Hugorme, som normalt er brune eller grå, har et sort siksakket mønster på ryggen. Der findes også helt sorte hugorme, hvor siksak mønsteret er sværere at se.
Hugorme, som normalt er brune eller grå, har et sort siksakket mønster på ryggen. Der findes også helt sorte hugorme, hvor siksak mønsteret er sværere at se. Foto: Getty Images

Hugorm: Sådan slipper du af med giftslangen i haven og sommerhuset

Hugormen er Danmarks eneste giftslange. Men hvordan genkender du hugormen, hvordan bekæmper du hugormen i sommerhuset og haven, og hvor farlig er et hugormebid bid egentlig? Det får du svaret på her.

Hugorme i Danmark

Hugorm (Vipera berus) er en af de to fritlevende slangearter, vi finder i Danmark, og den eneste giftige. 

Vi finder hugormen overalt i Danmark, dog mest i Jylland og mindre på Sjælland og Bornholm.

Hugormen lever ved heder, overdrev, moser og i åbne skove, men helst i solvarme skråninger og bakker. Der ligger den ofte sammenrullet i solskinnet.

I kulturlandskabet foretrækker den beslaglagte enge, helst i nærheden af stengærdede, buskadser eller et andet skjul. 

Lær mere om hugormen

Denne artikel er ganske lang, tryk på linkene under, så kommer du ned til det, du er mest interesseret i. God læsning!

Hvor farlig er et hugormebid?

For de fleste af os er et hugormebid ikke livstruende, men alle bør søge læge hurtigst muligt. 

I de fleste tilfælde vil hugormen forsøge at undgå mennesker, men i nogle tilfælde kan den bide. For eksempel hvis du trækker i den, løfter den op eller provokerer den.

Hugormegiften er en kompleks blanding af forskellige stoffer, som virker på kroppen, på forskellige måder. 

Selvom det at blive bidt af en hugorm ikke er livstruende, vil et hugormebid altid give forskellige reaktioner – alt fra ingen reaktion til alvorlig forgiftning. 

Heldigvis er 30 procent af alle hugormebid et tørt bid, da der ikke altid sprøjtes gift ind, og disse er ufarlige. 

Et hugormebid ser oftest ud som to punkformede prikker med 3-9 millimeters afstand.

Træder du på en hugorm, ender du ofte med et hugormebid. Foto: Getty Images 

Symptomer på hugormebid

Symptomerne på hugormebid med gift kan være smerte, hævelse og rødme rundt om bidet. Symptomerne kommer gerne efter 1-2 timer. 

Forekommer der ingen symptomer, inden for to timer efter bidet, er det sandsynligt, du har fået et tørt bid.

For friske mennesker er hugormebidet ufarligt, men hvis du bliver bidt af hugormen, skal du holde dig i ro mest muligt, og børn bør, hvis muligt, bæres til transportmiddelet. 

Lad hugormebidet være i fred – klem, skær eller sut ikke på bidet. Alle, som bliver bidt af en hugorm, bør kontakte læge eller giftinformationen. 

For enkelte grupper er et hugormebid ekstra farligt. Børn er mere følsomme for hugormebidet modtager en større giftmængde per kilo kropsvægt, i forhold til voksne. 

Andre grupper, som bør være opmærksomme ved hugormebid, er ældre, gravide, folk med dårligt helbred, og personer som tager enkelte typer blodtryksmedicin. 

Hugormebidet rammer ofte også hunde og katte. 

Hvordan ser en hugorm ud?

Hugormen er let genkendelig med sin karakteristiske sorte siksakkede streg langs ryggen.

Farven på hugormen er grå (mest hannerne) eller brun (hunner). Nogle hugorme er meget mørke, og nogle er helt sorte, hvilket gør det næsten umuligt at se den siksakkede streg. 

Nogle hugorme er helt sorte. Foto: Getty Images

Længden på ormen overstiger sjældent 65 centimeter, men enkelte dyr kan komme op på 86 centimeter. En hugorm vejer 150 – 200 gram, og hunnen er ofte noget større end hannen.

Hugormen kan let at afskille fra snogen, som har to gule pletter i nakken. Snogen er også større end hugormen, ofte over en meter lang. 

Hugormen er fredet

Ifølge Miljøstyrelsen er hugormen og snogen fredet i Danmark.

Du må altså ikke fange eller slå hugormen eller snogen ihjel, og du kan straffes med bøder.

Miljøstyrelsen giver dog lov til at fange eller slå hugormen, hvis de er i nærheden af boliger eller udgør en risiko. 

Dette er for eksempel børnehaver, da der er reel risiko for, at børnene kommer i kontakt med hugormen.

Hvordan slipper du af med hugormen?

Hugormen er mest aktiv i de varme sommermåneder, men om vinteren ligger den i dvale. 

Hverken hugorme eller snoge gør skade på hus og bygninger, men de fleste af os er ikke begejstrede for at møde hugormen ude foran hoveddøren.

Derfor bør man lave forebyggende indgreb, for at forhindre, de kommer ind i huset. 

Gode foranstaltninger for at holde hugormen på afstand er at fjerne buskadser, højt græs og stengærder. Krybene trives nemlig godt i buske, som tiltrækker hugormen. 

Rydder du de ideelle levesteder for krybbene, vil det gøre din have, og området rundet om huset, mindre attraktivt for hugormen, da hugormens tilgang til mad nu er reduceret. 

