Foto: Anemette Olesen

Rodfrugter i haven

De lækre vinterrodfrugter er nemme at dyrke selv og smager fantastisk lige fra haven.

Af: Anemette Olesen, 9. april 2008

Mange gode rodfrugter er med tiden gået lidt i glemmebogen og det til trods for, at de er sunde og rimelig nemme at dyrke, lette at opbevare og anvende.
I dag skærpes interessen for gamle køkkenurter, og flere gamle grøntsagssorter finder vej tilbage til frølisterne.
Et større udvalg af de enkelte rodfrugter kan fås fra frø, og med et større udvalg af sorter bliver mulighederne mangfoldige, når det gælder om at sætte smag og kolorit på maden.
I dag kan vi få mulighed for at dyrke violette gulerødder, gule rødbeder, røde kartofler osv. Vi kan også dyrke de mere sjældne rødder og knoldgrøntsager som fx skorzonerrod, jordskok m.fl.
Flere populære restauranter er glade for at kunne præsentere retter, som er lidt anderledes, og netop her kommer rodfrugterne til deres ret, når dygtige kokke tilbereder dem.

Sunde rødder
Rodgrøntsager er rige på vitaminer, mineraler og fibre, der er så vigtige for fordøjelsen. De såkaldte rodgrøntsager omfatter de urter, hvor roden foretrækkes som spise. Oftest vil denne rod være en pælerod, som egentlig er næringsdepot for selve planten med indhold af stivelse, sukker m.m. Eksempler på pælerødder er fx gulerod, skorzonerrod, peberrod, pastinak, persillerod og havrerod. Hos jordskokker er den foretrukne spiselige del også under jorden, men her er det ikke pælerødder men knolde, der graves op.

Pastinak
Pastinakken minder en del om persilleroden af udseende, men det er gerne guleroden, der bruges som erstatning for denne sødtsmagende rod. Pastinakken er dyrket siden middelalderen. Den er nem at dyrke og angribes ikke af gulerodsfluen. Det er en rodfrugt af skærmplante-familien, der kan overvintre med vinterdække oven på selve voksestedet. Planten trives i både sandjord såvel som lerjord, men bør have tilført kompost for at udvikle pænt saftige rødder. Beregn en afstand på mindst 10 cm mellem hver plante. Roden spises rå i salater, koges med i gryderetter og til gule ærter. På grund af dens høje indhold af sukkerstoffer bruges den fintrevne rod kogt som saftevand eller bruges til fremstilling af vin osv.

JordskokFotos: Anemette Olesen
Jordskokken stammer fra Nordamerika og er en knudret rodknold, der kan minde lidt om frisk ingefær i udseende. Kødet er gullighvidt og sprødt. Jordskokken tilhører samme familie som solsikken, og nogle sorter får gule kurvblomster i løbet af september. Planterne kan blive over 2 meter høje. De knudrede rodknolde udvikles i løbet af efteråret. De kan sagtens overvintre på friland, eller grav dem op i november og gem dem i fugtigt sand i en kule eller kasse med tæppe over, så er de lettere at gå til. Jordskokker kan spises rå eller bages, koges og pureres. I rå stand minder smagen om friske hasselnødder, og derfor kan den rå knold indgå i frugtsalater og desserter. Jordskokker lægges i jorden i løbet af foråret, og har du ikke gravet alle rodknolde op sidste efterår, vil de spire og blive til nye høje planter.

PersillerodFotos: Anemette Olesen
Persillerod dyrkes især for den hvide rod, men den frodige og mørkegrønne bladtop kan bruges ligesom almindelig persille. Roden er vitamin- og mineralholdig og har også en frisk smag af persille. Persillerod kræver en næringsrig og velbearbejdet jord, hvis planten skal give tykke rødder. Er jorden for kompakt vil persilleroden have tendens til at forgrene sig. Persillerod er en
god efterårs- og vintergrøntsag, som kan rives og serveres rå i salater, koges med i supper og gryderetter, stuves, bages, steges osv. Rødder graves op før frost og gemmes i fugtigt sand et frostfrit sted.

