Dyrk selv frisk salat

Det kræver hverken grønne fingre eller en kæmpe køkkenhave for at dyrke sin egen salat. Her viser vi dig, hvordan du billigt og nemt dyrker din egen lækre salat.

Udvalget af salatfrø er stort

Der var engang, da salat var ensbetydende med grøn hovedsalat og, når bølgerne gik højt, iceberg salat. Sådan er det heldigvis ikke længere. Udvalget af salatfrø er stort alle steder, hvor man køber frø. De mange sorter med deres farve- og strukturvariationer pynter ikke alene i salatskålen, men også i køkkenhaven, hvor der kan skabes flotte mosaikker af forskellige salater

I takt med at interessen for salat er vokset, er udvalget altså blevet større, og vi smovser nu i radicchio, rucola og frisée, som ingen havde hørt om for 20 år siden. Men de nye salater er for det første slet ikke salat, botanisk set, og for det andet ikke nye. De har længe været kendt i Sydeuropa.

Gør høstsæsonen for salat så lang som muligt

Hvis du drømmer om at blive selvforsynende med salat hele sommeren, må du vælge en anden strategi, så høstsæsonen bliver så lang som overhovedet muligt. Der går mellem 60 og 100 dage, fra salatfrøet sås, til salathovedet kan høstes. Hvis du dyrker salat som pluksalat i stedet for hovedsalat, går det endnu hurtigere.

Her får du 8 gode råd til at dyrke din egen lækre salat.

1. Så i april og få frisk salat hele sommeren

Heldigvis er salat meget tolerant over for lave temperaturer. Det betyder, at du kan så salat allerede i begyndelsen af april. Hvis du har været forudseende, kan du, hvis aprilvejret arter sig, endda udplante planter sået i bakker eller potter indendørs i marts. 

2. Køb et forspring

Det samme gælder selvfølgelig småplanter købt i havecentret. En god løsning til at komme hurtigt i gang med årets salatsæson. Du kan slå to fluer med et smæk ved at plante de første planter ud samtidig med, at du sår en række frø. 

3. Så en kort række salat

Hvis du derefter sørger for at så salat med nogle ugers mellemrum, kan du nøjes med at så en kort række på fx en meter ad gangen. Det sikrer dig frisk salat hele sommeren og betyder, at du når at spise salaten, før den begynder at gå i stok og blive bitter og kedelig.

4. Salatfrø bryder sig ikke om varme

Hvis sommeren byder på en hedebølge, kan der dog blive et afbræk i din forsyningssikkerhed. Salatfrø er kuldetolerante men bryder sig ikke om varme. De spirer simpelthen ikke, hvis temperaturen er over 20 grader. Derfor kan du slappe af fra såarbejdet i varme perioder og i stedet bruge kræfterne på at vande de salathold, der allerede er på vej.

5. Vand er vigtigt for salat

Salat tåler dårligt udtørring. Kombineret med varme får udtørring væksten til at gå i stå, og når der på ny kommer regn og dermed bedre vækstforhold, springer planten til det næste stadie i sin livscyklus og går hurtigt i stok.

6. Vand din salat tidligt på dagen

Det er bedst at vande tidligt på dagen, så planterne hurtigt tørrer. Det mindsker risikoen for, at de angribes af råd og anden dårligdom.

7. Salat trives i muldrig

Salat trives bedst i en god, muldrig jord, der holder godt på fugtigheden og de sætter pris på ganske let, flimrende skygge frem for fuld sol dagen lang. 

8. Fjern ukrudt omkring salatfrøene

Begynd med at befri jorden for ukrudt, sten og knolde og så dernæst salatfrøene i 0,5 cm dybe riller. Så tyndt, så der så vidt muligt er et par centimeter mellem frøene, dæk med lidt jord og vand så grundigt. I fremspiringsfasen er det meget vigtigt, at jorden ikke tørrer ud. I løbet af cirka 10 dage titter de spæde spirer frem i jordoverfladen.

Sådan dyrker du din egen salat

Alle typer salat som er omtalt nedenfor (med undtagelse af feldsalat) sås fra det tidlige forår i let muld og helst på et solrigt sted. Du kan starte i vindueskarmen i marts.

Fra april kan du så salat på friland. Frøene sås tyndt i flade riller og dækkes let. Efter såning må frøene ikke tørre ud, for det bremser væksten, ødelægger smagen og får planterne til at gå tidligt i blomst, så høsten ikke bliver så god. Væn dig til at så i korte rækker med tre ugers mellemrum. Der er jo grænser for, hvor mange salathoveder du kan nå at spise på én gang.

