Sprøde bønner i bunkevis

Friske bønner er dyre at købe, men nemme at dyrke. Et gammelt husråd siger, at bønner skal sås til grundlovsdag.
Af: redaktionen, 1. juni 2005



Af Lotte Bjarke, idényt nr. 5, 2005
Fotos: Anemette Olesen



I følge gamle vise råd skal bønner sås, når kirsebærtræerne blomstrer eller til grundlovsdag. Helt så enkelt kan det ikke stilles op, for det er ikke datoen, men derimod jordtemperaturen, der bestemmer, om tiden er inde. Jordtemperaturen afhænger naturligvis af forårsvejret, men normalt er begyndelsen af juni det rigtige tidspunkt, men hvis man vil være på den sikre side, kan man måle jordtemperaturen med et jordtermometer. Det skal vise mindst 10 grader, før bønnerne kan sås. Lader det varme vejr vente på sig, kan du trylle lidt med jordtemperaturen ved at dække jorden med klar plast. Det varmer den godt op, og plast- eller fiberdugtunneller skal på igen efter såningen, så jordtemperaturen ikke falder til under de kritiske 10 grader.

Ellers hører bønner ikke til de sarte af slagsen, og sår man dem et lunt, solrigt og læfyldt sted i haven, trives de og er tilmed meget nøjsomme, hvad gødning angår.

Nemme planter
Bønner tilhører ærteblomstfamilien og har kvælstoffikserende bakterieknolde på rødderne. Det betyder, at de kan indsamle og udnytte kvælstof direkte fra luften. Smart for bønneplanterne, men også smart for de grønsager, du dyrker i bønnerækkerne bagefter, for der bliver altid noget tilovers.

Selv om bønneplanterne således er selvforsynende med kvælstof, får de den bedste start i en grundgødet køkkenhavejord ligesom de andre afgrøder.

De nysåede bønnerækker skal vandes, men ellers er der ikke det helt store behov for at vande bønnerne, medmindre sommeren byder på en lang tørkeperiode.

Busk- eller stangbønner
Grønne bønner opdeles først og fremmest i busk- og stangbønner. Buskbønner er lavtvoksende planter, der sås i rækker og støtter sig selv, mens stangbønner danner flere meter lange ranker, der snor sig ihærdigt rundt om det klatrestativ, de har til rådighed.

Klatrestativet skal sættes op samtidig med såningen, så det er på plads, når bønnerne begynder at vokse. Det tager lidt tid, men fordelen er, at man kan høste mange flere bønner fra et mindre areal, når man vælger stangbønner. Desuden giver stangbønnerne køkkenhaven højde og nye spændende dimensioner, og så er bønnerne nemmere at høste.

9 sikre sorter
Buskbønnen er en lav sort, der ikke skal bindes op.
Grønne bønner spiser vi hele i modsætning til tørrede bønner, hvor kun frøene spises.
Haricots verts er fine, tynde bønner med runde bælge.
Hestebønnen er en særlig art, der ikke dyrkes for bælgenes skyld, men for de store, saftige bønnefrø inden i bælgene.
Krybbønnen er det samme som buskbønnen.
Perlebønnen har tynde, runde bælge, der høstes små.
Pralbønnen bærer tofarvede blomster og har meget lange
bælge. Den bruges mest som prydplanter, men kan spises.
Snittebønnen har brede bælge, der snittes ud i mindre stykker, før de tilberedes.
Stangbønnen kan få meterlange, snoende stængler, der kan slynge sig rundt om snore eller tynde stænger.

Sådan sår du buskbønner
Bønner er frodige og hurtigtvoksende planter. Så dem i rækker med 10 cm mellem planterne og 40 cm mellem rækkerne.
De store bønnefrø sås i riller, 4-5 cm dybe. De spirer hurtigt, og ser nogle af spirerne sløje ud, skal du fjerne dem med det samme, så eventuelle dårligdomme ikke breder sig ud i resten af bedet.
Hullerne i rækken kan du efterså, efterhånden som de opstår. Så får du planter i forskellige udviklingsstadier, så din bønnehøst kan strække sig over en længere periode.
Stativ af stokke

Et tipi-skelet af fem kraftige bambusstokke er et fint klatrestativ. Stik stokkene ned i jorden i en rundkreds, og bind dem sammen med snor foroven.

