Sådan forlænger du dine krukkers levetid

Dine krukker er særligt udsatte i vinterhalvåret. Du bør derfor følge en række råd for at passe bedst muligt på dine krukker.


Hvordan passer jeg bedst på mine krukker?

Du har måske oplevet at købe en flot udendørskrukke, der flækker eller går i stykker så snart vinteren melder sin ankomst. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt og ikke mindst dyrt på længere sigt. 

Dine krukker er særligt udsatte i vinterhalvåret, men dette betyder ikke, at du slet ikke kan have dem stående udenfor. Du bør dog følge en række råd for at passe godt på dine krukker.

6 tips til at forlænge dine krukkers levetid

Giv dine eksisterende krukker de bedste betingelser for at overleve ved at følge disse simple råd: 

Få styr på regnvandet med en faskine.

1. Husk dræn

Sørg for, at dine krukkeplanter har et godt drænlag, altså at eksempelvis ¼ af krukken er fyldt op med leca eller perlesten, så der ikke står et gennemvædet lag jord, når frosten sætter ind. Undgå underskåle om vinteren.

2. Hæv krukken

Stil krukken, så den er hævet over underlaget. Du kan bruge pottefødder, en mursten eller et par stykker træ. Det betyder, at hullet i bunden er frit, og at krukken ikke suger fugt fra underlaget. Samtidig undgår du, at krukken fryser fast til underlaget – det kan vride den og få den til at sprænges/revne.

3. Sæt under halvtag

Stil gerne dine tilplantede potter under et udhæng eller i en carport om vinteren. Når de står i tørvejr, er de bedre sikret mod frostskader. Men husk, at du så skal vande dine planter, da de også kan tørre ud om vinteren.

Sådan bliver de gamle havemøbler som nye med maling og pensel.

4. Pas på flytninger i frost

Husk, at når krukkerne er frosne, er de meget udsatte for at revne og flække eller at få slået en flis af. Så gå forsigtigt til værks, hvis du vil flytte krukkerne i frostvejr.

5. Tjek for skader

Med årene kan du komme til at støde krukken, så der falder en flis af, eller eventuel glasur kan revne, så krukken- pludselig kan suge vand, og så er den udsat for frostskader. Er det en favoritkrukke, som ellers fungerer fint i brug, vil det være en god idé at finde plads til netop denne krukke på et tørt og frostfrit sted. 

6. Vend krukken på hovedet

Det sikreste er at tømme krukken og stille den med bunden i vejret, gerne under et halvtag og allerhelst frostfrit.

Mest læste artikler