Hvide forårsbebudere i krukkerne

Forårsstemingen breder sig i krukkerne på trappen. Juleroserne i de store krukker er nu blevet officielt udnævnt til forårsblomster hos Lotte Bjarke. De har fået følgeskab af smukke perlehyacinter og andre løgvækster.

Juleroserne i de store krukker på trappen er nu blevet officielt udnævnt til forårsblomster. De har fået følgeskab af en masse forårsblomster og løgvækster i hvide og cremefarvede nuancer.

Det gjorde det helt af med julestemningen og forvandlede den til forårsstemning, selv om julerosen er lige så meget julerose, som den hele tiden har været. Hvide primula’er, sart gule hornvioler og snehvide juleroser klæder faktisk hinanden udmærket.

Læs også: Vintergækker – sådan dyrker og deler du løgplanten
Læs også: Her er Danmarks skønneste forårsblomster

En af de helt skønne, hvide forårsbebudere er den hvide perlehyacint, Muscari ‘White Magic’. Den er da helt umulig at stå for…

Plant krukkerne til med løg i potter. Se her hvordan.

Nogle af krukkerne står allerede i fuldt flor, og i andre er der spirende løgvækster på vej, så gruppen vil udvikle og forandre sig i de kommende uger, efterhånden som flere blomster i samme farveskala kommer til. Det bliver hyggeligt at følge forårets fremfærd.

Plant et smukt, hvidt staudebed. Se her hvordan.

Helt hen i haven

Følg årets gang i Lotte Bjarkes have på bloggen www.helthenihaven.com og få altid gode tips og tricks til haven.

Læs også: Julerose – pasning og formering af helleborus

Mest læste artikler