SkorzonerrodFotos: Anemette Olesen
Ifølge det botaniske navn hispanica stammer skorzonerrod fra Spanien, hvor planten vokser vildt. Gamle navne på denne aflange rod er fx vinterasparges, fordi rødderne i kogt stand kan smage som asparges. Det andet navn, kopatte, skyldes, at der drypper hvid mælkesaft af roden, når man brækker den over. Skorzonerrod er en 2-årig grøntsag, der trives i en velbearbejdet løs jord. Er jorden stenet og kompakt, vil planten have tendens til at udvikle forgrenede rødder. Både blade, blomster og rod kan spises, men roden foretrækkes. Skorzonerrod er fuldt hårdfør og kan overvintre på friland. Hvis rødderne ikke graves op inden foråret, vil planten året efter udvikle gule kurvblomster, og rødderne bliver træede. Får planten lov at kaste frø, vil den villigt så sig selv. Server den revne og tyndt skivede rod i råkostsalater. Damp de skrællede rødder møre i letsaltet vand og server som tilbehør eller steg halverede rodstykker i smør. Bag dem med i pateer m.m. Når du skræller rødderne afgives mælkesaft, som virker ligesom klister. Det er bedre at dyppe rødderne i kogende vand og derefter skrælle dem, så klistrer de ikke.

9. april 2008 Anemette Olesen
Mere om Køkkenhaven

Tag børnene med i haven og kom kræsenhed til livs

Når børnene selv får lov at gro deres grøntsager forsvinder kræsenheden, mener forsker. Heldigvis er det ikke for sent at plante i køkkenhaven i august. Se med her, hvor forsker og haveekspert guider dig til børnenes egen køkkenhave.

Tag på besøg i Tivolis hemmelige køkkenhave

Den nye bog "Tivoli - en eventyrlig blomstrende have" åbner op for den gamle haves magiske og grønne verden. Tag med på et sjældent besøg i...

Genialt råd: Sådan får du mest muligt ud af dine tomatplanter

Skal køkkenhaven vrimle med mange frodige tomatplanter, kan det blive en dyr affære. Læs her hvordan du nemt og billigt får en masse tomatpl...

Lav dine egne skilte til krydderurterne

Hold styr på dine krydderurter med disse hjemmelavede skilte, som du kan bruge i køkkenet eller i urtehaven.

Sådan høster du bedst bærrene i haven

Netop nu kan du nippe et modent brombær, stikkelsbær eller solbær. Men du kan også forvandle de mange bær og frugter til marmelader, tærter...

Sådan tørrer du krydderurter fra køkkenhaven

Køkkenhaven er en krydderurtefabrik. På en sommer producerer den krydderi nok til et helt års forbrug. Vil du gerne have større gavn af...

De 10 nemmeste grøntsager og krydderurter i køkkenhaven

Er du ny i havefaget eller er du træt af mislykkede afgrøder? Vi har samlet de 10 nemmeste grøntsager og krydderurter, som næsten ikke kan gå galt.

Ingen plads til højbede? Dyrk køkkenhave i vinduet

Rigtig mange danskere ønsker at dyrke grønt i hjemmet. Det gælder også dem der ikke har en have. Det er imidlertid ikke nogen hindring -...

Nu kan du dyrke søde kartofler i drivhuset eller haven

Søde kartofler - eller batater som de også hedder - er fulde af gode næringsstoffer og kan tilberedes på mange måder. Nu kan du selv dyrke...

Forlæng sommeren i køkkenhaven

Vinterkarse og vårsalat skal sås nu, så du kan høste grønt til salatskålen i vinterhalvåret

Potte-trænede krydderurter gør havelivet nemt

Det er skønt at se, når planterne vokser, trives og tilmed sætter smag på familens sommermenu. Men, det kan være en udfordring at nå resulta...

Perfekt svampeår: NU skal du tage på svampejagt

Den våde august måned og den efterfølgende varme har betydet, at naturen bugner af svampe. Se med her, hvor vi guider dig til jagten på...

Tip til drivhuset: Gammelt trick sikrer dig hjemmedyrkede agurker...

Mens tomater, chilier og auberginer holder hele sæsonen, har agurkeplanten kortere levetid. Men ved hjælp af et gammelt trick kan du få hjemmedyrkede agurker helt ind i efteråret – også selvom du ikke ejer et drivhus.

Forårsråd: Start køkkenhaven i vindueskarmen

Din vindueskarm er en grøn ven, når det handler om grøntsager. Her kan du nemlig starte årets køkkenhave. Læs med og se hvordan.

10 grøntsager der kan gro i skygge

Vi giver dig her 10 bud på grøntsager, som du kan gro i haver med skygge eller delvis skygge.

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.