Sjove rødder og knolde

Grøntsager, hvor roden smager bedst
De såkaldte rodgrøntsager omfatter de urter, hvor roden foretrækkes som spise. Oftest vil denne rod være en pælerod, som er næringsdepot for selve planten. Eksempler på pælerødder er fx gulerod, skorzoner, peberrod, pastinak, persillerod og havrerod. Hos kartofler, kinaskokker, sødkartofler og jordskokker er den foretrukne spiselige del såkaldte knolde.

Rapunselklokke stammer fra de gamle klosterhaver
En meget gammel køkkenurt, er Rapunselklokke, Campanula rapunculus, der igen kan ses i offentlige urtehaver. Den blev dyrket i datidens klosterhaver og er en 30 cm høj, flerårig urt, der kommer tidligt frem med spæde bladrosetter, der kan minde om vårsalat. Bladene kan plukkes og nydes i salat eller dampes med i en suppe. På andet år sætter planten smukke lyseblå klokkeblomster fra juni til august.

Rapunselklokker spises som gulerødder
I løbet af efteråret graves rødderne fra Rapunselklokke op, og de fingertykke rødder kan spises som gulerod, rå eller kogt. Rapunselklokke kan sås eller rodformeres. Hvis man vil være sikker på at have planten på samme sted i haven, kan den plantes i en større potte, og frø klippes af i september, før de spredes med vinden.

Natlyser velegnet i havens blomstereng
Natlys, Oenothera biennis, er en vigtig medicinplante. Denne 2-årige plante kan sås i havens blomstereng, hvor den fremover kan så sig selv. På rejser i Sydeuropa, vil man kunne købe de kødfulde rødder af natlys fra torveboder. Rødderne høstes af 1-årsplanter og kan koges med i supper og minder i smag om skorzoner.

Havrerod og skorzonerrod er toårige grøntsager Foto: Anemette Olesen

Havrerod, Tragopogon porrifolius, bliver ofte omtalt sammen med skorzonerrod. Begge er 2-årige rodgrøntsager, der tilhører den kurvblomstrende familie, men til forskel fra skorzoner med sort ydre, har havrerod en gullighvid rod.

Havreroden kan spises rå
Havreroden kan spises rå eller let dampet og kan minde om artiskokbund. Bladene af havrerod minder om havrens blade. Både rod og blade er spiselige. På andet år springer havrerod i blomst og åbenbarer lyslilla blomster, der åbner sig i solskin. Får planten lov at kaste frø, vil den villigt så sig selv. Anbefalelsesværdig sort i dag er: “Sandwich Island”.

Ræddiken fra Asien
Ræddike, Raphanus sativus, stammer fra Asien, hvor den har været dyrket og værdsat gennem århundreder. Den er fætter til radisen og kom til Norden med romerne. I dag, hvor interessen for asiatisk mad er skærpet, kan vi købe ræddiker af forskelligt udseende og smag. Gode sorter at dyrke er bl.a. sorten “China Rose”, der bliver rosenrød og får aflange rødder.

Pastinaker nem at dyrke
Pastinak, Pastinaca sativa, minder en del om persillerod af udseende, men gulerod bruges ofte som erstatning for denne sødtsmagende rod. Pastinak er dyrket siden middelalderen og er nem at dyrke. Den angribes ikke af gulerodsfluen og er hårdfør mod brunrust og skurv. Det er en rodgrøntsag, der på ikke-udsatte steder kan overvintre på selve voksestedet. Roden spises rå i salater, koges med i gryderetter, gule ærter osv.