Sådan dyrker du safran

Køkkenhaven

Safran er en kostbar affære. Dyrker du selv dit safran, sparer du ikke kun penge, du sikrer dig også, at du ikke ender med at gå hjem med indfarvede gamle stilke frem for det kvalitetssafran, du har betalt for.

Selv om du næppe får en stor høst, så er hjemmedyrket safran anstrengelserne værd.
Selv om du næppe får en stor høst, så er hjemmedyrket safran anstrengelserne værd. Foto: istock

Safran er et fantastisk krydderi, der består af de tørrede mørkerøde støvfang fra planten safran-krokus, Crocus sativus.

De mørkerøde tråde er uden sammenligning verdens dyreste krydderi. Et halvt gram safran koster ca. 15 kr. i et almindeligt supermarked.

En krævende fremstillingsproces

Prisen på safran er faktisk ikke så urimelig, når man tænker på, at hver blomst giver 5-15 mg, og at der skal samles støvfangere fra over 100.000 planter til et kilo safran.

Selve fremstillingsprocessen er også kompliceret og arbejdskrævende. Blomsten skal håndplukkes ved daggry, hvor de tre støvfangere fjernes manuelt og tørres.  

Safran er en af de ældste kulturplanter og har været dyrket siden oldtiden i Vestasien – særligt i Persien.

I dag dyrkes safran-krydderiet i blandt andet Spanien og Italien. 

Det unikke safran

Udover sin unikke aroma, har safran en fin bitterhed. Safran bidrager også med sin karakteristiske smukke gul-orange farve til maden.

Vi kender blandt andet safran fra den sydspanske paella og den franske bouillabaise. Derudover findes der et hav af nordafrikanske, persiske og indiske retter med safran.

Nyere undersøgelser viser, at det unikke krydderi også hjælper til at stabilisere blodsukkeret, så sukkertrangen stilles.

Derfor er der alt mulig god grund til ikke at spare på det ellers dyrbare krydderi.

Krokussafran

I krokusplanten findes der også, udover de mørkerøde safran-stilke, kortere gule stilke – griflen, som de også kaldes. De omtales som de ’kvindelige’ stilke.

De har ikke en aroma ligesom de røde, men de har samme evne til at farve maden. Desuden har griflen en bitter smag.

Sådan dyrker du safran

Plant senest i slutningen af august

Safran-krokus blomstrer i efteråret fra midt oktober. Det betyder, at du skal lægge dine løg i jorden i løbet af sommeren og senest i slutningen af august for, at du kan få glæde af din hjemmedyrkede safran.  

Hemmeligheden er varme og beskyttelse

Til trods for, at det værdifulde krydderi normalvis dyrkes i varmere himmelstrøg, er det muligt at dyrke safran hjemme i haven.

Det kræver bare, at du lægger krokus-løgene et lunt og beskyttet sted. Det kan eksempelvis med fordel være i en krukke eller et drivhus.

Veldrænet jord

Jorden, som krokussen plantes i, må gerne være kalkholdig, så længe jorden er veldrænet, så løgene ikke går til.

Læg løgene i jorden med 10-15 cm’s dybde. Husk en afstand på 5 cm, så der er plads til, at hvert løg kan udvikle sideløg.

Sol, sol og atter sol

Det er vigtigt at safran-krokus får rigeligt med sol – så husk at stille planten i et solrigt område.

Høst og tør

Så snart krokusblomsterne springer ud, kan du høste safranen. Derefter skal støvfangerne tørres inden, de er klar til brug. Det gør du ved at lægge støvfangerne på et stykke køkkenrulle.

Tørreprocessen er hurtig, fordi støvfangerene er så spinkle.

Opbevaring og holdbarhed

Når dit hjemmedyrkede safran er høstet og tørret, skal det opbevares mørkt og køligt i en tætsluttende beholder. Dette er vigtigt fordi, at lyset ellers vil blege farven.

