Sensommerglød i krukkerne

Efteråret nærmer sig, og Lotte Bjarke tilføjer derfor den fineste sensommerglød til krukkerne i haven.


Stueplanter som krukkeplanter

Det er blevet sensommer, nogle dage grænsende til efterår, men det er ikke blevet koldt for alvor. Det er der ingen tvivl om her i haven, når man tager et kig på de ”stueplanter”, der er på prøve som krukkeplanter.

Læs også: Krukkehavens overlevere

Kalanchoë Queen Outdoor har klaret skærene til topkarakter siden slutningen af maj, og Hibiscus rosa-sinensis HibisQs, der blev plantet ud i begyndelsen af juli, har det også fortsat fint og sætter stadig knopper, der matcher efterårsfarverne i staudebedet.

Sensommerglød

For at fuldende krukkegruppens sensommerglød er nye ”stueplanter”, der er mindst lige så gode som krukkeplanter kommet til. Det er pletter i luften, Muehlenbeckia complexa, der næsten året rundt er en gevinst for en krukkegruppe og jerusalem koralbær, Solanum pseudocapsicum med orange bær, der ligner miniaturegræskar. Helt fantastisk i sit farvespil er prydpeber, Capsicum Maya ’Festival’, der erfaringsmæssigt holder super godt i krukkerne, lige til frosten kommer. 

Læs også: Så er der nyt på trapperne

Mest læste artikler