe- og insektdækning.

Tilvalgsforsikringen har dog nogle begrænsninger: Den gælder kun for bygninger – det vil sige, hverken møbler eller andre ting af træ er dækket. Angreb fra rådbiller og murbier er ikke dækket. Det afgørende, for om tilvalgsforsikringen dækker skaden, er, om insekt-angrebet har svækket træets bæreevne – det betyder, at der ingen dækning er for insektangreb i træ, der intet skal bære – fx en væg

Hvordan bekæmpes husbukken?

Hvis man skal bekæmpe husbukke skal skadeomfanget først kortlægges. Nogen gange kan det virke at udskifte dele af træet, andre gange har det brug for kemiske midler til at bekæmpe skadedyret. 

Hvis angrebet ser ud til at være gammelt, for eksempel over 50 år, er der stor sandsynlighed for at angrebet er stoppet og at billerne er døde af sig selv. I det tilfælde behøver man ikke at foretage sig noget, siger Mattsson. 

Hvis træværket er under 20 år gammelt kan angrebet gå meget hurtigere.  

For at finde ud af om angrebet er nyt eller gammelt, kan man se om boremelet er lyst. Ældre boremel bliver mere gult i farven. Man kan også tage en kniv og lede sig frem i synlige gange. Finder man larver i træværket er husbukken aktiv.

Der er flere måder at bekæmpe husbukken på

Skift træværket ud

I nogle tilfælde er det muligt at skifte det angrebne træværk ud med træværk som er modstandsdygtigt mod husbukke. Løv eller kernetræ fra lærk og fyr er naturbeskyttet med husbukke.  

Hvis det er vanskeligt at bytte det angrebne træ ud, kan kemisk bekæmpelse være et alternativ.  

Gasse husbukken

Gasning af husbukken er dyrt og kan kun udføres af specialuddannede fagpersonale. Fordelen med gas er at den umiddelbart tager livet af alle husbukke, inklusiv larver og æg. Ulempen er at den ikke giver nogen garanti mod fremtidige angreb.

Insektmidler mod husbukke

Der findes insektmidler som er lavet til at stryge på træværket. Midlerne forhindrer husbukkene i at lægge nye æg, men tager ikke livet af husbukkelarverne inde i træværket. Insektmidler kræver også at træværket er ubehandlet, og derfor skal alt overfladebehandling fjernes før behandling med insektmidler. 

Opvarmning af træværk

Ved denne metode varmes træværket op til 52-53 grader over en kort periode, og dette vil dræbe alle stadier af husbukke. 

Det anbefales at overlade bekæmpelsen af husbukke til et professionelt skadedyrsfirma for at være sikker på at alle larverne dør. Det kræver også færdigheder og udstyr for at fjerne skadedyrene fuldstændigt. 

Kilder: Folkehelseinstituttet, Newswire, Norsk Insititutt for bioøkonomi og Store Norske Leksikon

Mest læste artikler