Hvis du opdager en hugorm i haven, skal du IKKE tage livet af den, da den er fredet. Du skal heller ikke prøve at fange den og slippe den ud et andet sted, men bare lade den være i fred. 

Du kan fange hugormen ved at lægge et plast- eller pap rør på en bakke. Slangen er nysgerrig og vil ofte krybe sig ind og udforske denne slags rør. Rørene bør tjekkes morgen og aften, mens det er køligt og hugormen er lidt aktiv.

Når ormen er fanget, skal den slippes ud igen, helst i et område, hvor den ikke vil være til besvær for andre mennesker.

Et andet alternativ er at købe en ormefælde, som har klæberigt klister, som ormen sætter sig fast i.

Af dyrevelfærdshensyn skal hugormefællen altid tjekkes mindst tre gange i døgnet, efter den er sat ud. Fællen må aldrig sættes ud og forlades uden opsyn.

Fakta om hugormen

  • Om vinteren ligger hugormen i dvale, optil flere hundrede dyr kan overvintre sammen.
  • Mange troede før, at hugormen kunne bide sig selv i halen og rulle rundt som et hjul.
  • Hugorme kan blive 10-15 år gamle, hvis den lever i fred.
  • Hugorme er nyttedyr, som holder antallet af gnavere nede.
  • Mange tror hugormeungerne er farligere end de voksne. Ungerne er ikke giftigere, men hurtigere. Samtidig har hugormeunger ikke lært at portionsopdele giften. 
  • Hugorme er varmevekslingsdyr, det vil sige, de varmes op af luften omkring sig. I koldt vejr vil deres bevægelseshastighed være nedsat. Derfor ligger de ofte på solopvarmede sten, for at få kropstemperaturen op.
  • Hugormens føde består af smågnavere, spidsmus, frø, firben og fugleunger.
  • Finder du en hugormeunge er der stor chance for, at moren og dens søskende er i nærheden.  
25. januar 2019
Mere om Skadedyr

Mosegrise - sådan bekæmper du mosegrisen

Mosegrisen har invaderet din have, så hvad gør du nu? Her er alt, du skal vide om, hvordan gnaveren lever, hvad den spiser, og hvordan du fanger den.

Farlig flåt-sygdom lukker legeplads

Endnu en gang er der fundet flåter med den farlige virus TBE, der kan give hjernebetændelse. Det har ført til lukningen af en legeplads i...

Flåter kommer tidligt i år

Det milde vejr bringer flåterne med sig - og det er til stor irritation for dine firbenede venner. Men det kan også have konsekvenser for...

Pas på: Hver tredje flåt i din baghave bærer borrelia

Mere end hver tredje flåt i baghaven bærer på borreliabakterier, viser ny undersøgelse. Få her ekspertens gode råd til at håndtere de næsten usynlige blodsugere gennem sensommeren – både i hjemmet og i naturen.

Sådan undgår du de kommende insektplager

Hvepse ved middagsbordet, fluer i morgenkaffen og den summende lyd af myg i aftenmørket har altid været en del af den danske sommer. Men i...

Sådan sikrer du dig en hvepsefri sommer

Vil du undgå hvepse i haven om sommeren, skal du allerede begynde at forebygge i foråret. Der findes nemlig fire smarte metoder til at...

Danmark rammes af ekstremt mange krigeriske hvepse

Hvepsene i Danmark har fået optimale livsbetingelser i 2018, og det betyder desværre store hvepsebo og aggressive hvepse. Ekspert mener vi i år kan forvente 15 gange flere hvepse end normalt.

Invasive hvepsearter nærmer sig Danmark: Sådan bekæmper du dem

Invasive hvepsearter er på vej mod Danmark. Få kendskab til, hvordan du kan kende hvepsearterne fra hinanden, og hvordan du får bugt med...

Økologisk spray kan beskytte dig mod flåtbid

Tiden, hvor risikoen for at vi bliver smittet af sygdomme, der spredes af flåterne, er over os. Men i år kan du let blive fri for de små...

Effektiv dansk hvepsefælde begejstrer: Så let laver du den selv

Simpel fælde, der holder hvepse væk, vækker begejstring. Den er effektiv, men utroligt nem at lave selv.

Væggelus: Et skadedyr du virkelig ikke ønsker i dit hjem

De kravler ud fra deres skjul om natten og drikker dit blod. Kan du gætte, hvilket dyr vi taler om? Vi taler selvfølgelig om de frygtede...

Biolog med overraskende advarsel: Dette er den farligste fugl i...

Mange frygter svanen helt ubegrundet. Modsat svanen kan Danmarks farligste fugl nemlig gennembore et menneske med sit dolkformede næb.

Geniale tricks: Få farlige hvepse til at flygte fra dit hjem

Almindeligt postevand, rødt kød og brændende kaffe … her er de hvepseskræmmere, du ikke har hørt om. Og så bringer vi naturligvis alle de andre råd mod hvepse, der stadig virker …

Pas på dine pindsvin

Pindsvinet er et hyggeligt og nyttigt lille dyr, som du har al mulig grund til at byde velkommen i haven.

Mårhund - Jylland tabt til den invasive dyreart, som Naturstyrelsen...

Ny videnskabelig undersøgelse afslører, hvor vanskeligt det er at bekæmpe udbredelsen af den store mårhund, som Naturstyrelsen for længst...