Så 3-5 bønner ved hver stok, og lad dem finde til vejrs. Tipien bliver hurtigt til en hel hule.

Man kan også købe færdige stativer, flette smukke pileobelisker eller lade stangbønnerne vokse op ad en pæl – en bønnestage. Bønnerne spirer og vokser hurtigt til. Faktisk er der sjældent ukrudtsproblemer i bønnebed, fordi bønneplanterne vinder i konkurrencen med ukrudtet.

70 dage undervejs
Der går cirka 70 dage, fra du sår, til du kan høste første gang. Grønne bønner smager bedst, før de bliver for store, så du skal høste i rækkerne hver anden dag.

Kvaliteten er den ene gode grund til at høste tit. Den anden grund er, at produktionen holdes i gang, når bønnerne høstes løbende. På den måde kan din bønnehøst vare i op til to måneder, og du vil blive overrasket over, hvor mange bønner dine planter kan producere.



1. juni 2005 redaktionen
Mere om Køkkenhaven

Tag børnene med i haven og kom kræsenhed til livs

Når børnene selv får lov at gro deres grøntsager forsvinder kræsenheden, mener forsker. Heldigvis er det ikke for sent at plante i køkkenhaven i august. Se med her, hvor forsker og haveekspert guider dig til børnenes egen køkkenhave.

Tag på besøg i Tivolis hemmelige køkkenhave

Den nye bog "Tivoli - en eventyrlig blomstrende have" åbner op for den gamle haves magiske og grønne verden. Tag med på et sjældent besøg i...

Genialt råd: Sådan får du mest muligt ud af dine tomatplanter

Skal køkkenhaven vrimle med mange frodige tomatplanter, kan det blive en dyr affære. Læs her hvordan du nemt og billigt får en masse tomatpl...

Lav dine egne skilte til krydderurterne

Hold styr på dine krydderurter med disse hjemmelavede skilte, som du kan bruge i køkkenet eller i urtehaven.

Sådan høster du bedst bærrene i haven

Netop nu kan du nippe et modent brombær, stikkelsbær eller solbær. Men du kan også forvandle de mange bær og frugter til marmelader, tærter...

Sådan tørrer du krydderurter fra køkkenhaven

Køkkenhaven er en krydderurtefabrik. På en sommer producerer den krydderi nok til et helt års forbrug. Vil du gerne have større gavn af...

De 10 nemmeste grøntsager og krydderurter i køkkenhaven

Er du ny i havefaget eller er du træt af mislykkede afgrøder? Vi har samlet de 10 nemmeste grøntsager og krydderurter, som næsten ikke kan gå galt.

Ingen plads til højbede? Dyrk køkkenhave i vinduet

Rigtig mange danskere ønsker at dyrke grønt i hjemmet. Det gælder også dem der ikke har en have. Det er imidlertid ikke nogen hindring -...

Nu kan du dyrke søde kartofler i drivhuset eller haven

Søde kartofler - eller batater som de også hedder - er fulde af gode næringsstoffer og kan tilberedes på mange måder. Nu kan du selv dyrke...

Forlæng sommeren i køkkenhaven

Vinterkarse og vårsalat skal sås nu, så du kan høste grønt til salatskålen i vinterhalvåret

Potte-trænede krydderurter gør havelivet nemt

Det er skønt at se, når planterne vokser, trives og tilmed sætter smag på familens sommermenu. Men, det kan være en udfordring at nå resulta...

Perfekt svampeår: NU skal du tage på svampejagt

Den våde august måned og den efterfølgende varme har betydet, at naturen bugner af svampe. Se med her, hvor vi guider dig til jagten på...

Tip til drivhuset: Gammelt trick sikrer dig hjemmedyrkede agurker...

Mens tomater, chilier og auberginer holder hele sæsonen, har agurkeplanten kortere levetid. Men ved hjælp af et gammelt trick kan du få hjemmedyrkede agurker helt ind i efteråret – også selvom du ikke ejer et drivhus.

Forårsråd: Start køkkenhaven i vindueskarmen

Din vindueskarm er en grøn ven, når det handler om grøntsager. Her kan du nemlig starte årets køkkenhave. Læs med og se hvordan.

10 grøntsager der kan gro i skygge

Vi giver dig her 10 bud på grøntsager, som du kan gro i haver med skygge eller delvis skygge.

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.