Satser du på at dyrke salathoveder, starter du på samme måde og venter lidt. Når de spæde planter har fået et par blade, er det tid til at plante dem ud. Der skal være 20 cm mellem planterne, for at de har plads nok. De små planter graves forsigtigt op med en graveske, så rødderne ikke tager skade. Plant dem med det samme, og sørg for, at de ikke kommer til at stå dybere i jorden end før.

Vand og beskyt eventuelt de sarte plante med fiberdug i den første tid, indtil rødderne på ny har fundet fodfæste.

Kend de forskellige salater

Salaten kan blive et fantastisk syn, når salatsorter med forskellige farver og strukturer kombineres i bedene. Du kan også supplere med andre bladgrøntsager som bladbeder, friséesalat, radicchio og rucola.

Her er 9 forskellige salattyper, du let kan dyrke selv.  

1. Hovedsalat

Hovedsalat er den traditionelle grønne salat, der dyrkes som hoveder. Meget mild.
Iceberg, eller issalat, danner store hoveder af sprøde salatblade. Meget mild smag.

Salatplan­ter­ne har brug for plads omkring sig for at danne hoveder. Derfor er det nødvendigt at tynde ud mellem planterne, når de begynder at vokse. De planter, du trækker op, kan selvfølgelig bruges i salatskålen, men har du tid og plads, kan du også plante dem et andet sted i køkkenhaven, hvor de vil udvikle sig til fine salathoveder. Der skal være cirka 25 cm mellem planterne. 

2. Romainesalat

Romainesalat danner aflange hoveder af store blade med ribbe. Bladene er sprøde og har en ret kraftig smag.

3. Hjertesalat

Hjertesalat danner små, tætte hoveder af kraftige blade. Fyldig og let sødlig smag.

4. Lollo rossa og lollo bionda

Lollo rossa og lollo bionda er pluksalat, som enten har flotte røde eller gulgrønne, krusede blade. Mild smag.

Pluksalat danner ikke hoveder, fordi salatplanterne dyrkes tæt i rækkerne. I stedet for at høste et helt hoved, høstes enkeltblade i en længere periode. Det betyder, at planterne bevares og har mulighed for at sætte nye blade som erstatning for dem, der blev plukket. Du kan hurtigt begynde at høste de første babyblade i pluksalatrækkerne, blot du passer på ikke at trække hele planten op.

5. Egebladssalat

Egebladsalat dyrkes som pluksalat og fås i flere farver. Bladene ligner egeblade. Fin, mild salatsmag.

6. Frisée

Frisée er en endiviesalat, der danner et meget løst hoved af stærkt krusede blade. Smagen er stærk og en smule bitter.

Radicchio og frisée er gode til at give salatskålen et pift, men man bruger sjældent så meget af de enkelte typer, som man gør af salat. Cikorie er ikke lige så temperaturfølsom som salat. Sår du i august, kan du ofte høste, helt til frosten sætter ind. 

7. Radicchio

Radicchio eller rød cikoriesalat danner et meget kompakt, kugleformet hoved af røde og hvide blade med en stærk og bitter smag.

Radicchio og frisée er i virkeligheden cikoriearter, der nok er i familie med salat, men altså tilhører en anden planteslægt. Det indebærer smags- og dyrkningsmæssige forskelle. Cikorieog endiviesalater, Cichorium intybus og Cichorium endivia, som bl.a. radicchio og frisée, har en mere bitter smag end egentlig salat.

8. Rucola 

Rucola dyrkes i rækker ligesom pluksalat og kan høstes over en lang periode. Kraftig, krydret smag.

Rucola eller salatsennep er også både robuste og nemme at dyrke. Eruca sativa har botanisk set intet med salat at gøre, men den spises som sådan. Den har en lækker, pebret og lidt nøddeagtig smag. Så frøene tyndt i rækker fra april til august. De spirer hurtigt, og snart kan du høste de første blade. Sår du sent, spirer frøene til foråret, så du får en tidlig høst. Det gør ikke noget, at rucola går i blomst. Bladene kan du bare spise videre af, og blomsterne – der også kan spises – er kønne.

9. Feldsalat

Feldsalat, eller vårsalat, Valerianella locusta, har heller ikke noget med salat at gøre, men giver et friskt pust til salatskålen også i den kolde tid. Den sås i rækker eller bredsås tyndt i august.

Feldsalat eller vårsalat danner små bladrosetter, der kan høstes i vinterens og forårets løb. Bladene har en fin, ganske let krydret smag.

Mest læste artikler