7 smarte tricks til forspiring indendørs

Hjælp dine planter på vej med en god start. Få alle de smarte tricks til, hvad du kan gøre, for at dine planter vokser bedre og hurtigere.


1. Så dine frø i en citronskal

En god måde at starte din såning på, er ved at putte dine frø eller kerner ned i en tom citronskal. Fremgangsmåden er enkel: Du skærer citronen over i to og udhuler begge halvdele, hvorefter du sår dine frø ned i skallen.

Næringsstofferne fra citronskallen trænger ind i jorden, og hjælper frøene med at vokse bedre, stærkere og hurtigere.

2. Så altid ekstra

Det er altid en god idé at plante flere frø end du forventer at få som slutresultat. Det er desværre ikke alle frø der bliver til noget. Flere falder fra under omplantningen og i overgangen fra at bo indendørs til at bo udenfor. 

3. Så i æggeskaller

Det lyder skørt, men det passer skam! Ligesom med citronskallerne, kan du plante dine frø eller kerner i en tom æggeskal. Du kan bryde æggeskallen, tage indholdet od og dernæst kan du plante frøene i skallen. 

Æggeskallerne er fyldt med næringstoffer, der styrker vækstprocessen.

4. Vær nøje med, hvordan du plejer hver enkel plante

Nogle personer tager det måske som en selvfølge, men det er vigtigt at læse op på hvordan hver enkel plante skal passes, for at du skal få et resultat som lykkes. Det er ofte forskelligt, hvor meget sol og vand de hver især skal have.

5. Benyt en toiletpapirsrulle som potte

Har du ikke fået købt potter til dine frø, kan du nemt bruge en tom toiletpapirrulle som alternativ. 

Når dine planter er store nok til at blive plantet om, kan du plante toiletrullen med ned i jorden. På den måde er det ofte nemmere at omplante, uden at dine planter går i stykker.

6. Lys, lys og lys

I begyndelsen af processen har de fleste potter bedst af at stå så meget i solen som muligt, da det øger vækstprocessen. Dermed ikke sagt, at du ikke skal tage højde for instruktionerne på frøenes pakke.

De fleste har bedst af masser af lys i begyndelsen, og derefter blive passet og plejet efter den individuelle plantes behov.   

7. Læg dine kerner i vand

Ved at lægge dine kerner eller frø i vand, bliver de opløst inden de skal sås, hvilket øger vækstprocessen. Kernerne har bedst at af stå i vand i 10-12 timer og må maksimum være i vand i 24 timer. 

Mest læste artikler