10 steder, hvor myg altid gemmer sig

Hvor er det egentlig, myggene ligger på lur? Hvis man kender lidt til stikkemyggenes vaner og behov, så er det faktisk ikke så svært at regne ud. Her er 10 af myggenes yndlingssteder og 10 tips til, hvordan du kan skræmme dem væk derfra.


Hvor holder myggene til?

Er du plaget af myg, så er du sikkert også nysgerrig efter at vide, hvor myggene foretrækker at opholde sig.

Ved man først det, kan man bedre træffe sine forholdsregler. Man kan enten lade være med at komme de steder, hvor der er fleste stikkemyg. Eller man kan fjerne eller ændre deres opholdssteder, så sandsynligheden for uforvarende at blive overfaldet af dem blive kraftigt formindsket.

Her er 10 af de steder, hvor der er særligt mange myg. Fælles for alle 10 steder er, at det er steder, hvor myggene kan finde stillestående vand, og det er den type vand, hunmyggene skal bruge (og det er kun hunmyggene, der stikker), når de skal lægge deres æg.

Læs også: Myg og myggestik – slip for kløende myggestik

1. Myg i dækgynger

Der samler sig altid fugt og regnvand i en dækgynge. Det kan blive en ubehagelig oplevelse for et legesygt barn.

Tip: Har du en dækgynge i haven, så kan du muligvis gøre et par myg hjemløse ved at bore et hul i dækket, så det vand, der ellers ville samle sig, kan løbe ud.

2. Fuglebad

Kvidrende fugle i fuglebadet er et dejligt syn. Det er det desværre også for myggene. For dem er det en tryg fødeklinik for deres afkom.

Tip: Skift vandet ud en gang om ugen og skrub bunden på fuglebadet igennem, så fjerner du samtidig myggenes æg og larver.

En hyggelig havedam er desværre også ofte en myggedam

3. En havedam er en myggedam

Nogle kalder med god grund en havedam for en myggedam. En dam i haven med åkander og hyggelig bevoksning om kanterne er nemlig en ren feriekoloni for myg.

Tip: Gardér dig mod myg ved at have guldfisk eller gubbier gående i havedammen. De spiser gerne myggelarver.

4. Soppebasinner

Svømmepøler med klorvand og filtreringssystem tiltrækker ikke mange myg. Det gør derimod soppebassiner og andre mere eller mindre improviserede børnekar i sommervarmen.

Tip: Sørg for at tømme bassinet mindst én gang om ugen og spul det igennem med en vandslange.

5. Underskålen under potteplanterne

Underskålen er naturligvis også et sted, hvor vand let og planmæssigt samler sig. Det kan myg ikke stå for. Navnlig underskåle til potter og krukker i haven er et problem, for her kan regn og dug bidrage til at holde miljøet fugtigt døgnet rundt.

Tip: Tøm underskålen så tit som muligt. Der skal ikke mere til enf at vende bunden i vejret på underskålen et øjeblik.

Legetøjet i haven kan også opsamle vand og fugtighed.

6. Legetøjet i haven

Meget legetøj får lov at blive stående ude i haven i årets varme måneder. Det kan myg godt lide, for der samler sig ofte fugtighed rundt omkring legetøjet.

Tip: Tag legetøjet ind om dagen, eller sørg for dagligt at hælde vandet ud af legetøjry. Spul også gerne plastiklegetøjet grundigt igennem med en haveslange efter et regnskyl.

7. Presseninger udendørs

Presseninger er praktiske til alle mulige formål, men der kan også let opstå små pytter i fordybninger i dugen eller fugtighed under den.

Tip: Spænd presseningen tæt om det, du vil overdække, og arrangér fiberdugen, så der ikke kan opstå disse fordybninger.

Myggene i hundeskålen

8. Hundeskåle

Hunden har ofte en skål ude i haven. Det er let for en hundeejer at glemme at tømme den skål flere dage i træk. Det er stikordet til myggene.

Tip: Fjern vandet i hundeskålen dagligt.

9. Gamle spande som myggelogi

Hvem har ikke et eller andet byggeprojektet i haven eller ved carporten. Til den slags er der altid brug for spande. De får ofte lov til at stå i dagevis, mens der er pause i byggeriet. En gammel spand er for en myg præcist lige så godt et logi som en hundeskål.

Tip: Tag spandene ind og tøm dem, når du ikke bruger dem.

10. Myg i tagrenderne

Det er ikke godt med skidt, kviste og grene i tagrenden af mange årsager. En af grundene er, at stoppede tagrender og nedløbsrør også skaber små pytter og vandhuller, som mygge vil elske at lægge deres æg i.

Tip: Brug truslen fra myg som endnu et godt påskud til holde din tagrender rene og gennemløbsfri. Det er godt for dit hus samtidig med, at det gør livet vanskeligere for myggene omkring din bolig.

Kilde: countryliving.com

Mest læste artikler