Mælkebøtter kan løse dine hverdags-problemer

Mange forsøger at komme af med mælkebøtten i haven, men når du har læst disse 10 tips, vil du aldrig fjerne dem igen.


1. Det er gratis mad

Umiddelbart lyder det måske ikke lige som noget, du har lyst til at spise, men det kan faktisk sagtens lade sig gøre at gumle på friske mælkebøtter – alternativt kan du fritere dem.

Der er god chance for, at du har dem i din egen have og hvis ikke, så er det bestemt ikke svært at få fingrene i nogle frø, så du kan nemt kan plante dem.

Husk, at hvis du beslutter dig for at plukke dem fra offentlige områder, skal du være sikker på, at de ikke er blevet sprøjtet med pesticider.

Læs også: Skvalderkål – 8 effektive måder at bekæmpe ukrudtet på

2. Godt for huden

Takket være det høje indhold af magnesium kan du godt regne med mælkebøtten, hvis du har ønsker om at få en pænere og sundere hud.

Hvis du eksempelvis lider af acne, kan anvendelsen af mælkebøttens saft hjælpe særligt ramte områder med at hæmme infektioner og reducere bumser og andre acne-relaterede problemer. Da mælkebøtten også er fyldt med C-vitamin, kan saften også hjælpe med at reducere inflammation.

3. Hjælper mod infektioner

Udover at mælkebøtten kan hjælpe mod acne, kan planten også hjælpe dig med at få en smuk og naturlig glød i ansigtet. Her er det igen mælken fra mælkebøtten, som du skal have fingrene i. Den kan både hjælpe mod irritation, kløe, eksem og psoriasis.

4. Afhjælper oppustethed

Der findes også mange mennesker, som bruger mælkebøtter til at lindre fordøjelsesrelaterede problemer som eksempelvis oppustethed, dårlig mave eller forstoppelse.

I Kina er planten blevet brugt til lige netop dette formål i hundredevis af år. Visse dele af mælkebøtten er nemlig fyldt med fibre, som kan være til stor gavn for fordøjelsessystemet.

En af de bedste måder at få det bedste ud af mælkebøtten, hvis det skal hjælpe mod lige præcis fordøjelsesproblemer, er at lave en mælkebøtte-te. Hæld en kop kogende vand over 1-2 teskefulde tørrede mælkebøtteblade.

5. Kan bruges i badet

Udover at mælkebøtten kan hjælpe med både hud og sundhed, kan den også hjælpe med at lindre muskelsmerter, hvis du laver din egen badeolie.

For at lave en badeolie af mælkebøtter skal du plukke nok til, at du kan fylde en hel glasbeholder. Når den er fyldt, kan du hælde lidt ekstra jomfruolivenolie over dem, indtil de er helt dækket til.

Du kan med fordel tilføje lidt tørret lavendel, så olien vil komme til at dufte ekstra skønt.

Dæk beholderen til med et åndbart låg – eksempelvis et kaffefilter eller en vævet klud. Anbring glasset i solen og lad den stå i mindst to uger. Si derefter blandingen, og opbevar den derefter et køligt, mørkt sted.

6. Kan hjælpe med at sænke blodtrykket

Lider du af højt blodtryk, så kan mælkebøtter hjælpe dig med at få det tilbage på rette spor. Mælkebøtten har nemlig en vanddrivende effekt samtidig med, at det høje kaliumniveau kan hjælpe med at reducere blodtrykket.

7. Stabiliserer blodsukkeret og kolesteroltal

Ifølge det amerikanske universitet University of Maryland Medical Center, har det vist sig, at mælkebøtter også kan hjælpe med at normalisere blodsukkerniveauet og holde styr på kolesteroltallet.

Man mener, at mælkebøtter kan hjælpe med at stabilisere blodsukkeret hos diabetespatienter ved at stimulere produktionen af insulin.

Forhør dig dog altid hos din læge, hvis du i forvejen lider af sukkersyge, eller hvis du har mistanke om, at du har fået det.

8. Styrker knoglerne

Mælkebøtten er også fyldt med K-vitamin, som spiller en helt central rolle både i forhold til hjerte og knogler. Mange mennesker mangler faktisk K-vitamin uden at vide det, så det kan være en ganske god idé lige at snuppe sig en mælkebøtte-te en gang i mellem.

Undersøgelser har desuden også vist, at K-vitamin kan være med til at nedsætte risikoen for knoglebrug og samtidig forbedre knoglernes sundhed – især hos kvinder, der er gået igennem overgangsalderen.

9. Reducerer chancerne for kræft

Med det høje niveau af antioxidanter som C-vitamin, er det også godt at indtage noget mælkebøtte for at mindste risikoen for udvikling af kræft.

10. Du kan lave en smoothie

Du kan også lave det til en lille omgang selvforkælelse ved at mixe din helt egen mælkebøttesmoothie. Mælkebøtten har en noget bitter smag, men det behøver på ingen måde at stoppe dig fra at lave en smoothie.

Tilsæt eventuelt mælkebøtterne til din favoritopskrift, eller tilføj to kopper hakkede mælkebøtter, 1 banan, 150 gram kop frosne jordbær, 150 gram hakket ananas, kokosvand og et par tynde skiver skrællet ingefær. Mums!

Mest læste artikler