Indian summer i krukkehaven

Krukkerne ved fortrappen har fået nye farver, så de matcher årstiden. Lotte Bjarke har blandt andet plantet stauder i sensommerkrukkerne, da disse kan fremtidigt kan plantes ud i haven.

En del af sommerblomsterne i krukkerne har set bedre dage, så nu må der ryddes op, smides ud og plantes nyt. Og så trænger jeg til nye farver i krukkegruppen på fortrappen, der har været pjattet lyserød hele sommeren. Lækre lyngfarver, der klæder sensommersolens lys så godt, trænger sig på. Rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum, der har toppræsteret hele sommeren og gør det endnu, får lov at blive stående, for de purpurfarvede klokker går perfekt i spænd med lyngblomsterne.

Stauder i krukkerne

Jeg holder meget af at plante sæsonens stauder i sensommerkrukkerne sammen med forskellige lyng og lækre, lette græsser. Planterne klæder hinanden, og så føles det godt at vide, at stauderne efterfølgende kan plantes ud i haven til fremtidig fornøjelse. Det gælder for eksempel purpursolhat, Echinacea purpurea, der er skøn både i krukker og staudebede. 

Læs også: Hvide stauder i septembersol

Sensommerkrukker

Høstanemone, Anemone ’Pocahontas’ er en anden favorit sensommerstaude, der spiller godt sammen med lyngfarverne, er super fin som krukke plante og perfekt som genbrugsplante til havens bede. Nu gælder det bare om at få justeret vandingen, så den passer til sensommervejret. Lyng ser ud som om, der ikke skal så meget vand til, men blomsterne holder nu engang meget bedre, hvis de bliver holdt jævnt fugtige.

Vidste du, at man kan plante hornvioler nu?

Læs også: Sådan får du lyng i bede og krukker

Mest læste artikler