Her kan dit hjemmedyrkede safran til gengæld holde sig mange måneder.

Genbrug af løg

Efter høsten kan du lade løgene blive i jorden – evt. dækket til med granris eller lignende i vinterhalvåret.

Foretrækker du at grave løgene op, kan du gøre det, når bladene er visnet ned. Så skal du blot opbevare løgene mørkt og køligt indtil næste år, hvor de kan genplantes.

Her kan du købe krokus-safran

Ligesom safrankrydderiet er lidt af en specialitet, så er løgene det ligeså.

Spørg efter dem på planteskolen eller køb dem hos Blomsterverden.dk.

8. august 2017
Mere om Køkkenhaven

Nu kan du dyrke søde kartofler i drivhuset eller haven

Køkkenhaven Søde kartofler - eller batater som de også hedder - er fulde af gode næringsstoffer og kan tilberedes på mange måder. Nu kan du selv dyrke de sunde knolde, som trods navnet ikke er i familie med kartoflen, men er en slyngplante. Det foregår bedst i drivhus eller et varmt sted på terrassen.

Forlæng sommeren i køkkenhaven

Køkkenhaven Vinterkarse og vårsalat skal sås nu, så du kan høste grønt til salatskålen i vinterhalvåret

Forårsråd: Start køkkenhaven i vindueskarmen

Køkkenhaven Din vindueskarm er en grøn ven, når det handler om grøntsager. Her kan du nemlig starte årets køkkenhave. Læs med og se hvordan.

10 grøntsager der kan gro i skygge

Køkkenhaven Vi giver dig her 10 bud på grøntsager, som du kan gro i haver med skygge eller delvis skygge.

Cucamelonen er sommerens mest bedårende frugt

Køkkenhaven Skulle du være i tvivl om, hvordan verdens mest nuttede frugt ser ud, så hedder den cucamelon og er virkelig nem at dyrke.

4 urter med lang holdbarhed

Køkkenhaven Med fire friske urter i haven kan du krydre ethvert måltid på bedste vis. Og så kan urterne overvintre.

Den spiselige have kan dyrkes hele sommeren

Køkkenhaven Krydderurter og grøntsager kan sagtens sås og plantes ud i højsommeren. Læs om de skønneste spiselige sorter her.

Så let er det at dyrke hindbær

Køkkenhaven Der er INGEN grund til IKKE at dyrke hindbær. Frugten smager guddommeligt, planten er let at dyrke, og kun meget få skadedyr bryder sig om...

Fra drivhus til dybfryser

Køkkenhaven Lotte Bjarke forbereder drivhusets tomater, chilier og agurker til efterårets simreretter. Det hele bliver frossent ned i små portioner,...

Smukke ærteblomster i køkkenhavn

Køkkenhaven Lotte Bjarke holder meget af at have ærter i køkkenhaven, da disse både er dejlige at se på, men også smager godt.

Høst hindbær fra juli til oktober

Køkkenhaven Hindbær fra haven er den ultimative luksus. Hvis du planter flere sorter, kan du plukke hindbær hele sommeren og langt ud på efteråret....

VIP behandling til porrerne

Køkkenhaven Lotte Bjarkes køkkenhave er ved at være lækker og frodig. Porrer, hvidløg, skalotteløg, rødløg og kepaløg er bare nogle af de planter, der...

Vi byggede en reol i haven

Køkkenhaven Ann-Sofie fortæller videre om sit livs første køkkenhave på Amager. Og der er også blevet plads til en havereol. Følg med i bloggen her. 

Mit livs første køkkenhave

Køkkenhaven Ann-Sofie Ostenfeld fortæller i denne uge om sin debut som haveejer. Hun skal dyrke sit livs første køkkenhave.

Nu kan du også få græsk karse

Køkkenhaven Overrask familie og gæster med en helt ny krydderurt. Vi kender alle karse, der gror på et stykke vat i vindueskarmen, men nu fås den også...